Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krüger, Franz - Krüger, Hans Andreasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Lystryk]); deres kunsthistoriske Bet. har man
udtrykt derhen, at de »danner Bro fra
Chodowiecki til Menzel«; c. 600 af K.’s Tegninger
findes i Berlins Nationalgal., der bl. a. ogsaa
ejer »Prins Vilhelm (ɔ: den senere Kejser)
paa Ridetur« (1836). K., der findes
repræsenteret i Ravené-Galeriet i Berlin og med fl.
Værker i Nationalgaleriet smst., var preuss.
Hofmaler og Akademiprofessor. Han har
udført nogle Originallitografier. (Litt.: G.
Cohn, »K. [1909]; Osborn, »F. K.« [Künstl.
Monogr., 1910]).
A. Hk.
Krüger [’kry’gər], Hans Andreasen,
sønderjysk Politiker, f. i Bevtoft Kro,
Haderslev Amt, 6. Apr. 1816, d. i Bevtoft Mølle 27.
Aug. 1881. K. hørte til en sønderjysk
Bondeslægt, og hans
Farfader og
Fader havde
samlet sig
Velstand som
Kromænd i
Bevtoft. Som Dreng
fik han
Undervisning i
Hjemmet, lærte
siden Landbrug
og
Brænderidrift paa forsk.
Gaarde i
Sønderjylland,
bestyrede
derpaa i nogle Aar
Magstrup Kro
ved
Haderslev, men
overtog 1841 efter sin Stiffaders Død
Fædreneejendommen i Bevtoft, som han drev med stor
Flid og Dygtighed. Han blev 1847 ved de
sidste Valg til den slesvigske Stænderforsamling
før Oprøret valgt til Stænderdeputeret i 1.
Valgdistrikt, men kom foreløbig ikke til at tage
Sæde i Stænderne, da disse ikke samledes
oftere inden Treaarskrigen. Da de tyske
Stænderdeputerede fra begge Hertugdømmers
Forsamlinger samledes til Rendsborg-Mødet 18.
Marts 1848, var K. den eneste Mand fra det
danske Sønderjylland, der gav Møde her (foruden
Agent Jensen fra Flensborg). Han nedlagde,
paa Dansk, en djærv Indsigelse mod
Forsamlingens oprørske Beslutninger: »Det er klart
af alt, hvad her er sket, at de Herrer helt
overser, at langt over Halvdelen af Slesvigs
Indbyggere er dansk og dansksindet og vil
ikke ind i det tyske Forbund, men vil fremdeles
blive ved og knyttes fastere til Kongeriget
Danmark«. Ved sin modige Færd paa denne Dag
blev K. med eet en berømt Mand. Efter sin
Hjemkomst udsendte han samme Dag, som
det holstenske Oprør udbrød i Kiel, sammen
med Nis Lorenzen og Laurids Skau et Opraab
til sine Landsmænd om at bevare Troskaben
mod Danmark. Nogle Dage senere ledede han
et Møde af nordslesvigske Bønder i Agerskov,
hvor det blev vedtaget at oprette en
Landstorm, — en Beslutning, som dog ingen Bet.
fik. Efter Slaget ved Slesvig maatte K. forlade
sit Hjem og følge den danske Hær N. paa,
og under hele Treaarskrigen opholdt han sig
som oftest ved Hæren og gjorde udmærket
Tjeneste ved Efterretningsvæsenet. Han
ledsagede Hovedkvarteret under Rye’s Tilbagetog i
Nørrejylland 1849 og sluttede her Venskab med
Læssøe; 1850 var han i General Krogh’s Følge
Øjenvidne til Slaget ved Isted. Efter Krigen
blev K. Medlem af Notabelforsamlingen i
Flensborg 1851, der skulde afgive Betænkning
over det danske Monarkis fremtidige
Forfatning. Siden blev han paa ny valgt til den
slesvigske Stænderforsamling i Flensborg som
Medlem for sin gl. Kreds og beholdt sit Sæde
i denne Forsamling lige til 1864. Ligeledes
sendte hans slesvigske Vælgere ham 1855 til
Rigsraadet i Kbhvn, og han deltog i alle dets
Samlinger i de flg. Aar. Medens han i
Stænderforsamlingen ikke traadte særlig stærkt
frem, indtog han i Rigsraadet en
ejendommelig selvstændig Holdning i Forfatningssagen.
Han kæmpede her for den nøjeste
Sammenknytning mellem Kongeriget og Slesvig ved en
fælles og udpræget demokratisk Grundlov og
indbragte i Samlingerne 1862 og 1863 et af ham
selv udarbejdet Grundlovsforslag »for
Danmarks Riges Fællesanliggender«, hvilket dog
ikke blev fremmet. I Rigsraadets sidste
Samling, Efteraaret 1863, var K. Medlem af det
Udvalg, der behandlede
»Novemberforfatningen«; han foreslog adskillige demokratiske
Ændringer i Forslaget, som dog alle
forkastedes, men stemte til sidst for den ny
Forfatning. Han opnaaede ogsaa Valg til det ny
Rigsraads Landsting (1864), men kom p. Gr. a.
Krigen ikke til at tage Sæde i det.
Var K. saaledes end allerede før 1864 anset
og virksom i det politiske Liv, saa var det dog
først efter Wien-Freden, han vandt sin egl.
hist. Stilling som sine nordslesvigske
Landsmænds Hovedfører i Kampen mod
Fremmedherredømmet en halv Menneskealder igennem.
Under Krigen 1864 var han en kort Tid
Fjendernes Fange, men sad siden rolig i Bevtoft
efter at have givet dem sit Ord paa ikke at
ville forlade sit Hjem. Ved de første Valg til
den nordtyske Rigsdag valgtes K. 12. Febr
1867 til Rigsdagsmand for 1. Kreds (Haderslev
og Aabenraa Amter) med 15023 Stemmer mod
3702. Han gik nu til Berlin sammen med N.
Ahlmann, der var valgt i 2. Kreds (Sønderborg
og Flensborg Amter), og her stillede de to
Mænd under Behandlingen af det nordtyske
Forbunds Grundlov det Ændringsforslag, »at
de Distrikter i Hertugdømmet Slesvig, hvis
Befolkning der var tilsikret en traktatmæssig
Ret til fri Afstemning om deres
Statsforbindelse, ikke hørte med til Forbundets
Omraade«, — et Forslag, der selvfølgelig blev
forkastet.
Samme Aar var K. ogsaa blevet valgt til
Medlem af den preuss. Landdag for 1.
slesvigske Valgkreds (Haderslev), men baade han og
Ahlmann (der var valgt i Aabenraa-Sønderborg
Kredsen) nægtede under Henvisning til
Prag-Fredens § 5 at aflægge Eden paa den preuss.
Forfatning, og ingen af dem kunde derfor
indtage deres Sæde i Landdagen. Det samme
Standpunkt (Edsnægtelsen) fastholdt K. i hele
 |
| H. A. Krüger. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
