Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krupp, Alfred - Kruppin - krupøs - Kruralarterien - Krurafnerven - Krus - Kruschevats - Kruschevo - Kruschka - Kruse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afdødes Ønske 1903 omdannet til et Aktieselskab.
I det flg. Tidsrum indtil Verdenskrigens
Udbrud udviklede Bedriften sig yderligere,
saaledes at Antallet af Personer steg til c. 80000
i Juli 1914. De Krupp’ske Værkers Forbrug
beløb sig 1913 til 3 1/2 Mill. t Kul, 2 1/2 Mill. t Erts
og over 1 Mill. t Raajern.
Under Verdenskrigen blev Fabrikkernes
Ydeevne forøget i betydelig Grad. I Essen anlagdes
de saakaldte Hindenburg-Værksteder, hvoraf
det største, der havde et nyttigt Gulvareal af
74000 m2, blev benyttet til Fremstilling af svære
Feltlavetter. Den samlede Krigsproduktion af
Skyts i Essen løb op til 11000 Stkr foruden
henved ligesaa mange Kanonrør, saaledes at den
daglige Produktion i de 4 1/4 Krigsaar omtr. var
8 Stkr Skyts og 8 Kanonrør. Det største Antal
af Arbejdere og Funktionærer, c. 115000, blev
naaet i Sommeren 1918. Ved Vaabenstilstanden
1918 og den paafølgende Versailles-Traktat
ophørte Fabrikkens Deltagelse i Tysklands store
Krigsarbejde, og samtidig kom Firmaet i en
yderst vanskelig Situation, bl. a. fordi det
fremtidig kun maatte levere Skyts til den tyske
Stat. Takket være det naturlige Grundlag,
Fabrikken besad i sine Kul og sit Jern,
overvandtes dog Vanskelighederne. For store Dele af
Værkerne i Essen, hvor Fremstillingen af
Krigsmateriel saa godt som helt ophørte, blev
der fastsat et nyt Produktionsprogram, som
sikrede Udnyttelsen af de eksisterende Anlæg
og muliggjorde Beskæftigelsen af den gl.
Stamme af Arbejdere. Støbestaalsfabrikken i Essen
producerer nu flg. Fabrikata: Specialstaal,
smedede Staalstykker, Staal- og Jernplader,
Jernbanemateriel, Jerntraad, Lokomotiver,
Godsvogne, Motorkøretøjer, Motorer,
Muddermaskiner, Dampmaskiner, Kraftmaskiner,
Papir- og Tekstilmaskiner, Trykluftværktøj,
Landbrugsmaskiner samt finmekaniske Produkter
saasom: Kinematografiske Apparater,
Tachometre og forsk. andre Maaleapparater.
Til Firmaet Friedr. Krupp A/G. hører nu
foruden Støbestaalsfabrikken i Essen:
Grusonværket i Magdeburg-Buckau, Germaniaværftet
i Kiel—Gaarden, Staalværket Annen i Annen i
Westfalen, Friedrich-Alfred-Hütte i
Rheinhausen med 10 Højovne, 3 mellemrhinske
Jernværker, 3 Kulminer og over 500 Malmminer,
Aktiekapitalen andrager 350 Mill. Mark, det samlede
Grundareal c. 3700 ha. Det samlede Antal
Personer i Firmaets Tjeneste beløber sig til 99000,
deraf 53000 i Essen.
Vidtbekendt er K.’s Omsorg for sine
Funktionærer og Arbejdere. Firmaet har
efterhaanden bygget c. 15000 Funktionær- og
Arbejderboliger (deraf i Essen c. 10000), endvidere
Sygehuse, Konsumanstalter, Husholdnings- og
Industriskoler, Pensionskasser for Arbejdere og
Funktionærer o. s. v. (Litt.: Berdrow,
»Friedr. K. in Briefen und Urkunden« [Essen
1915]; Blencke, »Alfred Krupp« [Essen 1898];
Klein und Hehemann, »Friedr.—Alfr.
