Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 827 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuglebaneneg - Kugleblaat - Kuglebælte - Kuglebæltedyr - Kuglecirkel - Kuglediorit - Kuglefang - Kuglefisk - Kugleflade - Kugleflint - Kugleform - Kuglegranit - Kuglekaktus - Kuglekalot - Kuglekrans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omfatter alle de derimellem liggende Kuglebaner.
— Til hvert K. svarer et Nedslagsbælte
ɔ: den Flade af Terrainet, hvor Kuglerne, som
hører til K., slaar ned. Under normale
Forhold, naar alle Skytterne beskyder det samme
Maal, naar Terrainet er horisontalt, og der
ingen større Højdeforskel er mellem Skytternes
og Maalets Standpladser, har Nedslagsbæltet
en Udstrækning i Længden af 200 ell. 300 m,
efter som K. er tilvejebragt ved Skydning med
een ell. to Viserhøjder; og denne
Længdeudstrækning bevarer det nogenlunde paa alle
Afstande, dog saaledes, at Udstrækningen
vokser noget, naar Afstanden mindskes og omvendt.
Ved Skydning med een Viserhøjde, f. Eks. 1200
m (Fig. 2), grupperer Nedslagene sig i en
langstrakt Oval tættest omkr. 1200 m og mest
spredt ved 1100 og 1300 m. Ved Skydning med
to Viserhøjder (Fig. 3), f. Eks. 1200 og 1300
m, smelter de to til disse Viserhøjder svarende
Nedslagsbælter sammen til eet, og Kuglerne
falder omtr. med samme Tæthed mellem 1200
og 1300 m. Det ses ved en Sammenligning af
Fig. 2 og 3, at en Fjende, der rykker frem
gennem Terrainet, vil blive holdt i længere
Tid under Ild ved Skydning med to
Viserhøjder, men vil blive kraftigere beskudt paa
den kortere Strækning, han maa passere under
Ilden fra en Afdeling, der skyder med een
Viserhøjde. Naar Maalet, der beskydes, har
en bredere Front uden noget særlig
fremspringende Parti, der trækker Kuglerne hen paa
sig, udvider saavel K. som Nedslagsbæltet sig
i Bredden, medens dog Nedslagsbæltet
beholder samme Længdeudstrækning. Naar
Tropperne skyder godt og holdes under en streng
Ilddisciplin, bliver K. tæt, idet kun faa
Skud afgives i Blinde, og Ildvirkningen bliver
betydeligere. Det er derfor Formaalet for al
militær Skydeuddannelse at faa
Skydefærdigheden til at gaa over i Blodet paa Folkene
saaledes, at saa faa som muligt afgiver deres
Skud vildt.
(E. P.). C. Q.

Fig. 2.

Fig. 3.

Kugleblaat, se blaane.

Kuglebælte, se Kugle.

Kuglebæltedyr, se Bæltedyr.

Kuglecirkel (mat.), se projektiv
Metrik.

Kuglediorit er Diorit, som omslutter
rundagtige, f. Eks. ægstore Klumper, der ligger
uregelmæssig udstrøede i Bjergarten.
Klumperne har samme Mineralbestanddele som den
mellemliggende Diorit, men i afvigende
Mængdeforhold. En K. fra Santa Lucia di Tallano
paa Corsica er i poleret Tilstand meget smuk;
dens »Kugler« bestaar af afvekslende lyse og
mørke Lag.
(N. V. U.). O. B. B.

Kuglefang, ved Skydebaner en Jordvold
ell. en Væg til at opfange Kuglerne ell.
Skarpene under Skydningen. K. findes altid tæt bag
Skiverne og er i Reglen 1 1/3—1 1/2 m højere end
disse, men dog ikke saa høje, at de kan opfange
alle Skarpene, idet disse slaar ned i et
Sikkerhedsbælte, der aflyses for al
Færdsel under Skydningen. Ved Skydebaner, hvor
Forholdene ikke tillader at aflyse Terrainet,
bruges K. mellem Skytten og Skiven og bestaar
da af en lodret Væg dannet af en Trækasse,
fyldt med smaa Skærver. I K. er der da en
Udskæring, gennem hvilken Skarpet skal
passere for at ramme Skiven, og hvis Kanter
opfanger de Skarp, der vilde gaa ud i Terrainet
paa den anden Side af Skiven.
(E. P.). C. Q.

Kuglefisk er et Navn for de Fastkæber
(Diodon, Tetrodon), der kan puste Kroppen op,
saa at den i mindre ell. større Grad antager
Kugleform (se Fastkæber).
Ad. J.

Kugleflade, se Kugle.

Kugleflint, runde Flintknolde af omtrent
ei Hønseægs Størrelse, som samles paa
Stranden ved Møens og Stevns Klint og anvendes
bl. a. i Cementfabrikkernes Kuglemøller.
J. P. R.

Kugleform, Form til at støbe Geværkugler
i, var tidligere kun til een Kugle og havde
Skikkelse som en Tang af Jern, hvis Kæber
dannede selve Formen. Senere indrettedes K. til at
støbe adskillige Kugler ad Gangen liggende i
en Række, og Bakkerne, hvori Formene var
udarbejdede, gjordes hyppig af Metal. Nu
anvendes ikke Støbning, men Presning til
Fremstilling af Geværprojektiler; denne foregaar
mellem Bakker paa en automatisk arbejdende
Maskine. Emnet er tyk Traad af Haardbly.
F. W.

Kuglegranit kaldes visse lokalt optrædende
Granitvarieteter, hvor Bestanddelene delvis har
grupperet sig i mere ell. mindre kugleformede
Klumper. Disse kan have meget varierende
Størrelse (ganske faa indtil over 30 cm);
imellem dem ligger Granit af sædvanlig
Beskaffenhed. Inden for »Kuglerne« er Mineralerne
ordnede snart i koncentriske Skaller, snart
radialstraalet. I enkelte Tilfælde er »Kuglerne« sorte
og bestaar næsten kun af Glimmer (saaledes
den saakaldte Puddinggranit ved
Craftsbury i Vermont); oftere indeholder de alle
Granittens Mineraler, men i et noget andet
Mængdeforhold end den mellemliggende Granit, saa
at de enten er mørkere end denne (K. ved
Kortfors i Örebro Len) ell. lysere (K. i Sthlm).
(N. V. U.). O. B. B.

Kuglekaktus betegner ingen bestemt
Kaktusart, men kan anvendes om alle Kaktusarter
med kugleformet Stamme.
A. M.

Kuglekalot, se Kugle.

Kuglekrans. I ældre Krigsskibe anbragtes
under Slag en Beholdning af Kanonkugler paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>