Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men lægges til Side som »brugt Rensemasse«,
der sælges til udenlandske Fabrikker til videre
Forarbejdning. Den brugte Rensemasse er mest
værdifuld, hvis den indeholder
Cyanforbindelser. De fra Gasværksdriften kommende
Cyanforbindelser danner faktisk det væsentligste
Materiale til Udvinding af Cyansalte, som i stor
Stil anvendes i Guldgraverlandene, hvor
Udvinding af nogle af de sidste Guldforbindelser
sker ved Hjælp heraf. Saaledes vil altsaa den
Myremalm, der er opgravet paa de jyske
Heder, i efterhaanden ændrede Tilstandsformer
ofte ende omme paa den anden Side af
Jordkloden.
Renserne, d. v. s.
Svovlbrinte-Rensekasserne bestaar af store Støbejernskasser, hvori
der findes fl. Lag Træriste (se Fig. 6), paa
hvilke Rensemassen er spredt ud i Lag paa
12—15 cm’s Tykkelse. Gassen træder ind i
Bunden og gaar efterhaanden op gennem alle
Lagene, i Reglen tre ell. fire. Renseren er dækket
med et Laag, der hviler med Randen i en
Vandlaas. Over Renserne findes Løbekraner,
med hvilke Laagene kan løftes og føres til
Side, naar Renserne skal aabnes for at tømmes
og fyldes. I Renserlaaget er anbragt Prøvehaner,
hvorigennem man kan udtage Prøve af Gassen
for at se, om den endnu indeholder
Svovlbrinte. Dette prøves, ved at man holder et med
en Opløsning af Blysukker (eddikesurt Blyilte)
i Vand vædet Stk. Papir hen over den aabnede
Hane. Hvis den udstrømmende Gas sværter ell.
farver Papiret brunligt, p. Gr. a. Dannelse af
Svovlbly, saa er der endnu Svovlbrinte i
Gassen. Man kan ikke nøjes med een Renser, men
anvender som oftest fire, hvoraf een, der er
fyldt med frisk Rensemasse, holdes i Reserve,
medens de tre andre er i Brug i Serie. For
nemt at kunne skyde en Renser ud og sætte
en anden for, anvendes en Skifter ell.
Centrumsvalve, en Slags Hane med mange
Gennemboringer, hvori Tilledningsrørene fra og
til Renserne munder ud, og som ved Drejning
af en indskudt Rk. Skillevægge kan stilles
saaledes, at Gasstrømmen dirigeres i bestemte
Retninger gennem de forsk. Rensere i bestemt
Rækkefølge.
Fra Renserne føres Gassen gennem
Stationsmaaleren, for at Mængden af
produceret Gas kan blive maalt. Stationsmaaleren er
bygget ganske som en alm. Gasmaaler, blot i
stort Format (se Afsnit M.). Fra Maalerne
opsamles Gassen i Gasbeholderne.
G. Gasbeholderen.
Denne bestaar af en Klokke af Jernplader,
der svømmer i et vandfyldt Bassin (Fig. 7).
Gennem Rør ledes Gassen ind under Klokken
ell. ud fra denne, og herved løftes Klokken op
i Vandet ell. sænker sig, idet den stedse holdes
svævende ved Gassens Tryk. I sin laveste
Stilling rører Klokkens Tag næsten Vandfladen, i
sin øverste Stilling rager Klokken ofte højt
til Vejrs, undertiden skudt ud i fl. Led paa
lgn. Maade som en Kikkert (teleskoperet),
men altid med den underste Kant dykket i
Vand, for at Gassen ikke skal slippe ud af
Klokken uden gennem Afgangsledningen.
Vandbassinet er i Reglen gravet ud i Jorden og
udmuret med Mursten, dog ser man ofte i
sydlige Lande, hvor man ikke behøver at frygte
for, at Vandet skal fryse, og hvor der ofte
findes haard Klippebund, at Beholderbassinet er
bygget af Jern og staar oven paa Jorden.
I saa Fald har det i Reglen opadhulet Bund,
da Vanddybden kun behøves ude langs
Omkredsen, og der indvindes herved et stort
Hulrum, der benyttes til Lagerrum e. l.
Beholderens Gliden op og ned sker ved, at den styres
af Lederuller, som løber langs lodretstaaende
Søjler. Der er mange forsk. Konstruktioner for
de store Beholderes Vedk. for at gøre dette
System af Søjler modstandsdygtigt mod
Vindtryk og Snevægt, der hviler paa Beholderen;
nogle Beholdere har slet ingen Søjler, men
afbalanceres ved Staaltove, der paa bestemt
Maade føres over Beholderen. Andre glider op
og ned i skrueformet Bevægelse i St f. lodret,
og endelig andre har man endog bygget hele
store Beskyttelseshuse uden om (f. Eks. paa
Østre Gasværk), saa Vind og Sne slet ikke kan
indvirke paa Beholderen. Det Tryk, Gassen i
Beholderen er underkastet, er afhængig af
Beholderens Vægt. Samme Gasværk har i Reglen
fl. Beholdere, Antallet og Dimensionerne retter
sig efter Produktionens Størrelse. Beholderne
findes ikke altid udelukkende paa selve
Gasværkets Grund. I store Byer indrettes der ofte
Hjælpebeholdere, der er opstillede ude i
Ledningsdistriktet. En direkte Ledning fører da fra
Gasværket til Hjælpebeholderen. Gassen
pumpes ofte med mere end alm. Ledningstryk til
denne Hjælpebeholder, hvorfra det omliggende
Distrikt saa forsynes. Herved kan spares en
Del i Ledningsdimensionerne foruden det, at
Forsyningen bedre kan reguleres (Se ndf.:
Gaspumpestation).
H. Forskellige Apparater.
(Gasregulator, Gasmaaler m. m.).
Fra Gasbeholderen ledes Gassen gennem en
Regulator ud i Byledningerne. Regulatoren
tjener til altid at holde det Tryk paa Begyndelsen
af Byledningen, som, alt efter Tiden paa
Døgnet, er det mest passende for Gassens
Fordeling over hele Byen.
Regulatoren (Fig. 8) bestaar af et
ringformet Støbejernsbassin a a, delvis fyldt med
Vand, hvori Jernklokken b b svømmer og kan
bevæge sig op og ned, styret af Lederuller og
lettet i Vægt ved en paasat hul, luftfyldt
Jernring c c, der giver Klokken en passende
Opdrift. Ved at lægge løse Jernvægte d oven
 |
| Fig. 6. Renser i Gennemsnit. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
