Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kronobergs Län - Kronofogd - Kronograf - Kronograf ell. Kronoskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindelse med Kvægavl. Af Lenets hele Areal,
890666 ha, var ved Slutningen af 1918 103188
ha Agerland, 1810 ha Haver, 61135 ha Eng og
540056 ha Skov og 184477 ha uproduktiv Jord
mod c. 445000 ha 1897. De vigtigste Høsttal var
1920: 22214 t Rug, 44067 t Havre og 96735 t
Kartofler. I normale Aar er Høstudbyttet
stort nok til at tillade Udførsel af Korn,
særlig Havre. Kvægavlen, som for K. L.
altid har været en vigtig Næringsvej, er i
de senere Aar gaaet betydelig frem, og i 1918
fandtes der 23 Mejerier i K. L. Skønt man nu
mere end tidligere lægger Vind paa
Producering af Mejeriartikler, foregaar Udførelsen
af Ungkvæg og Fedekvæg vedblivende i stor
Stil. Kreaturbestanden opgaves 1919 til 16096
Heste, 98848 Stkr Hornkvæg, 80534 Faar og
26178 Svin. Skovbrug indtager bl. Lenets
Næringsveje Pladsen næst efter Jordbrug og
Kvægavl. Afdriften foregaar imidlertid paa en
Maade, der truer Skovene med Udryddelse, og
Skovplyndringen lettes ved den stadig
herskende Udvidelse af Jernbanenettet inden for
Lenet. Bjergværksdrift forekommer ikke i K. L.
Inden for Fabrikindustrien er af større Bet.
kun Tilvirkningen af Glas, Papir, Tændstikker
og Træmasse. Salgsværdien af Produktionen fra
Lenets 334 Fabrikker var 1918 67611561 Kr.
En navnlig for den fattigere Del af
Befolkningen indbringende Binæringsvej er i de senere
Aar blevet Indsamling og Salg af Skovbær,
særlig Tyttebær. Hjemmesløjden er uden Bet. i
K. L. er ganske velstillet m. H. t.
Kommunikationsmidler. Södre Stambanen gaar midt
igennem Lenet. De private Jernbaner havde
1919 en sammenlagt Længde af 585 km, mod
Statsbanernes 82 km. Vigtige Jernbanestationer
er ved Södre Stambanen: Alfvestad, hvorfra
Sidebane udgaar over Växjö til Karlskrona,
Vislanda, hvorfra Linier udgaar til Halmstad
og Karlshamn, samt Elmhult, hvorfra Jernbane
er under Bygning til Sölvesborg. K. L. hører
til Växjö Stift, er i administrativ Henseende
delt i 5 Fogderier og i Henseende til
Retsvæsen i 4 Jurisdiktioner. Lenet har kun een By:
Växjö, samt to Flækker: Ljungby og Elmhult.
G. Ht.
Kronofogd. Sveriges Län eller
Landshøvdingedømmer er — afset fra Købstæderne —
inddelte i Fogderier, som atter deles i
Lensmandsdistrikter. I hvert Fogderi, hvilket altsaa
ikke omfatter de deri liggende Købstæder, er der
ansat en kgl. K. og en Herredsskriver. K. er
Fogderiets Underøvrighed og har for dettes
Vedk. under Landshøvdingens Indseende i det
væsentlige Bestyrelsen af de samme
Anliggender, som er henlagte under denne; navnlig
paahviler det ham at sørge for Forbrydelsers
Paatale og Dommes Fuldbyrdelse, at vaage
over Retssikkerheden og at paase den
almindelige Lovgivnings Efterlevelse samt i det hele
som Politimester at haandhæve
Politimyndigheden.
P. J. J.
Kronograf (gr.), Forf. af Krøniker o. l.
Særlig kaldes byzantinske hist. Forf. saaledes. Se
ogsaa Kronogram.
V. S.
Kronograf ell. Kronoskop, et
Instrument, som ad elektrisk Vej optegner paa Papir
Sekundslagene af et Ur, saa at disse viser sig
som ækvidistante Punkter ell. Streger, men
som ved Siden heraf ogsaa afmærker bestemte
Observationsmomenter, hvorved disse sidste
kan refereres til Sekundslagene. Den første K.
skal være konstrueret af Repsold 1828, men
dens videre Udførelse blev hindret ved
dennes Død, saa at Walker og Bond er de første,
der 1848 indførte K. i den astron.
Observationskunst. Mange Iagttagere gik efterhaanden
over fra den gl. Øje-Øremetode til
Registrermetoden (Øje-Haand). Ved de ældre K. blev
Optegnelserne gjorte paa en Papirsflade, som
var lagt rundt om en Valse; ved Hjælp af et
Urværk blev denne sat saaledes i omdrejende
Bevægelse, at de Punkter ell. Streger, K.
optegnede, laa paa en Spirallinie. Gik Valsen en
Gang rundt i et Tidsminut, kom derved
Sekundtegnene, efter at Papiret var blevet
udfoldet, til at ligge i en ret Linie under
hverandre. Disse Valsekronografer bruges
hovedsagelig i Amerika, England og Frankrig. I
Tyskland lader man K. skrive paa en
Papirsstrimmel som ved de alm. Telegrafapparater.
For at aflæse Observationsmomenterne bruges
en Glasskala, hvori der er indridset 21
Linier. Lægges denne Skala saaledes, at
Yderlinierne dækker to om to Sekunder, bliver
dette Interval af de øvrige 19 Linier delt i Dele
paa 0,1 Sek., og man kan nu let jugere paa
0,01 Sek. Beliggenheden af en
Observationsstreg. Ved Siden af dette Aflæsningsapparat
har man andre mere komplicerede, f. Eks.
det af Oppolzer i 1870’erne konstruerede.
(Litt.: Ambronn, »Handbuch der Astron.
Instrumentenkunde« [Berlin 1899]).
J. Fr. S.
K. bruges f. Eks. til at registrere Tiderne
ved Maaling af meget store Hastigheder, som
f. Eks. Projektilers Hastighed i forsk.
Punkter af Løbet og Banen. Den i det danske
Artilleri til Maaling af Projektilernes
Begyndelseshastighed anvendte K. er le Boulengé’s
K. (se Fig.). Tidsmaaleren, Kronometeret, er
her en lang og cylindrisk Jernstang, der kan
falde frit, og af Faldets Højde bestemmes
Tiden, som Projektilet bruger om at passere
i Rummet mellem to i Skudlinien opstillede
Rammer (K og L). Til hver Ramme fører en
Ledningstraad fra et galvanisk Batteris ene Pol;
Traadene trækkes frem og tilbage paa
Rammen og føres derpaa til K. og videre gennem
en Strømbryder til Batteriets anden Pol. Selve
Apparatet bestaar af en Kasse, der foroven
har en Plade med en Opstander. Denne bærer
to Elektromagneter (A og B), gennem hvilke
de elektriske Strømme gaar, der passerer
henholdsvis første og anden Ramme. Den øverste
Elektromagnet (A) bærer som Anker
Kronometeret (C), der saavel foroven som forneden
er omgivet med Zinkhylstere, Receptører (D
og E). Den anden Elektromagnet (B) bærer
som Anker en Jernklods, Registratoren (F),
der hænger lodret over den ene Ende af en
Vægtstang (I), som er anbragt paa Pladen ved
Foden af Opstanderen; den anden Ende af
Vægtstangen er en Hage (H), som holder en
Fjeder spændt, der bærer en Staalkniv (G)
lige ud for det nederste Hylster paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
