Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 799 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krystaller (bot.) - Krystallin - Krystallinse - krystallinsk - krystallinske Skifere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krystalstjerner er meget alm., især i
Stammens Bark og Marv samt i Bladkødet; hos
mange saftige Vækster er de saa talrige, at
visse Partier af Vævene er aldeles opfyldte af
dem, f. Eks. i Stammen af Søjlekaktus. Hos
visse Familier, f. Eks. hos mange Arter af
Natskyggefamilien, findes »Krystalsand« ɔ: en
talløs Masse, yderst smaa, i Reglen tetraedriske K.
i visse Celler. Rafider er naaleformede, ofte
temmelig lange, monokline, i Reglen i Bundter
samlede og af en egen Slim omgivne, i særegne
Celler ell. i lange, karformede Rør
forekommende K.; de er ganske karakteristiske for hele
Familier ell. Grupper af saadanne, saaledes for
en stor Mængde Enkimbladede, især af Lilje-
og Kolbeblomstrede, samt for visse tokimbladede
Familier, f. Eks. Natlys-, Vinranke- og
Krapfamilien. Paa den anden Side er visse Familier
netop særlig udmærkede ved deres Mangel paa
K., saasom Græsserne, Korsblomstrede,
Baldrian- og Vejbredfamilien. — K. kan ogsaa
findes indesluttede i Cellevæggen; de saakaldte
»Haar« i Aakandernes Luftgange, de store
»Spikularceller« hos Welwitschia og
Sejbastcellerne hos Taksen er Eksempler herpaa. De
»Rosanoffske« K. hos Rosen og visse
Kolbeblomstrede og de »Poulsen’ske« K. hos de
Ærteblomstrede er henh. Krystalstjerner og Enkelt-
ell. Tvillingkrystaller, som er indstøbte i en
Cellulosemasse og ophængte ved een ell. fl. fra
Cellevæg til Cellevæg gaaende
Cellulosebjælker. — K. af Kalciumsulfat (ell. Gips) er meget
sjældne; man har kun kunnet paavise dem i de
ejendommelige Vakuoler i Enderne af visse
Desmidiaceers Celler samt i Bladene af visse
Capparideer. K. spiller i den anatomiske
Systematik en vigtig Rolle, og den mere ell.
mindre kombinerede Forekomst af
Krystalstjerner, Rander og Enkeltkrystaller ell. disse
Formers isolerede Optræden afgiver vigtige
Kendemærker, som derigennem ogsaa bliver af
stor Vigtighed for Farmakognosien.
(V. A. P.). A. M.

Fig. 1 Krystaller (Oktaedre og Krystaldmser) af oksalsur Kalk i Celler af Bladstilken af Begonia manicata.

Fig. 2. Del af Bladkødet af Bulmeurt med Krystaller af oksalsur Kalk.

Krystallin, se Anilin.

Krystallinse, se Øje.

krystallinsk (modsat amorf) kaldes ethvert
Legeme, som har Krystallernes regelmæssige
indre Bygning og derfor ogsaa Krystallernes
Spaltelighed, optiske Forhold o. s. v., selv om
de ydre Krystalflader mangler.
(N. V. U.). O. B. B.

krystallinske Skifere kaldes en
Hovedafdeling af Jordklodens Bjergarter, som findes i
mægtige Masser, især i Jordskorpens ældste
Partier, og som udmærker sig ved at have
krystallinsk og skifret Struktur. De vigtigste K.
er Gnejs, Granulit, Glimmerskifer,
Hornblendeskifer; herhen hører ogsaa Kloritskifer,
Talkskifer, Kvartsitskifer, Eklogit o. m. a. K. S.
indtager i visse Henseender en Mellemstilling
mellem de to andre Hovedafdelinger af Bjergarter:
Eruptiverne og Sedimenterne; ligesom de
sidste optræder de i lagvis (ell. plade- ell.
linseformet) sondrede Masser, og med de første
har de mange Ligheder i
Mineralsammensætning. Der forekommer ogsaa Overgangsformer
til begge Sider. — Dannelsen af k. S. hører til
Geologiens allervigtigste og mest efterforskede
og omstridte Spørgsmaal. Kun i enkelte
Tilfælde lader den sig angive med Sikkerhed,
nemlig hvor det drejer sig om de saakaldte
yngre k. S., der efterhaanden er paaviste paa
mange Steder, bl. hvilke Bergens-Halvøen kan
nævnes som et af de tidligst kendte (H. Reusch
1882). Disse yngre k. S. udgør integrerende Led
af forsteningsførende Formationsrækker og
indeholder undertiden selv sparsomme, organiske
Rester; Undersøgelserne viser, at her
foreligger stærkt omdannede Former af alm.
Sedimenter og Eruptiver, og at Omdannelsen staar
i Forbindelse med Bevægelser i Jordskorpen,
Foldninger, stærke Tryk med deraf følgende
indre Knusninger i Bjergarten og Udvalsning
af den (Trykmetamorfose). De yngre k. S. synes
ikke i væsentlige Henseender at adskille sig
fra de ældre, som udgør Hovedmassen af de
arkaiske Dannelser, og det er derfor en
udbredt Hypotese, at alle k. S. i Virkeligheden er
stærkt omdannede, gl. Sedimenter og
Eruptiver, en Hypotese, som dog er langt fra at
være fuldt udarbejdet. Af andre
Dannelsesteorier for k. S. kan nævnes den, at de i det
mindste delvis repræsenterer den
Størkningsskorpe, som iflg. den kendte Laplace’ske Teori
dannede sig paa den opr. ildflydende
Jordklode; ret udbredt var især tidligere ogsaa den
Antagelse, at k. S. blev afsatte under
ejendommelige Vilkaar paa Bunden af Urtidens Hav, og
at de endnu foreligger i omtr. samme Form,
som de antog ved deres Dannelse.
(N. V. U.). O. B. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>