- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
805

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kræft

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortrinsvis søges i morfologiske, men i biologiske
Ejendommeligheder, først og fremmest i
Cellernes vedvarende, af alle normale
regiderende Indflydelser uafhængige, fuldstændig
autonome og uharmoniske Formerelse og Vækst,
under hvilken de uden at respektere
Afgrænsninger i Nabovævet trænger ind i dette
(invasiv, infiltrativ Vækst) og splitter dets
Elementer, for gennem Blod og Lymfekar at
bringes videre og udvikle Metastaser.

Den praktiske Bestemmelse af en Svulsts
god- ell. ondartede Natur maa da undertiden,
naar Svulstens mikroskopiske Bygning
efterlader Tvivl, baseres paa en Undersøgelse af
Svulstcellernes Forhold til Omgivelserne.
Paavises invasiv Vækst, er Diagnosen K. dermed
givet.

Kræftsvulster anses med Rette for en af de
farligste kroniske Sygdomme, der overhovedet
kendes. Hvis Kræftsvulster ikke underkastes
rationel Lægebehandling, vil de som Regel
medføre Døden efter et kortere ell. længere
Tidsrums Forløb, dels p. Gr. a. Svulsternes
ødelæggende Virkning paa det opr. angrebne
Organ og paa nærliggende Organer, dels p. Gr. a.
Metastaserne, fremdeles p. Gr. a., at kræftsyge
Legemsdele ofte bliver Sædet for
komplicerende Lidelser, navnlig Saardannelser,
foraarsagede ved Betændelses- og Henfaldsprocesser i
Kræftvævet. Endelig medfører Kræftlidelser
ofte en alm. Svækkelse (Afmagring,
Blodmangel, Kraftesløshed) af hele Organismen, den
saakaldte Kræftkakeksi, der af talrige
Patologer anses for at skyldes Indvirkning af
specifikke giftige Stofskifteprodukter, der udvikles
under Svulstens Forløb, medens andre opfatter
denne Tilstand som et Resultat af Blødning,
Afdøen, Henfald af Svulstvævet og Resorption
af dette, endvidere som Virkninger af
tilstødende Sygdomme, nedsat Ernæring,
Indtrængen i Kredsløbet af Betændelsesmikrober, o. s. v.

Saavel Karcinomer som Sarkomer
metastaserer hyppig til Lymfekirtler og Lunger. Særlig
Karcinoniets Metastaser lokaliseres
sædvanligvis først til de Kirtler, der modtager Lymfe
fra det Organ, hvor den primære K. har sit
Sæde, men rammer dog ofte samtidig andre
oganer. K. i Mavetarmkanalen metastaserer
saaledes hyppig og tidlig til Leveren,
Brystkirtelkræft og andre Kræftformer hyppig til
Lungerne, men i øvrigt kan Metastaser, hvor
den primære Svulst end er fremkommet,
optræde i saa godt som alle Organer, selv
saadanne, der ligger fjernt fra Lidelsens
Udgangspunkt. Ikke sjælden findes Metastaser i
Knoglerne, mindre hyppig i Nervesystemet, sjælden
i Huden.

K.’s Symptomer veksler ganske
overordentlig, ikke blot efter den opr. Svulsts Sæde og
Udbredelse, men ogsaa efter Tilstedeværelsen
af Metastaser og disses Lokalisation.
Undertiden fremkalder den primære Svulst kun
forholdsvis svage ell. saa godt som ingen
Symptomer, og først Metastaserne henleder
Opmærksomheden paa Sygdommens Tilstedeværelse.

Kræftsygdommen behøver i det hele ikke i
sine tidlige Stadier at give sig til Kende ved
Smerter ei., andre fremtrædende ell.
karakteristiske Symptomer, hvad der bl. a. kan
medføre, at Patienter først relativt sent i
Sygdommens Udvikling søger Lægehjælp. Ved
Livmoderkræft, der ofte er tilgængelig for virksom
og helbredende Behandling, bestaar saaledes
de første Symptomer ikke sjælden kun i
Blødning ell. Udflod, der ikke bibringer Patienten
noget Indtryk af Sygdommens Alvorlighed.
Den videnskabelige Udforskning af
Kræftsvulsterne, der tidligere hovedsagelig havde
hvilet paa morfologiske Studier, indtraadte i
dette Aarh.’s Beg. i en ny Fase, den
eksperimentelle, der opr. baseredes paa Iagttagelser
af Hanau, Borrel, Loeb. Morau o. a.,
som havde godtgjort, at de hos Rotter og Mus
ikke sjælden forekommende sarkomatøse og
karcinomatøse Svulster kan udvikles og vokse
videre hos sunde Dyr, naar der til disse ved
Indpodning overføres (transplanteres)
Partikler af Svulstvævet fra de spontant
Angrebne.

Epokegørende Bet. paa dette Omraade fik
dog først den danske Patolog C. O. Jensen’s
Arbejder (1902 og 1903), der snart efterfulgtes
af bekræftende Undersøgelser af talrige
udenlandske Forskere, blandt hvilke særlig bør
nævnes Ehrlich, Apolant,
Bashford, Murray og Haaland. De
overordentlig omfattende
Transplantationsundersøgelser, som i det flg. Decennium blev en
Hovedopgave for Kræftforskningen, og som særlig
blev anstillede med Kræftsvulster i
Mælkekirtlen hos Mus, samt med enkelte Svulster hos
Rotter, har givet overordentlig betydningsfulde
Oplysninger, navnlig om Kræftcellernes biol.
Forhold, der tidligere ikke havde kunnet
underkastes indgaaende Studier.

Kræftcellernes udprægede og karakteristiske
Evne til fortsat Deling og voldsom ubehersket og
ubegrænset Formering og Vækst er blevet
klarlagt ved Forsøg, der har godtgjort, at
Transplantation fra Dyr til Dyr kan fortsættes Aar
igennem, i Tidsrum, der langt overgaar
Forsøgsdyrenes og disses normale Vævs Levetid,
uden at Cellernes Evne til Nydannelse og
Formering i mindste Maade svækkes.
Parenchymets Leveevne og Modstandsdygtighed mod
kem. og fys. Paavirkninger, Stromaets
Oprindelse og Dannelse, Svulstvævets Forandringer
og Vækst, Cellernes Stofskifte og meget andet
er blevet nøje undersøgt. Meget betydelig
Interesse knytter sig endvidere til Paavisningen
af, at der bestaar Forskelligheder i
Modtageligheden for at blive lidende af K., overført
ved Transplantation, og at denne forsk.
Disposition kan paavirkes eksperimentelt.

Ikke blot herved, men i det hele ved
Transplantationsundersøgelserne syntes endelig at
være skabt Betingelser for eksperimentel
Undersøgelse over Muligheden af at kunne
immunisere mod K. og udfinde virksomme
Behandlingsmetoder. Selv om der ogsaa er
tilvejebragt ny og værdifulde Oplysninger ang. disse
Problemer, maa Udfaldet af
Transplantationsundersøgelserne dog i det hele taget siges ikke
at have svaret til Forventningerne. Dels fordi
det har vist sig uberettiget at overføre de
fundne Resultater af Immunisationsforsøg mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0837.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free