Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kúgildi - Kugle (mat. og Symbol for Jorden) - Kugle (se Skarp) - Kugleafsnit - Kugleakacie - Kuglearmbrøst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lige i Værdi med en Ko. K. benyttes meget
baade i den ældre og nyere Tid som
Værdibetegnelse.
B. Th. M.
Kugle (mat.) er et Legeme, hvis Overflade,
Kuglefladen, er geometrisk Sted for
Punkter med given Afstand fra et fast Punkt,
K.’s Centrum; den givne Afstand kaldes K.’s
Radius. Kuglefladens Skæringskurve
med en Plan er en Cirkel, der kaldes
Storcirkel, hvis Planen gaar gennem Centrum,
ellers Lillecirkel; Cirklens Centrum er
Kuglecentrets Projektion paa Planen. Planen
vinkelret paa en Radius i dens Endepunkt P
er Tangentplan, da den indeholder alle
Tangenter i P til Kurver paa K. gennem dette
Punkt. To Kuglefladers Skæringskurve er en
Cirkel, hvis Centrum ligger i K.’s Centerlinie,
og hvis Plan er vinkelret paa denne. Svinder
Skæringscirklen ind til et Punkt i Centerlinien,
siges K. at røre hinanden i dette,
udvendig ell. indvendig, efter som Centrene
ligger paa modsat ell. samme Side af
Røringspunktet. En Kegle- ell. Cylinderflade siges at
være omskreven om en K., naar dens
Frembringere alle tangerer Kuglefladen; den er
en Omdrejningsflade, hvis Akse gaar gennem
K.’s Centrum, og Røringskurven er en Cirkel
(ved Cylinderfladen en Storcirkel). Gennem 4
givne Punkter, der ikke ligger paa samme
Cirkel, kan alm. lægges 1 og kun 1 Kugleflade;
dens Centrum faas som Skæringspunkt mellem
Planerne vinkelrette paa Punkternes
Forbindelseslinier i deres Midtpunkter. Der er 8 K.,
der rører 4 vilkaarlig givne Planer, og deres
Centrer bestemmes som Skæringspunkter mellem
de Planer, der halverer Vinklerne mellem de
givne Planer. To parallelle Planer afskærer
imellem sig af Kuglefladen og K. henholdsvis
et Kuglebælte og en Kugleskive, der,
naar den ene Plan bliver Tangentplan, gaar
over til en Kuglekalot og et
Kugleafsnit (Kuglesegment). De parallelle
Planers Afstand kaldes Højden. Betegnes
denne ved h og K.’s Radius ved r, er
Fladeindholdet af Kuglebæltet ell. Kuglekalotten
2πrh. Rumfanget af et Kugleafsnit er πh2
(r — 1/3 h); Rumfanget af en Kugleskive er
π/2 h (a2 + b2) + π/6 h3, hvor a og b er Radierne
i de begrænsende Cirkler eller πhm2—π/12 h3,
hvor m er Radius i et Snit i K. lagt parallelt
med de begrænsende Planer og midt imellem
dem. Arealet af hele Kuglefladen er 4πr2,
og K.’s Rumfang er 4/3 πr3. Rumfanget af et
Legeme begrænset af en Kegleflade med
Toppunkt i Centrum og en Del af Kuglefladen med
Arealet A er 1/3 rA. Er den begrænsende Del
af Kuglefladen en Kalot, kaldes Legemet
Kugleudsnit ell. Kuglesektor, og
Rumfanget bliver 2/3 πr2h, hvor h er Kalottens
Højde. Den Del af en K., der kan frembringes
ved Drejning af et Cirkelafsnit om en
Diameter i Cirklen, der ikke gennemskærer
Afsnittet, har Rumfanget π/6 hk2, hvor k er
Afsnittets Korde, h Kordens Projektion paa
Diameteren. Ang. Figurer paa Kuglefladen, særlig
dem, der dannes af Cirkler som f. Eks.
sfæriske Polygoner, henvises til Sfærisk
Geometri og Sfærisk Trigonometri. Se
ogsaa Potens.
Chr. C.
K. (Globen) bruges fra gl Tid som Symbol
paa Jorden, der har Kugleform; ogsaa Himlen
synes at have Form som en K. Efter at
Kristendommen havde sejret, afbildede man oftere
Kristus som Verdens Hersker, tronende oven
paa en K. Ofte sattes der oven paa K. et Kors.
Jesus-Barnet paa Moderens Skød afbildes
hyppig, saaledes paa Middelalderens Altertavler
(ogsaa i Danmark), med en K. (med Korset)
i Haanden, for at betegne, at han er Verdens
Herre. Konger og Fyrster holder paa samme
Maade ved meget højtidelige Lejligheder en K.
i Haanden, Rigsæblet, der henhører til
Rigsklenodierne.
V. S.
Kugle, se Skarp.
Kugleafsnit, se Kugle.
Kugleakacie, se Robinia.
Kuglearmbrøst, en Armbrøst til
Udskydning af Kugler, i Reglen af Bly ell. Sten.
Anvendtes især til Jagt og navnlig til Hest, da
Kuglen ikke som Pilen faldt af Armbrøsten
under Hestens Galopering. Den kunde saaledes
medføres i fuldstændig skudfærdig Stand
under Ridtet, ja endog affyres under dette,
medens Armbrøsten med Pil kun kunde affyres
fra Stedet, og Pilen maatte da først lægges
paa Buens Skæfte. Senere indførtes vel en
Fjer, der holdt Pilen nogenlunde fast under
Ridtet; men det viste sig aldrig ganske
paalideligt.
Strengen paa K. var dobbelt, og de to
enkelte Strenge blev holdte ude fra hinanden
ved to smaa Stykker af Elfenben ell. en haard
Træsort. Ved Midten var disse to Strenge
atter forbundne ved to smaa Tværstrenge, der
atter var forbundne ved en Strop. I den af
Hovedstrengene og de to smaa Tværstrenge
dannede firkantede Aabning klemtes Kuglen
fast. De fuldkomneste af disse Buer spændtes
ved en paa Skæftet fastsiddende Art
Vægtstang, hvis Hage, naar den førtes frem, greb
Tværstroppen og derefter førte Strengen
 |
| Kuglearmbrøst. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
