Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kronjuveler - Kronjyder - Kronkoloni - Kronlande - Kronled - Kronlen - Kronløb - Kronløse - Krono - Kronoberg - Kronobergs Län
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
festlige Lejligheder; de Prydelser, hvortil K.
hører, og paa hvilke K. spiller en fremtrædende
Rolle, som Krone, Scepter o. l., betegnes ofte
ogsaa som K. Konger og Fyrster stræbte tidlig
saavel i som uden for Europa, saaledes bl. a.
i Indien, at erhverve sig kostbare Stene, som
de efterlod til deres Efterfølgere. Af og til
har Fyrster været nødt til at pantsætte deres
K. for at rejse Laan, saaledes Henrik III i
England o. fl. af hans Efterfølgere. De danske
K. er paa Rosenborg (se Regalier); de
norske forsvandt 1537, da Trondhjems
Ærkebisp tog dem med paa Flugten fra Norge; de
sv. er i Sthlm; de russ., iblandt hvilke der
er store Kostbarheder, bl. a. Orlof, den
største Diamant, og »Le Sancy«, engang Karl den
Dristiges, fandtes indtil Kejserdømmets Fald i
Moskva; de østerr., iblandt hvilke man ser
»Florentineren« ell. »Toskaneren«, som Karl
den Dristige bar, da han faldt ved Nancy,
opbevaredes i »Schatzkammer« i Wien (se
Quirin Leitner, »Die hervorragendsten
Kunstwerke der Schatzkammer« [Wien
1870—73]; de eng., hvortil i de sidste Aar
»Kohinoor« er kommet fra Indien, er i Tower i
London, men ingen af dem er gl., da
Cromwell tilintetgjorde de fleste af Englands K.
1649; de skotske reddedes derimod fra at falde
i Cromwell’s Hænder og er endnu i Edinburgh
Castle. Af de fr. bevares nogle i Louvre,
saaledes »Le Regent«, men en Del solgtes ved
Auktion 1887 og er nu i Privatbesiddelse, de
fleste i Nordamerika og England (se
Germain Bapst, Les joyaux de la couronne de
France [Paris 1889]).
V. S.
Kronjyder er et folkeligt Navn for
Indbyggerne af Egnen mellem Randers og Aarhus,
vistnok stammende fra Krongodserne, men i
Nutidens Sprogfølelse snarere udtrykkende
Indehaverne af de rige, fede Egne østpaa, modsat
Kvab-, Pot- og Ravjyder længere vestpaa. Smlg.
Jyder.
G. S-e.
Kronkoloni, en af Kronen (Staten) helt
igennem direkte styret Koloni. Inden for det
eng. Verdensriges Kolonier og Besiddelser
sondres mellem K., Kolonier med repræsentativt
Styre og Kolonier med »ansvarligt« ell.
parlamentarisk Selvstyre, uden at Overgangen dog
er helt skarp mellem dem. En K. styres helt af
Embedsmænd, udnævnte af Regeringen, uden at
den indfødte Befolkning har Andel i den
lovgivende Magt, endsige Indflydelse paa Valget
af Regeringen, medens Befolkningen i den
repræsentativt styrede Koloni er repræsenteret
i et lovgivende, helt ell. delvis folkevalgt
Kammer, og i de parlamentariske selvstyrende
Kolonier Befolkningen faktisk næsten helt
regerer sig selv. Eksempel paa en eng. K. er
Gibraltar, der er en Militærstation med en
Guvernør, der tillige er Øverstkommanderende
over Garnisonen og udøver alle Regerings- og
Lovgivningsfunktioner under direkte Kontrol
af den eng. Statssekretær for Kolonierne, der
atter er ansvarlig over for Parlamentet. Som
andre eng. Eksempler kan nævnes Trinidad,
Ceylon, Hongkong m. fl. Som dansk K. maa
Grønland betragtes, da det styres direkte fra
Danmark af en særlig, Indenrigsministeren
underlagt Direktør for Kolonierne, der atter
administrerer gennem to paa Grønland bosatte
Inspektører, medens Befolkningen selv kun
udøver en rent raadgivende Medvirkning gennem
Kommuneraad og Landsraad.
