Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krom - Kromalun - Kromammoniakforbindelser - Kromann, Kristian Frederik Vilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Syreanhydrid. K. anvendes i Teknikken særlig i
Legering med Staal til haardt og stærkt
Værktøjsstaal. Ved Reduktion af Kromioxyd med Kul
i den elektriske Ovn faas som nævnt ovf. et
kulstofrigt K., saakaldt Støbe-K., hvis
Sammensætning nogenlunde svarer til Formlen
CCr4; dette er meget haardt og
modstandsdygtigt, kan antage en smuk Politur og angribes
ikke af Syrer, end ikke af Kongevand ell. af
smeltende Alkalier. En ganske ringe Tilsætning
af Støbe-K. til Kobber gør dette haardere og
langt mere modstandsdygtigt over for
Atmosfærens Indvirkning. Ved Reduktion af
K.-Jernsten med Kul i den elektriske Ovn fremstilles
en Jern-Kulstof-K.-Legering, Ferro-K., med et
Kromindhold af 60—70 %. Det anvendes til
Fremstilling af forsk. Staalsorter. Af K.’s
Forbindelser anvendes en stor Del som
Farvestoffer og til Fremstilling af Farvelakker. — K.
blev opdaget 1797 af Vauquelin. Dets Navn
kommer af χρῶμα, Farve, da næsten alle dets
Forbindelser er stærkt farvede.
M. M-r.
Kromalun, se Kromisulfat.
Kromammoniakforbindelser, se
Metalammoniakforbindelser.
Kromann, Kristian Frederik
Vilhelm, dansk Filosof, f. i Mariager 29. Marts
1846. Hans Fader var Skibsfører. Efter
kortvarigt at have prøvet sig som Sømand og som
Købmand kom han 1862 paa Jonstrup
Seminarium, dimitteredes herfra 1865, læste derefter
til Artium og blev Student 1869. Først var det
Naturvidenskaberne, han var optaget af, men
bl. a. ved Læsning af S. Kierkegaards Skr
førtes hart ind paa Filosofien. 1874 blev han
Magister i Filosofi, 1877 Dr. phil. paa Afh. »Den
exakte Videnskabs Indlæg i Problemet om
Sjælens Existens«, hvor han vender sig saavel
mod den spekulative som mod den naturalistiske
Filosofi. Hans Standpunkt er, at Psykologien
nødvendigvis fører til, at der er en Enhed bag
de sjælelige Tilstande og Virksomheder,
der kan vekselvirke med det legemlige, men
ud over dette kan Videnskaben intet sige om
det, man nærmere vil forstaa ved Sjælen —
heller ikke, at den ikke eksisterer. 1882 udkom
»Kortfattet Tænke- og Sjælelære«:, der senere i
udvidet Skikkelse er kommet i fl. Udg., 5. Udg.
1914, tysk Udg. 1890. I Omfang svarende til det
lige nævnte Værks 1. Udg. er »Grundtræk af
Sjælelæren med et Omrids af Tænkelæren«; 1.
Udg. 1889, 5. Udg. 1911. 1883 udkom paa Dansk
og paa Tysk »Vor Naturerkendelse. Bidrag til
en Matematikkens og Fysikkens Teori«, der var
blevet til som en Besvarelse af en med
Guldmedaillen belønnet af Videnskabernes Selskab
1880 stillet Prisopgave. Efter som Magister og
Doktor at have levet som filos. Manuduktør,
foruden at han havde givet sig af med Overs.,
blev K. 1883 Docent i Filosofi og 1884 Prof. i
Filosofi (til 1922); Professoratet blev forbundet
med Stillingen som Docent i Pædagogik. S. A.
fremkom: »Ueber Wesen und Bedeutung der
Philosophie« i »Vierteljahrschrift f. wiss.
Philosophie«, Bd IX. Ligeledes s. A. blev K.
