Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kronborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foruden de nødvendige Trappetaarne det c. 62
m høje Kirketaarn. Udvendig havde K. paa
NØ.-Hjørnet Dronningetaarnet, nu benyttet som
Fyrtaarn, NV.-Hjørnet Kongens Taarn ogsaa
kaldet Grønne Taarn ell. Drejertaarnet, paa
SV.-Hjørnet det store 4-kantede Taarn, i nyere
Tid kaldet Telegraftaarnet, og paa SØ.-Hjørnet,
Kirkehjørnet, Karnaptaarnet Kakkelborg.
Porten, paa samme Sted som Porten paa det gl.
Krogen og lige over for Mørkeporten i den tæt
op til Nordfløjen liggende Vold, er flankeret
af slanke kanelerede korinthiske Søjler foran
tilsvarende Pilastre, der paa hver Side
Portaabningen danner en Niche, i hvilke Statuerne
Merkur og Neptun. Af en tungere, mere alvorlig
Karakter er den toskanske
Mørkeport og endnu
mere Østfløjens ældste Del,
det nederste Stokværk,
der ligesom den pyntelige
Kirkegavl synes at vidne
om direkte Indflydelse fra
Norditalien.
En Mærkværdighed ved
K., der maaske endnu
mere end Bygningens
arkitektoniske Skønhed og
ejendommelige
Beliggenhed bidrog til hurtig at
gøre den berømt, var
Kasematterne under
Voldene, hvoraf de under
de to nordlige Bastioner
og den mellemliggende
Kurtine til Dels er
byggede i to Stokværk, og
som kunde rumme en
stor Besætning. Et
Vidnesbyrd om det Indtryk, de gjorde paa
Fantasien, har man i Shakespeare’s Benyttelse af
dem som de underjordiske Veje for Genfærdet
af Hamlets Fader.
I den nordlige Fløj, kobbertækt som alle de
andre, havde Kongefamilien sine Værelser,
Kongens mod V., Dronningens mod Ø. Der findes
endnu nogle Loftsdekorationer, Døre og
Kantiner fra Christian IV’s Tid; i Vestfløjen nogle
Lofter fra Frederik II’s. Over Kirken, der
endnu er prydet med sit opr., rigt udskaarne
Træværk i Stolestader og Pulpiturer, sin
prægtige Kongestol og
smukke Altertavle (1587), laa
Biddersalen, til hvilken
Frederik II bl. a. lod
udføre en Rk. Tapeter
med Fremstillingen af
de 111 Konger, der før
ham havde hersket i
Danmark. Af disse
eksisterer endnu nogle faa
(i Nationalmus.), men
K.’s hele øvrige Inventar
blev et Rov for Luerne
d. 24. Septbr 1629. Fru
Kirsten Munk, der laa
i Barselseng, undkom
med Nød og neppe. —
Frederik II havde ikke
lang Tid til at glæde sig
over sin skønne Borg.
Christian IV opholdt sig
en Del paa K. som
Barn. 1590 havde han
her et flere Maaneder
langt Besøg af Jakob af Skotland efter hans
Bryllup med Christian IV’s Søster Anna. S. A.
lod han her fejre sin ældste Søster, Hertuginde
Elisabeth’s Bryllup med Hertug Henrik Julius
af Brunsvig. Ogsaa senere opholdt Christian IV
sig ofte paa K., og fl. af hans Børn er fødte
der. Efter Branden 1629 var han meget ivrig
efter at faa Skaden udbedret, og trods de
daarlige Tider var den i det væsentligste
genoprettet 1640. Det store Taarn fik dog aldrig sit
skønne Spir mere, men maatte nøjes med en
pyramideformet Hætte for at aflede Vandet.
At det som Fæstning ikke formaaede at gøre
sig gældende, viste sig 1644, da det med sine
Kanoner ikke kunde forhindre den holl. Flaade
 |
| Fig. 1. Kronborg paa Frederik III’s Tid (efter Dahlbergs Udkast). |
 |
| Fig. 2. Kronborg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
