Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Klokken kan denne afbalanceers ganske
efter Ønske, saa Gassen inde i Rummet
underkastes netop det Tryk, man vil have. Gassen
strømmer ind gennem Røret f, presser sig
gennem den mindre Aabning i og gaar bort
gennem Røret h. Idet Klokken er afbalanceret paa
passende Maade, sker da flg.: Hvis Gassen
strømmer for stærkt ud gennem i i, vil den
samles for hurtig op i Rummet under Klokken,
denne hæver sig, løfter den under Klokken
hængende kegleformede Vægt med til Vejrs,
saa Aabningen i i indsnævres, og der bremses
for tilstrømmende Gas. Derved faar Gassen,
der allerede er ude under Klokken, Tid til at
strømme bort, Klokken synker, Keglen synker,
Aabningsarealet ved i i udvides, og
Gastilstrømningen kan igen tage Fart. Resultatet er, at
Klokken hænger og svæver i en saadan Stilling,
at Gassen trods forsk. Tryk i f f strømmer bort
med et stedse ens Tryk gennem h, kun
afhængig af, om Vægten d, der er lagt paa
Regulatoren, bliver forandret ell. ikke. Man lader i
Reglen Gassen strømme ud i Byledningerne
med et Tryk svarende til 50—60 mm’s
Vandsøjle. Om Morgenen er det lidt forøget; saa
snart Dagslyset er indtraadt, formindskes
Trykket; henimod Aften, naar der tændes
Gadelygter og koges i Husholdningerne, forøges
Trykket for at lette Tilstrømningen af det forøgede
Gasforbrug til Distriktet. Efter Midnat sættes
Trykket igen ned o. s. v. Det er i det hele taget
et af de vanskelige Punkter ved
Gasværksdriften, at tilpasse Produktionen efter
Forbrugernes vekslende Behov. Antallet af
Ovne i Drift er proportionalt med Produktionen.
Efter som man kommer hen mod
Vintermaanederne og de mørke Dage, sættes fl. og fl. Ovne
i Drift. Men at fyre en Ovn op og faa den saa
varm, at der kan produceres Gas med den,
tager fl. Døgn, fordi Opvarmningen skal ske
jævnt og langsomt. At have for mange Ovne
opfyrede, saa man maa lade dem staa uden Kul
i Retorterne, fordi der ellers produceres mere
Gas, end der bruges, er unyttigt Spild af Koks
til Ovnens Opvarmning, og det ødelægger
Retorterne at staa tomme i ophedet Stand. Man
maa altsaa indrette Produktionen saa nær som
muligt efter det daglige Forbrug. Kommer der
nu pludselig efter en Rk. ret klare Novbr-
ell. Decbr-Dage et Par Dage med Regn og mørk
Himmel, saa tænder Forbrugerne fl. Timer før
ellers, Gassen begynder at slippe op paa
Gasværket, Beholderne, der er fyldte til
Aftenforbruget, begynder at blive tømte, og der skal
skaffes mere Gas. Da det tager Døgn at fyre
Ovne op, maa man have en anden Maade, og
den almindeligste er paa store Gasværker at
have et Anlæg for karbureret (ell.
ukarbureret) Vandgas. Denne Gas laves i
særlige Apparater ved at lede Vanddamp
gennem glødende Koks, og hvis Gassen skal have
stor Brændværdi, at sætte mineralske Olier,
der er spaltede til Luftarter, til Gassen
(Nærmere se Vandgas). Vandgasanlægget har
den Fordel paa faa Timer at kunne fyres op
til Levering af færdig Gas. Denne Gas blandes
saa i K., men kun til en vis Grad, da den har
en anden Vægtfylde og derfor strømmer ud
af Lygter og Lamper med et andet Tryk end
det, hvormed disse helst skal bruge Gassen for
at lyse bedst. I de senere Aar leveres der
altid en Blanding af K. og (i Reglen
ukarbureret) Vandgas ud i Ledningerne, og netop p. Gr.
a. Vandgassen kan Gasværkerne dels bedre
producere den ønskede Mængde, dels producere
mere Gas, end Kullene alene giver, hvilket er
af Bet. i kulfattige Tider, thi der faas jo paa
denne Maade ogsaa Gas af Koksene.
Gassen fordeles rundt til Forbrugerne
gennem støbte Ledninger i Jorden (se ndf.). Hver
al Forbrugerne maa betale for Gassen maalt i
Rummaal; denne Maaling sker i
Gasmaaleren. Almindeligst anvendes den saakaldte
 |
| Fig. 7. Teleskopisk Gasbeholder. |
 |
| Fig. 8. Gasregulator. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
