Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 770 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krumpen - Krumsabel - Krumslutning - Krumstav - Krumtap - Krumtapaksel - Krumtapmekanismen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en myndig, trættekær og pengegrisk Mand, hvis
skamløse Samliv med en Frænke, Fru Elsebet
Gyldenstierne, Bonde Due’s Hustru, vakte stor
Forargelse. Han fængsledes 1536 sammen med
de andre Biskopper og blev først frigivet 1542,
hvorefter han paa Livstid forlenedes med
Asmild Kloster. Her døde han 1551. — Broderen
O. K., der nævnes første Gang 1514, da han bar
Kronen ved Kristiern II’s Kroning, var 1520
Anfører for den danske Hær i Sverige. Han
sejrede over Sten Sture ved Bogesund, saaredes
i Slaget ved Upsala og modtog Ridderslaget af
Kongens Haand efter Sthlm’s Overgivelse.
Aaret efter blev han Høvedsmand paa
Helsingborg og afværgede 1522 i denne Stilling
Lybækkernes Forsøg paa Landgang ved Raa. Han
forlenedes nu med Tranekær, sluttede sig til
Frederik I og optoges i Rigens Raad. Med
megen Dygtighed førte han 1525 et Tog til
Gulland, som han fratog Søren Norby. Under
Grevefejden overgav han Tranekær uden Modstand
til Grev Christoffer’s Udsendinge og blev snart
Grevens Lensmand paa Aalholm. Siden førtes
han fangen til Mecklenburg og fik efter sin
Hjemkomst kun med Besvær Christian III’s
Tilgivelse. Han optoges atter 1542 i Rigsraadet,
fik forsk. indbringende Len og udnævntes
endelig 1554 til Rigens Marsk. P. Gr. a. sin høje
Alder vægrede han sig under Syvaarskrigen ved
at føre Hæren. Han døde 1569 som den sidste
af sin Slægt.
P. B. G.

Krumsabel, se Sabel.

Krumslutning, en Legemsstraf, bestaaende
i, at Delinkventens Arme og Ben fastgjordes i
en Tværbjælke, saa at Legemet holdtes i en
forover stærkt sammenbøjet Stilling. K. var i
Danmark foreskreven som milit. Straf for mindre
Forseelser, begaaede af menige Soldater,
indtil den afskaffedes ved Strfl. for Krigsmagten
af 7. Maj 1881; den kunde ikendes uden Dom
(dog uden for Felten med Adgang til at indanke
Afgørelsen for Krigsret) i en Tid af indtil 48
Timer, med 1 Times Afbrydelse hver 6. Time.
Som Disciplinærstraf i
Straffeanstalterne var K. fra 2—24 Timer
tilladt fra 1813—50.
A. Gl.

Krumstav kaldes efter sin
Form den Stav, som de rom.-kat.
Bisper modtager ved deres
Indvielse som Tegn paa deres
Hyrdeembede og deres Jurisdiktionsret,
kaldes ogsaa Hyrdestav ell.
Bispestav (baculus
episcopalis, pedum pastorale, ferula o. s.
v.). I Beg. var det en lige Stav
med en Knap, en Krykke ell. et
Kors paa Spidsen, men i den
vesterlandske Kirke blev den
øverste Ende krummet og især i den
got. Stils Tid udsmykket paa det
pragtfuldeste. Pavens Stav er lige
med et Kors med 3 Tværbjælker,
Kardinalernes har een
Tværbjælke. I den østerlandske Kirke
er Krykkeformen bevaret (som
et T). Abbeder (forhen ogsaa
Abbedisser) kan af særlig Gunst
ogsaa faa Lov at føre K. Ved
Uddelingen af Velsignelsen holder Biskoppen K. i
Haanden, ellers bæres den bag efter ham. I
den sv. Kirke er K. bevaret, men her fører
Biskopperne den selv.
L. M.

Krumstav.

Krumtap, se Krumtapmekanismen.

Krumtapaksel, se
Krumtapmekanismen.

Krumtapmekanismen tjener til at
forvandle en retlinet frem- og tilbagegaaende
Bevægelse til en omdrejende ell. omvendt. Fig. 1
viser Mekanismen skematisk. Den bestaar af
den omdrejende Aksel a, den derpaa siddende
Krumtap k, en Arm, i hvis yderste Ende
der sidder en Tap, Krumtappinden ell.
Vortetappen, der omsluttes af et Øje i
den ene Ende af Plejlstangen ell.
Forbindelsesstangen p, hvis anden Ende
ved Øje og Tap er leddet forbundet med
Krydshovedet q, som styres mellem
Ledeskinner ell. Kulisser (s. d.), saaledes
at det kun kan bevæge sig retliniet frem og
tilbage. Til Krydshovedet er befæstet den
Maskindel, som har den frem- og tilbagegaaende
Bevægelse, oftest en Stempelstang.

Hvis K. hører til en Dampmaskine ell. anden
Motor, er det den frem- og tilbagegaaende
Bevægelse, der skal forvandles til omdrejende, i
andre Tilfælde, ved Arbejdsmaskiner, f. Eks.
Pumper, er det omvendt.

De to Stillinger, i hvilke Krumtappen er
vandret, altsaa Krumtap og Plejlstang i Flugt
med hinanden, kaldes Dødpunktstillingerne og
navnlig indre og ydre Dødpunkt, efter som
Krumtappinden er nærmest ved ell. længst fra
Ledeskinnerne. Hvis Bevægelsen udgaar fra
Krydshovedet og skal overføres til Akslen, vil
selv en nok saa stor Kraft paa Krydshovedet
ikke kunne bevæge Krumtappen, naar den
staar i en Dødpunktstilling. Under Gangen maa
derfor Krumtappen hjælpes over de døde
Punkter enten ved den Fart, som det paa
Akslen siddende Svinghjul har, ell., hvis
Akslen bærer fl. Krumtappe, derved, at man
sørger for, at de ikke samtidig er i
Dødpunktstilling. Hvis Bevægelsen udgaar fra Akslen, og
skal overføres til Krydshovedet, som ved
Pumper, har Dødpunkterne ikke den Betydning.

Trykket paa Ledeskinnerne, kunde man ved
første Øjekast tro, maatte falde afvekslende
paa den øverste og paa den nederste Skinne,
alt efter som Bevægelsen skifter. Det er dog
ikke Tilfældet; hovedsagelig faar kun den
ene Skinne Trykket, baade under Bevægelsen
frem og tilbage. Tænkes saaledes Fig. 1 at
høre til en Dampmaskine, vil Krydshovedet,
der i den tegnede Stilling bevæger sig hen
imod Akslen, faa et vandret Tryk fra
Stempelstangen, og dette Tryk giver dels et Tryk
skraat opad i Plejlstangen og dels et Tryk
lodret nedad paa den nederste Skinne. Under
Tilbagegangen, hvor Krumtappen er paa den
nederste Halvdel af sin Bane, udøver
Stempelstangen et Træk i Krydshovedet, hvilket
giver dels et Træk skraat opad i Plejlstangen,
dels et Tryk nedad paa den nederste
Skinne, ligesom før. Hvis derimod Maskinen kan
skifte Omdrejningsretning, vil Trykket falde
paa den ene ell. paa den anden Ledeskinne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>