Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 791 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krykketap - Krylov, Ivan Andrejevitsch - Krümmel, JohannGottfried Otto - krympe - Kryofin - Kryofor - Kryofyllit - Kryohydrater

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krykketap, Smedejernstap til en svær
Træaksel, f. Eks. til et Vandhjul, benævnes
saaledes, fordi dens
inderste Del
danner en ret Vinkel
med Resten.
Enkelt K. (Fig. 1)
indlægges fra
Siden i Akslen
gennem en
Udstemning i Træet, som
derpaa fyldes,
hvornæst
Jernringen paakrympes i
varm Tilstand
paa den noget
koniske
Akselende for at holde
Aksel og Tap
sammen;
dobbelt K. (Fig. 2)
har to i Forlængelse af hinanden stillede Grene
og kræver for at befæstes foruden
Udstemningen i Akslen for den ene Gren tillige en
Gennemstemning for den anden.
F. W.

Fig. 1.

Fig. 2.

Krylov [kri’låf], Ivan Andrejevitsch,
russ. Fabeldigter, f. i Moskva 1768, d. i Petrograd
1844. Sine første Leveaar tilbragte K. i
Orenburg, senere forflyttedes hans Fader, der var
Officer, til Tvei. I sit 14. Aar traadte K. efter
Faderens Død ind i Civiltjenesten i Petrograd
for at underholde sin Moder og henlevede med
hende 6 Aar i yderste Fattigdom. Ved
Moderens Død opgav han sin usselt lønnede
Beskæftigelse og hengav sig helt til Litteraturen.
Allerede i sit 15. Aar havde han skrevet forsk.
Tragedier. 21 Aar gl begyndte han Udgivelsen
af et satirisk Tidsskrift »Počta duchov«
(»Aandeposten«), 1792 fortsatte han med et
nyt Tidsskrift »Zritel« (»Tilskueren«) og Aaret
efter med »Sanktpeterburgskij Merkurij«. Her
bekæmpede K. med megen god Satire den
overhaandtagende Gallomani i de højere Lag
og priste russ. Folkelighed. En af hans bedste
Satirer er vendt mod den samvittighedsløst
letlevende Landadel: »Pochvalnaja rěč ...«
(»Lovtale til Minde om min Bedstefader«). K. skrev
desuden en Del ubetydelige Lystspil. Bedst bl.
disse er »Modnaja lavka« (»Modebasaren«) og
»Urok dočkam« (»En Lektion til Døtrene«).
Først 1806 fandt K. sit egl. Omraade,
Fabeldigtningen, og helligede sig nu ganske denne
Digtart. K.’s første Samling af Fabler: »Basni«
udkom 1809, 23 i Tal, og allerede de gjorde
ham navnkundig, saa fortræffelig anslog han
den russ. Folketone. Selv hvor Temaet er taget
fra fremmede Kilder, forstaar han at give det
en virkelig russ. Iklædning. Hans Sprog falder
mundret, og hans Rim kommer smidigt og let.
K.’s hele Grundsyn er overbærende Ironi uden
Bitterhed. I alt har han forfattet c. 200 Fabler
(Udgaven 1843 har 197). 1812 blev K. udnævnt
til Underbibliotekar, en yderst magelig
Tjeneste, hvor han faldt hen i et apatisk Velvære
og siden hen intet skrev uden Fabler. Samlet
Udgave af K.’s Værker med Biografi ved P.
A. Pletnev i 3 Bind 1859.
(A. M. B.). H. C-e.

Krümmel [’krøm_əl], Johann Gottfried
Otto (1854—1912), tysk Geograf, særlig
Oceanograf. Efter først at have studeret Medicin
kastede han sig paa Foranledning af Oscar
Peschel over Studiet af Geografi og Naturvidenskab.
1878 blev han Privatdocent og 1883 udnævnt til
Prof. i Geografi ved Univ. i Kiel, hvor han
tillige holdt Forelæsninger ved Marineakademiet,
senere ved Univ. i Marburg. 1889 deltog han i
den store Plankton-Ekspedition under Hensen’s
Ledelse. Bl. hans talrige Skr maa foruden en
Mængde Artikler af oceanografisk og
meteorologisk Indhold i Tidsskrifter fremhæves: »Die
äquatorialen Meeresströmungen des
Atlantischen Ozean« (1877), »Versuch einer
vergleich. Morphologie der Meeresraüme« (1879),
»Die Bewegungsformen des Meeres« (1887),
»Reisebeschreibung der Plankton-Expedition«
(1892), »Geophysik. Beobachtungen der
Plankton-Expedition« (1893). Hans Hovedværk er dog
»Handbuch der Oceanographie« (2. Udg. 1907),
der anses for et Hovedværk paa Oceanografiens
Omraade.
C. A.

krympe, d. s. s. dekatere (se
Appretur).

Kryofin er et Fenetidid af Metylglykolsyre;
det er et hvidt, krystallinsk Stof, der i
Medicinen anvendes som Antipyreticum og
Antineuralgicum paa samme Maade som Fenacetin og
i lgn. Doser.
E. K.

Kryofor (gr.), Frostflytter.
Wollaston’s K. bestaar af et lukket Glasrør, hvis to
Ender er udblæste til Kugler. Den ene Ende
af Røret er ombøjet. I dette Rør findes saa
meget Vand, at det kan fylde den ene Kugle
halvt, og ved Udkogning er Luften drevet ud
af Røret, som derefter er tilsmeltet. Foruden
Vandet indeholder Røret altsaa kun Vanddamp.
Vandet hældes over i den ene Kugle, og den
anden omgives med en Kuldeblanding af Sne
og Salt, hvis Temp. kan synke til ÷ 21°.
Herved fortættes Dampen i denne Kugle til Is,
Damptrykket i hele Røret formindskes stærkt,
og Vandet i den anden Kugle giver sig til at
fordampe saa livlig, at det snart begynder at
fryse, fordi der til Fordampningen bruges
megen Varme. Kogning indtræder ikke, fordi
luftfrit Vand ikke let kommer i Kog, selv om dets
Temp. ligger højere end det til Damptrykket
svarende normale Kogepunkt.
K. S. K.

Kryofyllit, se Glimmer.

Kryohydrater. Et rent Stof A har et
bestemt Smeltepunkt; men tilsætter man et
andet Stof B, der kan opløses i det første, synker
Smeltepunktet. Ligesom B kan sænke A’s
Smeltepunkt, kan A ogsaa sænke B’s Smeltepunkt.
Den Blanding af A og B, der har det laveste
Smeltepunkt, kaldes den eutektiske Blanding.

Afkøler man en fortyndet Opløsning af et Salt i
Vand, vil der først udskilles noget Is. Opløsningen
bliver derved mere koncentreret, og denne
Proces fortsættes ved videre Afkøling, indtil
Koncentrationen er blevet saa stor, at der ved
videre Afkøling foruden Is ogsaa udskilles Salt.
Naar dette finder Sted, vil Forholdet mellem
Mængden af Salt og Is i det udskilte Produkt
være det samme som det, hvori de findes i
Opløsningen; Temp. holder sig uforandret, indtil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>