Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 771 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krumtapmekanismen - Krumtømmer - Krup

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter som Maskinen gaar forlæns ell. baglæns.
Den retlinede Bevægelse, som i Fig. 1 er tænkt
vandret kan ogsaa være lodret, undertiden
skraa.

Krumtappene kan indrettes paa forsk.
Maade. Fig. 2 viser en alm. enkelt Krumtap.
Den maa sættes paa den yderste fri Ende sf
Akslen, thi ellers kunde Plejlstangen ikke
komme forbi; der kan altsaa kun sættes 2 saadanne
Krumtappe paa samme Aksel, een ved hver
Ende. Vil man have en Krumtap anbragt
andetsteds paa Akslen end ved Enderne, bruges
Krumtapbugten, Fig. 3, der er i eet med
Akslen, dannet ved, at selve Akslens Form er
forandret paa dette Sted. Ofte understøttes
Akslen af et Leje paa hver Side af Bugten,
som antydet paa Figuren. Har en Aksel flere
Krumtapper ell. Krumtapbugter, lægges de
helst ikke i samme Plan, men forsættes for
hverandre, da dette giver jævnere Bevægelse.

Fig. 4 viser en særlig Form af den enkelte
Krumtap, idet Vortetappen er forlænget med
en Arm, Modkrumtappen, ind mod
Akslen, og denne Arm bærer en anden lille
Vortetap. Denne kan f. Eks. ved en Dampmaskine
bruges til at trække Fødepumpen, som derved
faar en kortere Bevægelse end den, som
Hovedkrumtappen giver.

Krydshovedet q (Fig. 1) er leddet
forbundet med Plejlstangen. For at undgaa
skæve Tryk og Træk maa Forbindelsen være
symmetrisk, hvorfor enten Plejlstangen maa være
gaffeldelt, gribende om 2 Tapper paa
Krydshovedet ell. dette sidste gaffeldelt og
Plejlstangen gribende om en Tap mellem Krydshovedets
Grene.

Kulisserne eller Ledeskinnerne
kan lægges een lige over og een lige under
Krydshovedet, men de maa da lægges saa langt
fra hinanden, at Plejlstangen ikke, naar den
svinger ud, kan slaa imod dem. Denne
Ordning bruges ved den saakaldte
Rundstyring. Den bestaar af et cylindrisk Rør af saa
stor Diameter, at Plejlstangen frit kan svinge
deri. I Røret bevæger Krydshovedet sig. Røret
har foroven og forneden nøjagtigt afrettede
cylindriske Lister, hvorpaa de tilsvarende
afrettede Styreklodser glider. Røret har paa
Siden en Aabning, »Vinduet«, hvorigennem
Krydshovedet kan tilses. En Rundstyring,
lodret gennemskaaret, ses i Fig. 22, Artikel:
Dampmaskine.

Fig. 1 og 5 viser Ledeskinnerne tættere
sammen; der maa da lægges 2 Par Ledeskinner,
eet paa hver Side, saa Midtpartiet, hvor
Plejlstangen svinger, bliver frit. Krydshovedet faar
da en Arm med Styreklods ud til hver Side,
som vist i Fig. 5, hvor b er Krydshovedet, d
en Styreklods og ee det ene Par Kulisser, der
her er tænkt af Støbejern.

Beslægtet med Krumtappen er
Haandsvinget (Fig. 6), der ogsaa undertiden
kaldes Haandkrumtap. Det bruges til
ved Haandkraft at omdreje Slibesten, Spil,
Vinder o. a. Dimensionerne vælges saaledes,
at det falder bekvemmest for de fleste. Akslen
lægges 1 m over Gulvet, Armens Længde gøres
36—45 cm, størst, hvor der fordres stort Tryk,
med langsom Omdrejning. Haandtaget gøres
30—33 cm langt; det maa være 4—5 cm tykt
for at falde bekvemt i Haanden, og dets Ydre
maa være et løst Hylster for ikke at slide paa
Huden i Hænderne. Skal 2 Mand virke derpaa,
hvad dog ikke er bekvemt, gøres Haandtaget
noget længere. Hellere sættes 2 Sving, et ved
hver Ende af Akslen, og de forsættes da helst
90° ell. 120° for hinanden, hvilket efter
anstillede Forsøg har vist sig at give den
regelmæssigste Bevægelse. Størrelsen af en Mands Tryk
paa Haandsvinget veksler nemlig noget alt efter
de forsk. Stillinger under en Omdrejning.
S. C. B.

Fig. 1. Krumtapmekanisme.

Fig. 2. Enkelt Krumtap.

Fig. 3. Krumtapbugt.

Fig. 4. Enkelt Krumtap med Modkrumtap.

Fig. 5. Krydshoved og Ledeskinner.

Fig. 6. Haandsving.

Krumtømmer (Krumtræ) kaldes det
Skibsbygningstræ, som af Hensyn til Brugen
skal være krumtvokset, enkeltkrumt eller
s-formet, men dannet af een Stamme ell. een
Gren (ikke som »Knætræet« af en Stamme og
en Gren). Det er næsten udelukkende Egen,
som yder K., og da især naar den dyrkes i
Mellemskov, hvor det enkelte Træ ikke
trykkes af Naboer. K. bliver oftest solgt efter at
være slinget paa de to plane Sider, medens det
er Skibsbyggernes Sag at tildanne de buede
Sider.
C. V. P.

Krup, se Croup.

K. kan ogsaa optræde hos Husdyrene,
om end ikke med ganske samme Billede som
hos Mennesket. Krupøs Betændelse med
Dannelse af mere ell. mindre udbredte, tykkere ell.
tyndere Belægninger (Membraner) paa
Luftvejenes Slimhinde (lige fra Næsen og ned i de fine
Luftrørsgrene) ses af og til hos samtlige
Husdyr, naar de udsættes for Indaanding af stærkt
irriterende Luft (Ammoniak, Røg ved
Ildebrandstilfælde o. l.).

Hos Kvæget ses ikke saa sjælden en
krupøs Bronkitis, som uden paaviselig
Aarsag (rimeligvis som Følge af et ikke nærmere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>