Medlem af Videnskabernes Selskab. 1886 udkom
»Om Maal og Midler for den højere
Skoleundervisning«, hvori han kræver mere
Naturkundskab, Gymnastik og Sløjd indført. S. A.
blev han Kultusministeriets pædagogiske
Konsulent (til 1899) og Medlem af
Eksamenskommissionen for Lærere og Lærerinder (til 1909). Som
Forsvar for, at denne Kommission af Interesse
for Seminarieuddannelsens Højnelse gik strengt
frem mod Eksaminanderne, udkom 1891 det
lille Skrift »Mandefaldsspørgsmaalet i
Folketinget og vor nuv. Læreruddannelse«.
I de senere Aar har K. ikke udsendt noget
større Værk. Antageligvis hænger dette
sammen med en vis kritiserende Skepticisme, der
til Baggrund har strenge Fordringer om eksakt
og logisk Bevisførelse. Disse Fordringer synes
at staa i Forbindelse med en manglende Sans
for, hvorledes al levende videnskabelig
Forsken maa være ufærdig og søgende. Blandt
K.’s mindre Skrifter, der giver sig af med
de mest forskelligartede Emner, kan
nævnes: »Kapsejladsens Logik. Bidrag til Løsning
af Maaleproblemet« (1893), »Livsanskuelse og
Videnskab. Tale ved Kbhvn’s Univ.’s
Reformationsfest« (1900), »Fircifrede Logaritmer og
Antilogaritmer« (1902), »Nogle Bemærkninger
om Bronzelurerne i Nationalmuseet i Kbhvn« i
»Aarb. f. nord. Oldkyndighed og Hist.« (1902),
»Begrebet »det etiske«. Undersøgelser
angaaende Muligheden af en videnskabelig Etik«
(»Universitetsfestskrift« 1903, s. A. som særlig
Bog, under Titel »Etik«, I, Alm. Del [paa Tysk
1904]), Some remarks regarding the measuring
and the time allowance questions for racing
yachts (Kbhvn 1905), »Organisk Mekanik« i
»Gymnastisk Selskabs Aarsskrift« (1912),
»Skrueskibet og de gængse Skrueteorier. En
Berigtigelse« i »Ingeniøren« (1912),
»Relativitetsprincippet« i »Fysisk Tidsskrift« (1915), Laws of
muscular. action i »Det kgl. danske Vidensk.
Selsk.’s Biolog. Meddelelser«, I (1917); paa
Dansk i »Gymnastisk Tidsskrift« (1917), »Fr.
Macody Lund og Genrejsningen af
Trondhjems Domkirke« (Kria 1920), Mathematics
and the theory of science i »Det kgl. danske
Vid. Selsk.’s Filos. Medd.«, I, »Matematikken
og Erkendelseslæren«, »Til Belysning af den
»ikke eukleidiske« Geometris Oprindelse« (1920).
I »Dansk biografisk Leksikon« har K. skrevet
værdifulde Biografier om danske Filosoffer.
»Vor Naturerkendelse« er K.’s Hovedværk.
Sproget er som i alle K.’s Arbejder særdeles
klart og simpelt. Han adskiller selvskabte og
forefundne Objekter og svarende hertil
Formalvidenskaben (Logik, Matematik o. s. v.) og
Realvidenskaben (Naturvidenskab o. s. v.). Det
produktive Element i Matematikken, mener han
er Vurderingen af Rumsbilleder, medens
Identitetssætningen er det kontrollerende Element.
Naar Matematikken er almengyldig og ikke er
bunden til enkelte bestemte Rumsbilleder,
skyldes dette en med »Tankens Lynsnarhed«
foretagen Eksperimenteren med Anskuelsesbilleder,
hvorigennem alle Muligheder udtømmes (indre
Øjeblikserfaring). Ogsaa Logikken beror for en
væsentlig Del paa Anskuelse af Rumsbilleder.
Dens Tankenødvendighed er
Anskuelsesnødvendighed ligesom Matematikkens.
Identitetssætningen er et Udtryk for, at Mennesket i sin
Selvopholdelsesdrift har Trang til at bevare sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
