Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krydderurterne - Kryddervin - Krüdener, Barbara Juliane, Baronesse von - Krüdener, Nikolaus Paulovitsch - krydrede Draaber - Kryds - Kryds (mus.) - Kryds (Søv.) - Krydsben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
een udviklet; det er det bageste Støvblad i
den indre Kreds, medens de to forreste
tilsammen danner et stort og ofte tolappet Blad,
den saakaldte »Læbe« (Labellum). I den ydre
Støvbladkreds er de 2 Støvdragere kun
udviklede som Staminodier. Støvvejen er oftest
3-bladet, og Frugten er hos de fleste en Kapsel
med rumdelende Opspringning, undertiden
bæragtig. Frøene har Frøhvide. C. 300 Arter,
næsten alle tropiske, men især paa den østlige
Halvkugle. Deres Navn hidrører fra det
rigelige Indhold af æteriske Emner, der optræder
saavel i Rodstokke som i Frugter og Frø. Nogle
(Zingiber, Alpinia, Elettaria, Amomum) bruges
som Krydderiplanter, andre (Curcuma) giver
Farvestoffer, og atter andre benyttes som
Prydplanter ell. Lægeplanter.
A. M.
Kryddervin, Vin med Tilsætning af forsk.
Krydderier, spillede navnlig tidligere en stor
Rolle, til Dels som Lægemiddel.
K. M.
Krüdener [’krydənər], Barbara
Juliane, Baronesse von, f. i Riga 22. Novbr 1764
i en fremragende Godsejerfamilie af tysk
Afstamning, von Wietinghoff, d. paa Krim 25.
Decbr 1824. 18 Aar gl ægtede hun Baron v. K.,
Diplomat i russ. Tjeneste. 1784—1804 tilbragte
hun mest i vesteuropæiske Hovedstæder, dels
med sin Mand, der var Gesandt i Venedig,
Kbhvn, Berlin, dels adskilt fra ham, optagen
af frie Forbindelser; hun fængslede overalt ved
sin Skønhed og sit livfulde, følsomme Væsen.
I Paris udgav hun 1803 Valérie, en
Wertherroman med Motiver fra egne Oplevelser. Efter
at hun var bleven Enke, slog hendes
Rousseau’ske Naturreligiøsitet brat over i en pietistisk
Vækkelse, der yderligere fik Præg ved den
Mystik og den apokalyptiske Forventning,
hvormed Jung-Stilling o. a. just da gjorde Indtryk
paa den urofyldte Samtid. Hun drog i en
Aarrække, ledsaget af enkelte Venner, om i
Schweiz og Tyskland og vakte megen Opsigt
ved ekstatisk Prædiken og offervillig
Godgørenhed. Hun var dog næppe mindre selvoptagen
som Jung-Stilling’s Discipel end som Rousseau’s,
og hendes Iver for sit eget Profetkald førte
hende ud i den Rolle, der har givet hende
Plads i Historien. Det var, da hun 1814, medens
Kejser Alexander I var ved Wienerkongressen,
fik tilstillet ham en Rk. Meddelelser, der
henrev ham stærkt ved deres underfulde
Fremsyn og høje Idealisme. Endnu stærkere virkede
hun personlig, da hun traf ham i Baden paa
hans Rejse til det nye fr. Felttog 1815. Hun
fulgte ham til Paris efter Napoleon’s Fald og
gav utvivlsomt det umiddelbare Stød til, at
han formede hine skriftlige Løfter om et
fredeligt, retfærdigt, kristeligt Statssamarbejde, der
undertegnedes af de fleste europæiske
Regeringer og er kendt under Navnet »den hellige
Alliance«. Nogen praktisk Bet. fik dette vage
Aktstykke ikke, men dets ejendommelige Form
tildrog det større Opmærksomhed end de langt
vigtigere omtr. samtidige diplomatiske Aftaler
mellem de mod Frankrig forenede Stormagter,
Aftaler, der indvarslede den politiske Reaktion,
man med ringe Ret har set som »den hellige
Alliancens Frugter. Fru v. K.’s egne Ideer kunde
— som i det hele den daværende religiøse
Vækkelse — lige saa let virke revolutionært
som reaktionært. Faa Aar efter hendes korte
Optræden i Fyrsternes Kreds bevirkede hendes
overspændte Færd som Undergører og
Visionær, men ogsaa hendes Ivren for de fattige og
undertrykte, at hun udvistes af Schweiz og
Tyskland; og da hun 1821—22 paavirkede den
russ. offentlige Mening til Støtte for de kristne
(men oprørske) Grækere mod de vantro
Tyrker, endte det med, at Alexander i en
egenhændig Skrivelse bød hende forlade
Hovedstaden. Der var siden hen stille om hendes
Navn. (Litt.: Biografier af Eynard, [1849],
P. L. Jacob [ɔ: Lacroix, 1880], Ford
[1893], Turquan [1899]; Muhlenbeck,
Études sur les origines de la sainte alliance
[Paris 1887]).
