Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuglearmbrøst - Kuglebakterier - Kuglebane - Kuglebaneneg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilbage med sig, hvorved Buen spændtes. Et Tryk
paa Aftrækkeren ell. Snelleren frigjorde
Hagen, der drejede sig nedad. Herved slap
Stroppen ud over Hagen; Strengen for frem, og
Kuglen udslyngedes. Disse Buer var hyppigst
forsynede med Sigtekorn, en lille Kugle eller
Perle anbragt paa en Silketraad, der var
udspændt mellem to op staaende tynde Stænger,
anbragte paa Skæftets Forende. Paa Skæftets
bageste Del ell. hyppig paa
Vægtstangsforbindelsen var anbragt et Klap visér med Kærv.
Vaabnet kom op efter Midten af 16. Aarh. og
holdt sig langt ned i Tiden, særlig til
Gemsejagt, og brugt af Krybskytter, da det jo var
lydløst. Fig. viser Buen under Spænding.
Populært benævnedes de ofte Laasbuer
p. Gr. a. Spændingsmaaden. Ved en Laasbue
forstaas dog enhver Armbrøst, fordi Skuddets
Afgang bevirkes ved en Laasemekanisme.
C. H.
Kuglebakterier, se Bakterier, S. 537.
Kuglebane, den Linie, som Skarpet —
der ogsaa kaldes Projektilet ell. Kuglen
— følger paa sin Flugt fra Skytsmundingen,
til det slaar i Jorden. Tænktes Skydningen
foretaget i et lufttomt Rum, vilde K. blive en
Parabel med lodret Akse, d. v. s. Banens op-
og nedadgaaende Grene vilde blive
ligedannede, K.’s Toppunkt ligge midt imellem
Skytsmunding og Nedslagspunkt; Udgangs- og
Nedslagsvinkler bliver lige store. Ved Skydning i
Luften afviger K. (Fig. 1) betydeligt fra
Parabelen. P. Gr. a. Luftmodstanden taber Skarpet,
efterhaanden som det skrider frem i sin Bane,
mere og mere af sin Hastighed, medens
Tyngdekraften virker paa det omtr. som i lufttomt
Rum. Som Følge heraf bliver den opad- og den
nedadgaaende Gren af K. forskelligtformede,
den opadgaaende m t fladere end den
nedadgaaende t n; K.’s Toppunkt t ligger nærmere
Nedslags- end Udgangspunktet;
Nedslagsvinklen ψ bliver større end Udgangsvinklen φ og
Slutningshastigheden betydelig mindre end
Begyndelseshastigheden. — K. bestemmes i
Reglen (se Indskydning) ved sine Ordinater
i et retvinklet Koordinatsystem, hvis X-Akse er
Sigtelinien (Fig. 1 m n), og hvis
Begyndelsespunkt er Skytsmundingen m. I Tabellerne over
Geværkuglebaner opføres i Reglen
Ordinaterne for hvert 100 ell. 50 m af X-Aksen og for
en successiv Række af K., hver svarende til sin
Skudvidde fra 100 m til 2000 m (Fig. 1 viser
1100 m K.’s Ordinater for hver 100 m). — Ved
K. mærkes det raserende Stykke ɔ:
den Del af K.’s nedadgaaende Gren, hvis
Ordinater er lig med ell. mindre end Mandshøjde,
1,75 m. Ved Skydning paa de kortere Afstande,
hvor K. endnu er fladere, er det raserende
Stykke længere (Fig. 2) end ved Skydning paa
de større Afstande (Fig. 3). Den helt
raserende K. er den, hvis højeste Ordinat er
Mandshøjde, 1,75 m (Fig. 4 ab). Det er af stor
taktisk Bet., at denne K. er lang, og i det hele
taget at K.’s Rasance ɔ: den større ell.
mindre Længde af de til de enkelte Afstande
svarende raserende Stykker er saa stor som
muligt. Jo mere dette er Tilfældet, desto lavere
gaar Kuglerne hen over Terrainet, og desto
virksommere vil dette blive beskudt.
Bestræbelserne ved Forbedringer af Ildvaabnene har
derfor ogsaa stedse gaaet ud paa at gøre
Skarpet egnet til at overvinde Luftmodstanden,
saaledes at Hastighedstabene bliver saa smaa som
muligt, og at give det den størst mulige
Begyndelseshastighed. Medens de 11 mm’s
Geværer, der brugtes i 1870’erne og 1880’erne,
havde en helt raserende K. paa 350 à 360 m,
er denne ved de moderne 6,5—8 mm’s
Geværer vokset til 600 à 700 m, ligesom Skarpets
Begyndelseshastighed er vokset fra 400 m ved
de 11 mm’s Geværer til 700 à 800 m ell. mere
ved de moderne Vaaben.
(E. P.). C. Q.
Fig. 1. |
Fig. 2. |
Fig. 3. |
Fig. 4. |
Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>