Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Standardvaskere ell. Ledigvaskere e. l. Typer
(Zschocke, Holmes, Klönne o. a.).
Standardvaskeren (Fig. 5). I en
cirkulær, vandret liggende Beholder, der er delt
i 6—8 Rum, der kun ved Midten er i
Forbindelse med hverandre, ligger en horisontal
Aksel, der bærer nogle cirkulære Skiver
sammensatte af Plader med indskudte Grupper af smaa
Træstave. Disse »Pindeværkshjul« dykker halvt
ned i Vand og drejer sig langsomt rundt, idet
den vandret liggende Aksel roterer, dreven af
Maskinkraft. Gassen træder ind ved 1, gaar
ind i Forkammeret 2, gaar ind i Midten af
Skivehjulet I og tvinges ud mellem alle
Træpindene, saa den forlader Hjulet ved
Periferien, gaar videre fra Midten ud gennem Hjul
II o. s. v. hele Vaskeren igennem og forlader
denne gennem Røret 8. Der træder rent Vand
ind i Kammer VII, det fylder dette, løber
videre ind i VI, i V o. s. v., saa den mindst
ammoniakholdige Gas stadig faar Berøring med
det reneste Vand. Vandet forlader tilsidst
Vaskeren ved Kammer I. Hjulene drejer sig
med en Hastighed af omtr. 4—6 Omdrejninger
pr Min., og da der stadig bydes Gasstrømmen
en meget stor vædet Overflade, vil
Ammoniakken ganske vaskes ud, tilmed da Hjulene, idet
de roterer, ogsaa stadig faar afvasket de
allerede berørte Overflader.
Da Standardvaskerne er temmelig lange og
saaledes tager en Del Gulvplads op, er der
fremkommet andre Systemer, der er byggede
op i Højden, f. Eks. Ledigvaskeren, men
det til Grund liggende Princip er det samme:
fl. Pakker af Plader, der vædes med Vand og
ved maskinel Drift tvinges til at pjaske op og
ned i Vand, medens Gassen langsomt strømmer
gennem Vaskeren.
Ammoniakvandet, ell. Gasvandet, som
det kaldes, har, naar det forlader Vaskerne, i
Reglen en Vægtfylde, svarende til 1,5—3°
Baumé og indeholder en Mængde forsk. Stoffer,
f. Eks. Kulsur Ammoniak, Svovlammonium,
Cyanammonium, fri Ammoniak (alle flygtige
Forbindelser) og af ikke flygtige Salte navnlig
svovlsur Ammoniak o. l. Salte, Klorammonium,
Rhodanammonium, Ferrocyanammonium m. m.
Gasvandet forarbejdes enten til koncentreret
Ammoniakvand ell. til svovlsur Ammoniak. Paa
ethvert større Gasværk findes en saadan
»Ammoniakfabrik« enten af den ene ell. af den
anden Art.
I den nyere Tid har man begyndt at udskille
Cyanforbindelserne saa vidt muligt direkte af
Gassen. Tidligere lod man dem mest afsætte
sig i Rensemassen alene. Cyanvaskeren
er en roterende Vasker i Lighed med
Standardvaskeren, men fyldt med en Opløsning af
koncentreret Jernvitriol. Den indskydes bedst lige
efter »Pelouzeren«, og ved den i Gassen
værende Svovlbrinte og Ammoniak dannes der i
Jernvitriolen en Udfældning af Svovljern og
opløst svovlsur Ammoniak. Hermed danner den
i Gassen værende Cyanammonium et
uopløseligt Salt af Ferrocyanammonium, der altsaa
udskilles, i Form af »Slam«, medens
Svovlbrinten igen bliver fri. »Slammen« indeholder
henimod 13 % Berlinerblaat og 6—7 % Ammoniak
og er, presset til Kager, en Handelsvare af
ikke ringe Værd.
Det er meget vigtigt at faa Naftalinen
ud af Gassen saa vidt som muligt, for at den
ikke senere skal danne Forstoppelse i
Ledningsnettet. Hovedmængden har ganske vist
aflejret sig i Tjæren, men Resten, der foreløbig
svæver rundt i Gassen i Dampform, kan bedst
vaskes ud i en »standard«lignende Vasker, og
oven i Købet lader det sig særdeles vel gøre at
sammenbygge Cyan- og Naftalinvaskeren til eet
samlet Apparat. Rummene, hvori Naftalinen
vaskes ud, fyldes med Antracenolie, tilsat noget
Benzol, ell. med Kreosotolie e. l. Disse Olier
opløser simpelthen Naftalinen og mætter sig
med denne.
Svovlbrintens Fjernelse sker med
Myremalm, og samtidig fjernes under denne
Proces de fleste Cyanforbindelser, hvis særlig
Cyanvasker ikke findes. Myremalmen er
væsentligst Jernilteforbindelser, nemlig Fe2O3
H2O. Idet Svovlbrinten kommer til, foregaar
Processen: Fe2O3H2O + 3SH2 = Fe2S3 (Fe2S2,
S) + H2O + 3H2O. Herved udvikles en Del
Varme, samtidig med at der i Rensemassen
ophober sig en Del Svovljernforbindelser og
udskilles Fugtighed, som damper væk. Naar
Massen ikke vil rense rigtigt mere, bringes den
i fri Luft, kastes frem og tilbage og iltes under
den atmosfæriske Ilts Paavirkning, saa den
igen kan optage Svovlbrinten.
Regenerationsprocessen er væsentligst denne: Fe2S2,S+O3+
H2O=Fe2O3H2O+S3; det ses, at der altsaa
efterhaanden ophober sig Svovl i den brugte
Rensemasse, og naar Svovlindholdet er naaet
til c. 40 %, kan Massen ikke regenereres mere,
 |
| Fig. 5. Standard-Vasker. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
