Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kruse - Kruse, Carl Max - Kruse, Frederik Vinding - Kruse, Heinrich - Kruse, Jens William
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge. Sidstnævntes Ætling, Ritmester Henrik
Norge. Sidstnævntes Ætling, Ritmester Henrik
Ryse K. (1719—66), var vistnok sidste Mand
lens Tilnavne kaldes »de trofaste K.’er«.
Prælaten Peder K., der 1410—18 var
Ærkebiskop i Lund, hørte til en anden Slægt.
P. B. G.
Kruse, Carl Max, tysk Billedhugger, f.
14. Apr. 1854 i Berlin. K. blev Elev af A.
Wolff og Schaper i Berlin og 1907 Prof. der.
Efter at være slaaet igennem med »Sejrsbudet
fra Marathon« (1881, Berlins Nat. Gal.),
udførte han Gravmonumentet over sine Forældre,
en Mængde Buster i Træ (Nietszche, Moderen
[Berlins Nationalgal.] etc.), »Veronika« (med
Sveddugen af Marmor) og anden Plastik, hvor
han viste sig som en stærkt
eksperimenterende Kunstner m. H. t. Materiale m. v. Hans
eksperimenterende Trang gav ogsaa Resultater i
Opfindelsen af en Kopiermaskine for Skulptur
og af den transparente Marmorplastik.
A. Hk.
Kruse, Frederik Vinding, dansk
Retslærd, f. 30. Juli 1880 i Thisted, Student
1899, cand. jur. 1905, 1907—08 Assistent i
Justitsministeriet og Sagførerfuldmætig, 1909—11
Studierejse paa det Hurtigkarl’ske Legat til
England og Tyskland, 1911 Eksaminator ved de
jur. Eksaminer, s. A. Docent ved Univ., 1913
Dr. jur., 1914 Prof. ved Univ. Opr. havde K.
følt sig hendraget til filos. Studier, men hans
praktiske Sans i Forbindelse med hans
Despekt for den blotte Teoretiseren, hans Afsmag
for rent abstrakte Principper førte ham over i
Retsvidenskabens Lejr, hvor han fandt sikrere
og fastere Bund under Fødderne. Han
debuterede med Afh. »Om Modsætningen mellem
Formuerettigheder og personlige Rettigheder,
med særligt Hensyn til Forfatter- og
Kunstnerretten. Et Bidrag til Spørgsmaalet om jur.
Metode (»Tidsskr. f. Retsvidenskab«, XX, 1907),
der efterfulgtes af Disputatsen »Arbejdets og
Kapitalens Organisationer retslig bedømt. 1.
Del. Synspunkter for Retsudviklingen i
Industriens Hovedlande« (1913), »Den kollektive
Arbejdsaftale« (Forhandlingsemne ved 11. nord.
Juristmøde 1919), »Aktieselskaber og
Andelsforeninger. Nogle Hovedpunkter af deres
Stilling i dansk Ret« (1920) og i 1923 hans Arbejde
om et af Tingsrettens Hovedproblemer:
Tinglysning, endvidere en Rk. Afh., Anmeldelser o.
l. i »Ugeskrift f. Retsv.«, »Nationaløkonomisk
Tidsskr.«, »Tidsskr. f. Retsvid.« (»Til
Livsforsikringsretten. Problemet om
Tredjemandsretshandlen«, XXXII, 1919) o. a. K.’s Afh.
»Ægteskabsloven« (»Ugeskr. f. Retsv.«, 1920) gav
Anledning til en heftig litterær Fejde mellem
Forf. og Prof. V. Bentzon og Præsident Hj.