P. L. M.
Krüdener [’krjudənər], Nikolaus
Paulovitsch, Baron, russ. General, f. 1811 i
Estland, d. 17. Febr 1891 i Warszawa. Han
uddannedes som Ingeniørofficer og forsattes 1836 til
Generalstaben. 1849 forfremmedes han til Oberst,
1859 til General og ansattes som Chef for det
wolhyniske Livregiment, som han førte under
det polske Oprør. 1863 blev han Kommandør
for 27. Infanteridivision, 1865 Generalløjtnant
og kom 1876 i Spidsen for 9. Armékorps, der
1877 hørte til Donau-Hæren. 16. Juli erobrede
han Nikopolis, men led 30. Juli ved det andet
Angreb paa Plevna et betydeligt Nederlag.
Efter Plevnas Overgivelse stilledes han til
Raadighed som Generalstabsofficer for
Militærguvernementet i Warszawa.
(B. P. B.). O. M.
krydrede Draaber, aromatisk
Tinktur (Tinctura aromatica), er et spirituøst
Udtræk af Nelliker, Galgantrod, Ingefær,
Kardemomme og Kanel. Ved Tilsætning af Saltsyre
faas sure k. D. — Benyttes undertiden mod
Fordøjelsesforstyrrelser.
(A. B.). E. K.
Kryds, 1) (anat.), den nederste Del af
Ryggen, ud for Krydsbenet (se
Hvirvelsøjlen).
S. B.
2) (veter.). den øverste Del af Baglemmet
(Bækkenet), det dermed ledføjede Korsben, de
forreste Halehvirvler samt Bløddelene
(Muskler og Baand), som forbinder disse Skeletdele
med hverandre og udfylder Rummet mellem
dem. Ved Bedømmelsen af Hestens Ydre er K.
Genstand for en ret indgaaende Undersøgelse,
da Hestens Evne til med Kraft at kaste
Legemet og den derpaa direkte ell. indirekte
hvilende Byrde fremad for en væsentlig Del
afhænger af K.’s Styrke. De Forskelligheder,
der gør sig gældende m. H. t. K.’s Længde,
Retning, Form, Bredde og Muskelfylde, er til
Dels at opfatte som ikke uvæsentlige
Raceforskelligheder.
H. G.
Kryds, det mus. Fortegn ♯, der sat foran
en Node antyder, at denne skal forhøjes en
halv Tone.
S. L.
Kryds (Søv.), et Togt ell. en Del af et
saadant, hvori Skibet har haft et bestemt Hverv
ell. opholdt sig i et bestemt Farvand, navnlig
naar det under Opholdet har holdt det gaaende
frem og tilbage i Farvandet.
C. B-h.
Krydsben (os sacri), se
Hvirvelsøjlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
