Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oplysninger om de forsk. Ovnsystemer og Detailler
ved disse maa søges i Litt., nemlig Schäfer,
»Einricht. u. Betrieb eines Gaswerks« (dansk Udg.
v. Gasværksbest. P. Christensen [Randers 1919];
Strache, »Gasbeleuchtung u. Gasindustrie«
(Braunschweig 1913); »Jahrb. d. Gastechnik«
(udgives aarligt hos Oldenburg, München);
»Handbuch d. Gastechnik« (Oldenburg, München;
ikke afsluttet); »Journal für Gasbeleuchtung«,
navnlig Aarg. 1908—12 for Vertikal- og
Kammerovnenes Vedk.; den eng. Journal of
Gaslighting; den danske »Gasteknikeren«;
»Ingeniøren« Nr 16 og 57 (1913); Schaar,
»Kalender für das Gas- und Wasserfach« m. fl.
Ved meget store moderne Gasværker glider
i den nyeste Tid Grænserne for Gasværker og
Koksværker over i hinanden, saa Koksværkerne
kommer til at optræde som Koksfabrikker, der
tillige forsyner Byen med Gas; se Art.:
Koksværker, hvor Anlæg, der staar som
Overgangstyper, er omtalt. Sammesteds er omtalt de
store Ovntyper: Otto’s
Regenerativ-Ovne, Koppers Ovne o. l.
F. Kølingen og Rensningen.
I den Gas, der forlader Hydraulikken, og som
da er 70—90° varm, findes der i Dampform og
svævende en Del Tjære, Ammoniak o. a.
Forbindelser, der ved Afkøling til c. 15—20° C.
bringes til at udskille sig af Gassen. Den største
Del af Tjæren og Gasvandet udskilles ved denne
Afkøling og en Del af Kulsyren, Svovlbrinten,
Cyan o. a. bindes i Forbindelser, der findes i
det udskilte Gasvand. Det er derfor meget
vigtigt, at denne Køling sker, men man tør ikke
gaa under c. 15°, thi saa begynder fl. af de
stærkt lysende Kulbrinter at udskille sig; paa
den anden Side maa man ogsaa helt ned til
denne Temp. for at faa saa meget af Naftalinen
ud som muligt, thi den vil ellers senere ude i
Ledningsnettet slaa sig ned i Form af hvide
Skæl og danne Forstoppelse i Ledningerne.
Den ovf. omtalte paa Fig. 1 angivne
Kondenser angiver Princippet, der ved de forsk.
Typer altid er det samme: Gasstrømmen uden
om et Net af Rør, hvori Vand bevæger sig, i
Reglen den modsatte Vej.
Til den endelige Fjernelse af Tjæren bruges
mest Pelouze og Audouin’s
Stødkondenser (Fig. 4). De sidste Rester af
Tjæren findes svævende i Gassen som ganske
smaa Draaber. Gassen føres fra Siden ind
under en foroven lukket Klokke, der med sin
underste Rand dykker ned i Vand. Klokkens
Sidevægge dannes af en 3—4 koncentriske Lag af
gennemhullede Blikvægge med et Par cm’s
indbyrdes Afstand. Hullerne er ganske smaa og
saaledes forskudte for hinanden, at Gassen,
idet den strømmer igennem, tvinges saa ofte
som muligt til at støde imod Blikvæggene.
Herved fanges de smaa Tjæredraaber, og den
udskilte Tjære driver ned ad Klokkens Vægge og
ledes bort til Tjærebassinet, medens Gassen
gennem Exhausteren pumpes videre til
Vaskerne. Den oven paa Pelouzeren anbragte
Regulér-Ophængning tjener til at holde Klokken
svævende trods forsk. Tryk af den
gennemstrømmende Gas. Tjæren, der faas af
Kulgassen, har en Vægtfylde af c. 1,10—1,25, og der
faas gennemsnitlig 3,8 kg pr hl Kul afgasset.
Tjæren indeholder en Del Vand, der ofte
centrifugeres fra i alm. Centrifuger, inden Tjæren
sælges. Ammoniakken fjernes i Vaskerne.
Den paa Fig. 1 angivne Type bruges nu
sjældent. Nu anvendes mest
 |
| Fig. 3. Glower-West Vertikalovn. |
 |
| Fig. 4. Tjæreudskiller. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