Wesing. Ogsaa i legislativt Arbejde har K.
taget Del. Han har saaledes haft væsentlig
Indflydelse paa Hovedbestemmelserne i L. Nr
168 af 20. Marts 1918 om Bestemmelser mod
uretmæssig Konkurrence og Varebetegnelse og
L. Nr 276 af 30. Juni 1922 om Ægteskabs
Indgaaelse og Opløsning og virkede stærkt for
Gennemførelsen af L. Nr 468 af 29. Septbr 1917
om Aktieselskaber. Indenfor Univ. tog han
Initiativet til og gennemførte som Dekan den ved
kgl. Anordning Nr 227 af 19. April 1918
fastslaaede Reform af de juridiske Eksaminer,
ligesom han har haft væsentlig Indflydelse paa
de ved kgl. Anordn. Nr. 293 af 11. Maj 1921
givne nye alm. Bestemmelser ang. Univ.’s
Organisation, navnlig paa Reglerne om
Fakulteternes Forvaltning. 1913—18 var K. Sekretær
ved Provinshandelsforeningernes Fællesudvalg
og har i det hele som jur. Raadgiver i mange
Erhvervsforhold haft megen Føling med det
praktiske Rets- og Forretningsliv. I Anledning
af det sønderjyske Grænsespørgsmaal udsendte
Ministeriet Neergaard 1920 K. som særlig
Delegeret til Frankrig og England. 1920—22 var
K. Formand for Grænseforeningen, sønderjyske
Foreningers Fællesraad. Ved sin Afgang
kaaredes han til Æresmedlem af Foreningen.
Fz. D.
Kruse, Heinrich, tysk dramatisk Forf.,
f. i Stralsund 15. Decbr 1815, d. i Bückeburg 13.
Jan. 1902. Han studerede Filologi i Bonn og
Berlin (1833—37) og opholdt sig derefter nogle
Aar i Udlandet, især i England. 1844 blev han
Lærer ved Latinskolen i Minden i Hannover,
men 1847 opgav han Lærergerningen for at
vie sig til Journalistikken og Litteraturen,
først i Redaktionen af »Kölnische Zeitung«,
derpaa 1848 som Redaktør for »Deutsche Zeitung«
i Frankfurt, og Aaret efter atter ved »Kölnische
Zeit.«, hvilken han ledede som Chefredaktør
1855—72, og som han endnu i 12 Aar
vedligeholdt Forbindelsen med, efter at han var
flyttet til Berlin. Fra 1884 levede han som
Privatmand i Bückeburg. Som Forf. debuterede han
med Tragedien »Die Gräfin« (1868), som af
Schiller-Kommissionen i Berlin blev priskronet
sammen med Geibel’s »Sophonisbe«. Derefter
udgav han de til Dels historiske Tragedier
»Wullenwever« (1870), »König Erich« (1871),
»Moritz von Sachsen« (1872), »Brutus« (1874),
»Marino Faliero« (1876), »Das Mädchen von
Byzanz« (1877), »Rosamunde« (1878), »Der
Verbannte« (1879), »Raven Barnekow« (1880),
»Witzlaw von Rügen« (1881), »Alexei« (1882),
»Arabella Stuart« (1888), »Hans Waldmann«
(1890), »Nero« (1895), som udmærker sig ved
kraftig Karaktertegning. Fremdeles »Sieben
kleine Dramen« (1893) og »Lustspiele« (1899).
Desuden udgav han nogle humoristiske
»Fastnachtspiele« (1887), »Seegeschichten« (1889),
»Die kleine Odyssee« (1892) og »Gedichte«
(1891). (Litt.: F. H. Brandes, »H. K. als
Dramatiker« [1898]; E. Lange, »H. K.’s
pommersche Dramen« [1902]).
(C. A. N.). C. B-s.
Kruse, Jens William, dansk
Skuespiller, døbt 19. Juni 1775 i Kbhvn, d. 16. Febr
1823 smst., debuterede 25. Apr. 1797 paa det
kgl. Teater som Smeden Bastian i »De
forliebte Haandværksfolk« og fik snart et meget
omfattende Repertoire: Han karakteriserede i
brede Linjer baade komiske og tragiske
Figurer, myndige Prælater i Dramaet og dumme
Tjenere ell. naragtige Gamlinge i Komedien, og
Syngestykket var hans Speciale. Han
optraadte sidste Gang 10. Maj 1823 som Poeten
i »Barselstuen«. K. var en sammensat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