K. B.
Kronlande var en efter tidligere østerr.
Statsret gængs Betegnelse for de Landsdele, der
var samlede under den østerr. Kejsers Scepter,
Kongerigerne Böhmen, Dalmatien og Galizien
med Krakov, Ærkehertugdømmet Østerrig
nedenfor og ovenfor Ems, Markgrevskaberne
Mähren og Istrien m. fl.
K. B.
Kronled, Ledforbindelsen mellem Kode- og
Kronbenet (tredie- og næstnederste Taaknogle)
hos Hovdyrene.
H. G.
Kronlen, se Lensvæsen.
Kronløb, det smalle, dybe Farvand, der fra
Kongedybet fører mellem Grundene Stubben
og Revshalen med Trekroner til Kbhvn’s Havn;
det er mellem Bølgebryderne fra Stubben og
Trekroner kun 160 m bredt. En 94 m bred
Rende med 9,1 m Dybde er gravet gennem
Løbet.
G. F. H.
Kronløse. k. (apetale) Planter er i Alm.
saadanne, hvis Blomster mangler Krone. I
Endlicher’s System omfatter K. de
tokimbladede Planter, hvis Bloster kun er enkelt, grønt
og lidet anseligt og derfor af størst Lighed med
et Bæger. Denne systematiske Ordning har nu
ingen Værdi; alle de til K. tidligere regnede
Familier er indordnede under Frikronbladede.
A. M.
Krono ... (gr.), i Sammensætninger d. s. s,
»Tids ...«, hvad der vedrører Tiden.
Kronoberg [’kro.nobærj] Kongsgaard,
beliggende 6,5 km fra Växjö i Smaaland paa en i
Helga-Søen udskydende Halvø, hørte i
Middelalderen under Bispestolen i Växjö, men
inddroges af Gustaf Vasa under Kronen. Selve
Slottet K., efter hvilket K.’s Län har faaet sit
Navn, laa da paa en nær ved Bredden liggende
Ø i Helga-Søen. K. blev af Gustaf Vasa
forsynet med Fæstningsværker, som dog ikke
hindrede de Danske i to Gange at afbrænde
Slottet, 1570 og 1611. Atter istandsat af Gustaf Vasa
benyttedes det i nogen Tid som Lensresidens.
1647 doteredes K. som Friherreskab til en
Sparre-Slægt, men beboedes ikke. Ved
Reduktionen kom K. atter ind under Kronen. Slottet,
som var bygget i Firkant med Taarne paa
Hjørnerne, kom fra den Tid i Forfald og er nu en af
Sveriges smukkeste Ruiner. 1907 gaves
Statsbevilling til Ruinens Bevarelse. Det ny Slot
ligger paa Fastlandet, 1 km fra det gl., opførtes
i 18. Aarh. og har været Bolig for
Landshøvdingen, indtil Växjö blev Residensstad i Lenet.
(Litt.: Wieselgren, »Ny Smaalands
Beskrifning« [Växjö 1844—45]).
G. Ht.
Kronobergs Län [’kro.nobærjs-læ.n], som
ogsaa kaldes Växjö Län, omfatter den
sydlige Del af Smaaland med Undtagelse af
Kystlandet. Arealet udgør 9909,9 km2, deraf 8906,6
km2 Land og 1003,2 km2 Vand. Folkemængden
var (1919) 157949 Personer. I Tiden 1880—95
formindskedes Befolkningen med 11234 Indb.,
hvilket beroede paa Udflytning til andre Dele
af Riget og stor Udvandring til Amerika.
Hovednæringsvejen i Lenet er Agerbrug i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
