Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krüger, Hans Andreasen - Krüger, Karl Wilhelm - Krüger, Paul - Kryger, Simon - Kryger, S. J. P. - Krügersdorp - Krykje - Krykke - Krykkekors - Krykkelammelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sit senere politiske Liv, og skønt han blev
genvalgt ved alle de flg. Landdagsvalg, vedblev
han saaledes at være udelukket fra denne
Forsamling. Derimod bevarede han sit Sæde i den
nordtyske (efter 1871 den tyske) Rigsdag, da
der af dennes Medlemmer ikke krævedes
nogen Forfatningsed. I Rigsdagen tog han
jævnlig Ordet for at hævde sine Landsmænds Ret
til fri Afstemning efter »§ 5«, men i øvrigt
holdt han sig fjernt fra den tyske Partipolitik
i den Overbevisning, at hans Vælgeres Sag
var bedst tjent med, at han blev staaende paa
det rene Proteststandpunkt, saaledes som det
fandt Udtryk i hans bekendte Ord (15. April
1867): »Vi er Danske, vi vil vedblive at være
Danske, og vi vil behandles som saadanne
efter Folkerettens Grundsætninger«. Som Følge
af denne Holdning vedblev han at staa meget
isoleret i Rigsdagen, hvor han efter de
slesvigske Kredses Omlægning 1867 var de danske
Sønderjyders eneste Repræsentant.
Efter den fr.-tyske Krigs Udbrud 1870 blev
K. tillige med fl. a. Sønderjyder arresteret og
sad i 4 Maaneder fængslet paa Fortet Lötzen
ved den tysk-russ. Grænse. Hans Helbred fik
i dette Lidelsernes og Skuffelsernes Aar et
Knæk, som det ikke forvandt igen. I hans sidste
Aar var hans Kraft brudt, og den tidligere saa
virksomme og driftige Mand, der i sine
Velmagtsaar havde forøget sine Ejendomme ved
Købet af Bevtoft Vandmølle og Nustrup
Vejrmølle og havde forbedret deres Drift ved
sindrige Engvandingsanlæg, maatte nu lægge
Hænderne i Skødet. Men sine Landsmænds
nationale Sag vedblev han at omfatte med samme
Styrke, Tro og Taalmodighed som forhen. Paa
Bevtoft Kirkegaard er hans Grav og over den
et Mindesmærke; hans Navn er indhugget paa
Skamlingsstøtten, og andre Mindesmærker er
rejste for ham i Ribe og i Skibelund Krat.
H. L. M.
Krüger [’kry.gər], Karl Wilhelm, tysk
Filolog, f. 28. Septbr 1796 i Gross-Nossin i
Pommern, d. 2. Maj 1874 i Weinheim. Efter
at have deltaget i Frihedskampene 1813—15
studerede han Filologi i Halle og beklædte
derefter fl. Skoleembeder; 1827—38 var han Prof.
ved Joachimsthaler Gymnasium i Berlin. Han
har udg. adskillige gr. Forf. med latinsk eller
tysk Kommentar, saaledes Dionysios’
Historiographica (1823), Xenofon’s Anabasis (lat. Udg.
1826, tysk Udg. 1830 og oftere), Arrian’s Anabasis
(lat. Udg. 1835—48, tysk Udg. 1851), Thukydides
(1846—47) og Herodot (1855—56). Kommentarerne
udmærker sig ved deres Knaphed og
Nøjagtighed, især i grammatisk Henseende. Hans mest
fortjenstfulde Værk er »Griechische
Sprachlehre«, som udkom i 4 Dele 1843—55 (ny
Udg. ved W. Pökel, 1890—93) og endnu
benyttes meget. K. havde megen Modstand at
kæmpe med, til Dels p. Gr. a. sin udprægede
politiske Liberalisme. Han skrev ogsaa
»Geschichte der englischen Revolution« (1850).
H. H. R.
Krüger [’kry.gər], Paul, tysk Retslærd, f.
