Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kronograf ell. Kronoskop - Kronogram - Kronologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kronometeret. Trykker man paa Vægtstangen,
frigøres Kniven og slaar et Mærke (a) i
Hylsteret, og dette Punkt antyder Bevægelsens
Begyndelsespunkt. Afbrydes begge Strømme
samtidig ved Strømbryderen, falder begge
Ankere, og naar Registratoren naar Vægtstangen,
slaar Kniven ud og slaar et nyt Mærke (β) i
det nederste Hylster. Affyres derimod et Skud,
gaar Projektilet først gennem Rammen (K),
hvorved Strømmen gennem denne og
Elektromagneten A afbrydes, saa at Kronometeret
(C) falder; efter en vis Tid passerer
Projektilet Rammen L, hvorved Strømmen gennem
L og B brydes, saa at Registratoren (F)
falder. Idet denne sidste træffer Vægtstangen,
frigøres Kniven igen og slaar et Mærke (γ)
højere oppe paa Kronometeret end β. Det er
nu klart, at den Tid, Projektilet har brugt om
at passere Afstanden mellem Rammerne, er
lig den Tid, Kronometeret har været om at
falde Stykket fra α til γ, minus den Tid, det
har varet, inden Registratoren naaede ned til
Vægtstangen I, inden Kniven blev udløst, og
inden denne naaede frem og slog Mærket;
men denne Tid er jo netop den samme som
den, Kronometeret var om at falde fra α til β.
Da man nu af Kronometerets Faldhøjder, der
kan maales ved Mærkerne, kan beregne de til
Faldhøjderne medgaaede Tider, kan man
finde den Tid, Projektilet har været om at
passere Rummet mellem Rammerne, og deraf den
Hastighed, Projektilet har været i Besiddelse
af. Afstanden mellem Rammerne gøres lille,
c. 70 m. Ved Hastighedsmaaling ved Geværer
bortfalder Rammerne, og man fører da
Ledningen fra Elektromagneten A hen foran
Mundingen af Geværet, hvor Projektilet da let
river den over; Ledningen fra Magneten B
ender i et Par Tappe, mod hvilke en hængende
Jernskive trykker. Naar Projektilet slaar mod
denne Skive, svinger den ud, og Ledningen
afbrydes saaledes. En anden K., der hyppig
benyttes ved Maaling af et Projektils
Hastighed i forsk. Punkter af Løbet — hvilket finder
Sted ved, at man lader Projektilet under dets
Passage forbi disse Punkter afbryde elektriske
Strømme og da maaler Tiderne, der er
forløbne mellem Afbrydelserne — er Schultz’
K. Den bestaar af en roterende
Messingcylinder, paa hvis sodede Overflade en
Stemmegaffel, der ved en elektrisk Strøm holdes i
varig Vibration, tegner en Bølgelinie, ved Hjælp
af hvilken man med stor Nøjagtighed kan
bestemme Korrespondancerne mellem hvilke som
helst Rotationsvinkler og de tilsvarende Tider.
Registreringen foregaar da ved elektriske
Gnister, frembragte af et Induktionsapparat, der
for hver Afbrydning af Hovedstrømmen
springer over paa den sodede Flade og sætter et
Mærke. Af de Buelængder, der beskrives
mellem hver Gnist, kan da de tilsvarende
Tidsmellemrum udledes. Med denne K. kan der ved
Anvendelsen af en særlig af Marcel-Deprez
konstrueret Registrator af en øvet
Eksperimentator aflæses med en Nøjagtighed af 1/50000 Sek.
H. H.
 |
| Le Boulengés Kronograf. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