K.« [Essen 1903]; »K. 1812—1912« [Essen 1912]).
C. H. R.
Kruppin, et af Krupp til elektriske
Modstande fremstillet Nikkelstaal med 30 % Nikkel.
E. Su.
krupøs kaldes den Slimhindeaffektion, ved
hvilken Betændelsesproduktet danner et
sammenhængende, let afløseligt, væsentlig af Fibrin
bestaaende Lag paa Slimhindens Overflade,
den saakaldte Pseudomembran, i Modsætning
til den difteriske Membran, der gaar dybere
ned i Slimhinden og derfor vanskeligere løsnes
fra denne, i Reglen ikke uden Blødning.
Grænsen mellem de to Former er dog ikke skarp.
K. Membraner findes f. Eks. ved Croup og ved
k. Bronkitis (Bronchialkrup). Den alm.
Form af Lungebetændelse kaldes ogsaa k.
Lungebetændelse, og i Opspyttet ved denne
Sygdom findes saakaldte k. Traade ɔ: smaa
Afstøbninger af de fineste Luftrørsforgreninger.
(A. F.). H. I. B.
Kruralarterien, d. s. s. femoralis.
Krurafnerven, en stor Nerve, der løber
ned gennem Lysken og navnlig forsyner
Musklerne paa Laarets Forflade med Nervetraade;
en enkelt Gren løber helt ned til den
indvendige Fodrand.
S. B.
Krus, plattysk Kros, Krus, højtysk
Krause, bruges nu i Flæng med Kande
som Navn paa et Drikkekar, ofte med Laag.
Opr. har Kanden været cylindrisk, Kruset buet,
og det er sandsynligvis dets buede Profillinie,
der har den Form, man opr. betegnede med
krus, kraus ɔ: kruset.
Bernh. O.
Kruschevats [’kru∫ævats], se
Krusevac.
Kruschevo [’kru∫ævå], se Krusevo.
Kruschka [’kru∫ka] (Krus), russ. Maal for
flydende Varer = 10 Tscharky = 1/10 Vedro
= 1,2299 l.
Th. O.
Kruse, uradelig nørrejydsk Slægt, der førte
en blaa »Jødehat« med røde Opslag i Sølv Felt
og paa Hjelmen to Arme, holdende en lgn. Hat.
Den nævnes allerede i anden Halvdel af 14.
Aarh. Christoffer K. til Balle og
Vingegaard, som Skipper Clement brændte 1534,
havde tre Sønner, med hvilke Slægten delte sig
i tre Hovedlinier. Sønnen Enevold K. til
Vingegaard tjente som Skibschef under Peder
Skram og Herluf Trolle. Kendt blev hans
Sønnesønssønner, de tre Brødre Enevold K. (d.
1626), der tjente baade som Skibschef og Oberst,
og som faldt ved Lutter am Barenberg,
Jørgen K. til Kjærsgaard (d. 1666), som 1661 i
Egenskab af Adelens Senior modtog dens ny
Privilegier af Kongens egen Haand, og
Gabriel K. til Tulsted (d. 1647), meget benyttet
af Christian IV som dygtig Søofficer, sidst som
Viceadmiral-General paa Hovedflaaden. — C.
K.’s anden Søn var Landsdommer i
Nørrejylland Peder K. til Balle, Ryomgaard og
Kjellerup (d. 1562). Fra ham stammede Oberst
Mogens K. til Spøttrup (d. 1678), der med Hæder
deltog i Slaget ved Nyborg i Spidsen for et af
ham selv oprettet nørrejysk Rytterregiment, og
som 1676 udmærkede sig i Slaget ved Lund.
Hans Søn var Generalmajor og Hvid Ridder
Ulrik Christian K. (s. d.). Den tredie Linies
Stamfader, Tyge K. til Vingegaard (d. 1610),
tjente som Skibschef. Hans Søn, Enevold K.
til Hjermeslevgaard (1554—1621), var
Rentemester, Rigsraad og 1608—18 Statholder i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