20. Marts 1840 i Berlin, Dr. jur. sammesteds
1861, i Innsbruck 1872, i Königsberg 1873,
Privatdocent sammesteds 1864, Prof. extraord. i
Marburg 1870, Prof. ord. smst. 1871, i Bonn
1888. Efter at have offentliggjort forsk.,
navnlig retshistoriske og kritiske Studier,
»Processualische Consumtion und Rechtskraft des
Erkenntnisses« (1864), »Kritik d. Justinianischen
Codex« (1867), og »Kritische Versuche im
Gebiete des römischen Rechts« (1870) o. a.,
koncentrerede han hele sin videnskabelige Kraft
paa en kritisk Udg. af de rom. Retskilder, dels
i Forening med Th. Mommsen og Wilh.
Studemund, dels alene. Til Mommsen’s Udg. af
Digesterne (1866—70) bidrog han til 1. Bd med
Institutiones (13. Udgave 1920, Haandudgave,
4. Udg. 1921), til 2. med Codex Justinianus
(1897, 9. Udg. 1915); efter Mommsen’s Død
overtog han Ledelsen af Værket. Samme utrættelige
Flid og nøjagtige Kritik anvendte K. paa
Studiet af Juristernes Skr, baade før og efter
Justinian, særlig Gaius, som han sammen med
Studemund udgav 1877 (5. Udg. 1905); denne
Gaius-Udgave udgør 1. Bd af K.’s, Mommsen og
Studemund’s Collectio iuris anteiustiniani in
usum scholarum (II, 1878, III, 1890). Af stor
Værdi er K.: »Gesch. der Quellen und Litt. des
Römischen Rechts« (Binding’s »Handbuch«,
1888, 2. Opl., 1912). Af K.’s Afh. skal her kun
nævnes »Justinianische Entscheidungen
streitiger Rechtsfragen im Codex und in den
Digesta« (1910).
Fz. D.
Kryger, Simon, d. s. s. Crüger, S.
Kryger, S. J. P., se Kruger.
Krügersdorp [’kry.gərsdårp], By i Sydafrika,
Prov. Transvaal, ligger 31 km NV. f.
Johannesburg, har (1921) 42500 Indb. Den er Centrum for
et vigtigt Minedistrikt og er Udgangspunkt for
Jernbanen til Zeerust og Mafeking. K. blev
grundlagt 1887 ved Opdagelsen af Guld i
Witwatersrand Distriktet og er opkaldt efter
Præsident Paul Kruger. Mest kendt er den for de
aarlige Fester, der holdes 16. Decbr omkring
Pardekraal Monumentet til Minde om
Boernes Sejr over Kafferhøvdingen Dingaan 1838
samt om deres Sejr over Englænderne ved
Majuba Hill 1881. Det var ved Doornkop i
Nærheden af K., at Dr. Jameson og hans
»Raiders« maatte overgive sig til Oberst Cronje
2. Jan. 1896.
C. A.
Krykje er i det nordlige Norge Navn paa
Larus tridactylus, en Søfugl af Maageslægten.
Andre Steder kaldes den Krytja, hvilket er
den oprindeligere Form (smlg. oldnorsk
krytja, »knurre«).
H. F.
Krykke, 1) i Maskinfaget et vinkel- eller
T-dannet Organ, der ofte, som ved Drejestolen
og Drejebænken, benyttes som Anlæg for
Arbejdsstaal, ført med Haanden.
F. W.
2) en gaffelformet Staalarm med en solid
Tap, der bruges til Underlag for mindre
Kanoner. Ogsaa et Apparat paa mindre Kanoner
med et krykkelignende Leje for Skyttens
Skulder, for at denne samtidig kan sigte og affyre
Kanonen.
C. B-h.
Krykkekors, et Kors, hvis Arme har
Krykkeform ell. Form af T. Se Kors.
Krykkelammelse er en Lammelse af nogle
af Armens Nerver, særlig nervus radialis, som
undertiden kan opstaa ved Tryk af en Krykke
ind mod Armhulen.
K. H. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
