Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krystallisation - Krystallitter - Krystallografi - Krystalloider (Modsætning til Kolloider) - Krystalloider (bot.) - Krystallomantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krystallisation, Krystaldannelse, se
Krystal.
Krystallitter, en af Vogelsang indført
Fællesbetegnelse for de mikroskopisk smaa
Størkningsprodukter uden Krystalform, der
opstaar, hvor et Stof antager fast Form i en
meget sejgflydende Masse. K. findes særdeles alm.
i Porfyrer med glasholdig Grundmasse, i
Obsidian, Slagger o. l. I det simpleste Tilfælde
har de rundagtig Form og hedder da
Globulitter; disse samler sig ofte i
uregelmæssige Hobe: Cumulitter, eller de vokser
sammen i Rækker til langstrakte
Longulitter eller perlesnorformede
Margaritter. Alle disse Dannelser naar kun en ringe
Størrelse og gaar, naar Omgivelserne holder
sig flydende, let over til Krystaller, til hvilke
der ogsaa træffes Overgangsformer. I
letflydende Omgivelser dannes K. ikke; her faar
selv de mindste Udskillelser straks
Krystalform.
(N. V. U.). O. B. B.
Krystallografi (gr.), Videnskaben om
Krystallerne, en Del af Fysikken, har indtil den
nyeste Tid faaet en væsentlig Del af sin
Udvikling gennem Arbejder af Mineraloger, for
hvilke K. er en vigtig Hjælpevidenskab. Visse
Forhold af dybtgaaende Bet. for K. var tidlig
kendte: 1669 fandt Steno (Niels Steensen)
Loven om Krystalvinklernes Uforanderlighed, og
R. Bartholin Dobbeltbrydningen i Kalkspat.
Dog var det først i Slutn. af 18. Aarh., at K.
for Alvor traadte ind i Videnskabernes Kreds,
takket være den fr. Lærde Haüy’s
banebrydende Arbejder og særlig hans Opdagelse af
Parameterloven (1784; den sv. Kemiker T.
Bergman havde noget tidligere paavist enkelte
herhenhørende Forhold), hvormed fulgte
Muligheden for skarpt at skelne de forsk.
Substansers Krystalformer. Det var Læren om disse,
den geometriske K., som grundlagdes af
Haüy, og denne Side af K. gjorde nu raske
Fremskridt, baaret frem af talrige Forskere,
hvoriblandt Tyskeren Weiss, som indførte
Brugen af Krystalakser, og senere Naumann,
Miller o. a. Krystalfysikken (den fys. K.)
d. e. Læren om Krystallernes Forhold over for
Lys, Varme, Elektricitet, Tryk, Træk o. s. v.,
udvikledes fra 18. Aarh.’s første Fjerdedel af
Biot, Brewster, Sénamont, Fizeau, Des
Cloizeaux, Voigt o. a. Den kemiske K. (Læren om
Forholdet mellem Krystalform og kem.
Sammensætning) grundlagdes 1819 ved
Mitscherlich’s Opdagelse af Isomorfien. Den mere
teoretiske Side af K. (Læren om Krystallernes
indre Bygning), som Haüy paa en glimrende
Maade havde grundlagt, gjorde en Tid lang
kun ringe Fremskridt; Hessel’s Paavisning
(1830) af Krystallernes naturlige Inddeling i
32 Klasser efter Symmetrien blev upaaagtet, og
først da Bravais (1849) havde genoptaget Haüy’s
strukturteoretiske Undersøgelser, traadte
denne Side af K. efterhaanden atter i Forgrunden
ved Arbejder af Mallard, Sohncke, Schönfliess,
Fedorow o. a. I nyere Tid har disse
Undersøgelser faaet en ganske anden Bet. end
tidligere ved Anvendelse af Röntgenlys (se
Krystal). (Litt.: P. Groth, »Physikalische
Krystallographie« [4. Opl., Leipzig 1905];
Mallard, Traité de Christallographie, I og II
[Paris 1879 og 1884]; Liebisch, »Geometrische
K.« [Leipzig 1881]; Samme, »Physikalische
K.«. [Leipzig 1891]; Voigt, »Die physikal.
Eigenschaften d. Krystalle« [Leipzig 1898]; J.
Beckenkamp, »Leitfaden der K.« [Berlin
1919]).
(N. V. U.). O. B. B.
Krystalloider. Ordet er anvendt af
Graham som Modsætning til Kolloider (s. d.).
K. E.
Krystalloider. (bot.) kaldes i Cellelæren
krystalliserede Æggehvidestoffer. De
forekommer dels i visse Planters, f. Eks. Skælrodens,
Blærerodens, Vintergrøns og Vibefedts
Cellekerner, dels i mange Leukoplaster og
Kromatoforer og endelig som alm. Bestanddel af (i det
mindste alle større) Proteinkorn (se
Aleuron med Fig.), hvor de kan gøres synlige ved
en særegen Behandling; de er særlig tydelige
hos Ricinus og Paránødden. Hos Kartoffelen
findes, særlig hos bestemte Sorter, K., der
ligger frit i visse Barkceller tæt under Skallen.
(V. A. P.). A. M.
Krystallomantik (gr.), Forudsigelse af
tilkommende ell. paa fjerne Steder foregaaende
Begivenheder ved Hjælp af en Krystal. I
denne stirrer Mageren ell. en af ham valgt
Person, sædvanlig et Barn ell. en Kvinde, indtil
Vedk. ser Syner. Til at fremkalde saadanne
Billeder (Krystalvisioner) er det dog
ikke strengt nødvendigt, at man netop bruger
en Krystal; enhver blank, spejlende Overflade
af Metal, Vand, Glas e. l. kan gøre samme
Nytte. Efter som det ene ell. det andet Middel
benyttes, har man givet disse Spaadomskunster
forsk. Navne, Hydromantik, Leconomantik,
Gastromantik, Kaptromantik, Onimantik og K.,
men Princippet i dem alle er det samme, og
de har alle været kendte og udøvede af de
østerlandske Folk saa langt tilbage i Tiden, som
vi har paalidelige Efterretninger. I Europa har
især K. været udøvet-, den stod i stor Anseelse
i 16. og 17. Aarh., fra hvilken Tid der findes
en ikke ringe Litt. med mange mærkelige
Beretninger om Begivenheder, der var forudsagte
ad krystallomantisk Vej. De mange overtroiske
Anskuelser og uholdbare Teorier, der findes i
disse Værker, har naturligvis medført, at man
har betragtet dem, ligesom de fleste andre af
Fortidens magiske Værker, som pur Overtro
og derfor værdiløse. Først 1889 tog en eng.
Dame, Miss Goodrich-Freer, sig for ad
eksperimental Vej at undersøge, hvad der kunde
opnaas ved Krystalskuen. Hun fandt, at
mange Mennesker, især Kvinder, blev bragte i en
ejendommelig Tilstand — rimeligvis en meget
let Hypnose — hvorunder glemte Forestillinger
og Sanseindtryk, der i Dagens Løb ikke var
blevne paaagtede, dukkede op i Bevidstheden
som Billeder. Til en vis Grad viste disse
Billeder sig at være afhængige af, hvad der i
Øjeblikket interesserede Individet, saa at man
ad denne Vej kunde fremkalde Erindringerom
noget, som man fuldstændig havde glemt, men
netop havde Brug for. Ikke sjælden viste det
sig tillige, at Krystalvisionerne, ved deres
Lighed med senere indtrædende Begivenheder, fik
Præg af at have været varslende. Der er
altsaa herved vundet en Forstaaelse af, hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
