Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vente et lille Øjeblik med at tænde, nemlig saa
længe, at Gassen virkelig har naaet at komme
frem til Brænderen. Herved slaar Gassen ikke
saa let tilbage. Ved Tænding af Gasovne
(Stegeovne) o. l. »Hul-Rum« med indvendige Gasblus
bør man derimod ikke vente for længe med at
sætte Tændstikken til, thi i saa Fald kan
Hulrummet fyldes med en Gas- og Luftblanding,
og Tændingen kan let faa en eksplosionsagtig
Karakter.
Et Kogeapparat af alm. Type er vist paa Fig.
20. Der findes mange Typer og Former, men
Princippet er altid det samme:
»Bunsenbrænderen«. Finesserne ved de forsk. Apparater gaar
mest ud paa, dels at gøre Gas- og
Luftblandingen saa inderlig som mulig, dels at give
Flammebundtet en god Form, og endelig, hvad
der er noget af det vigtigste, at lave en saadan
praktisk Anordning af Hanen, at Husmoderen
let kan dæmpe Blusset ned til c. 1/5, naar
Vandet ell Maden koger. Der reklameres meget
med de forsk. Apparaters Fortræffelighed hver
for sig; Forskellen i Nyttevirkning er dog ikke
saa stor, det er Apparatets praktiske
Anordning, der er det vigtigste. 1917 blev der
foretaget en Rk. Undersøgelser paa Foranledning
af Indenrigsministeriets Husholdningsudvalg (se
»Smaaskrifter, udgivne af Indenrigsministeriets
Husholdningsudvalg, Nr 5«), og her anføres
bl. a. flg. Resultater og Regler: Der prøvedes
29 Slags Apparater. I Middeltal var
Nyttevirkningen 62 %, de fleste Apparater laa tæt ved
dette Tal, kun 4 laa over 65 % og 3 under 59
%. — Ved Køb af Apparater skal Valget
væsentligst træffes under Hensyn til den
Anvendelse, man vil gøre af det. Et lille Apparat
egner sig bedst for mindre Kedler og
Kasseroller, et stort bedst for Stegepander og større
Kedler og Kasseroller; det er derfor i alm.
Husholdning bedst foruden et ell. to store
Apparater at have et lille Apparat (Vand til Te og
Kaffe o. l.). Ved Prøverne viste det sig, at et
Apparat, som direkte ell. ved Indstilling af en
Luftregulator e. l. kan bringes til at brænde
med de forsk. Gasblandinger, der anvendes
(K., K. med Vandgas, Tørvegas, Trægas), vil
give samme Nyttevirkning, d. v. s. i hvert
enkelt Tilfælde vil nyttiggøre c. 62 % af den
paagældende Gasblandings Brændværdi. Man
bør købe et Apparat, hvor Lufttilførselen let
kan reguleres efter forsk. Gasblanding; tillige
skal Flammen let kunne dæmpes ned til det
lave »Kognings-Blus«; Flammen maa ikke være
skæv og ikke for stærkt samlet i Midten, og
Apparatet skal være let at skille ad ved
Brænderhovedet, saa det let kan renses, hvis
Maden er kogt over.
At give Regler for, hvor megen Gas der
passende maa bruges i en alm. Husholdning, kan
ikke gøres nøjagtigt, dertil spiller der for
mange spec. Forhold med ind. Som nogenlunde
Rettesnor kan anføres, at med den Gas, der
alm. leveres for Eksempel i Kbhvn, og hvis
Brændværdi er gennemsnitlig 4500 kg° pr
Kbm, kan en Familie paa 3 Personer næppe
komme under et Gasforbrug af c. 80—90 Kbm
pr. Kvartal, og 5 Personer næppe under
120—130 Kbm. Bruges der ikke mere, maa
Husmoderen siges at være paapasselig m. H. t.
Gasforbrug, forudsat at der ikke foruden Gas
anvendes Komfur, Petroleumsapparat o. l. i
Husførelsen. Foruden alm. Kogeapparater
haves Stegeovne til Gas, der egner sig lige
fortrinligt til Bagning og Stegning, og som
forefindes i mange gode Konstruktioner. I et fælles
Stel findes Kogeapparater og Stegeovn samlet
i »Gaskomfurer«, der haves i mange Størrelser
og Sammenstillinger. Princippet er altid det
samme som i det simple Gaskogeapparat.
Strygning med Gas er i de senere Aar blevet
meget alm., ikke i Hjemmene, hvor der oftest
bruges Elektricitet, men derimod i Vaskerierne
og Strygerierne; for at faa en billig og
økonomisk Anvendelse til Strygning skal Gassen helst
ved Hjælp af en indskudt Kompressor tilføres
Strygejernene ved højere Tryk end alm.
(Presgas) ell. der skal føres komprimeret Luft til
Forbrænding af Gas. Tillige anvendes Gas dels
med alm., dels med forhøjet Tryk i en stor Del
Specialmaskiner i Vaskerierne og Strygerierne
(Brystpressere, Kravestrygemaskiner,
Varmrulle o. s. v.).
Gasbadeovne findes dels i Typer, hvor
Vandet kommer i Berøring med
Forbrændingsprodukterne (dog er dette System saa godt
som forsvundet), dels saaledes at Vandet
ikke kommer i Berøring med selve Flammen.
Disse er de bedste. Som Eksempel nævnes
Siemens’ Gasbadeovn og Junker’s Ovne. De
konstrueres dels som Badeovne, dels som smaa
Varmlvandsovne ell. til Fremstilling af hele
Varmtvandsinstallationer (se ndf.). Princippet
er at lade Vandet strømme gennem Ovnen
indesluttet i et Rum med saa stor Overflade som
muligt (Ribber), for at Gassens
Forbrændingsvarme kan overføres til Vandet saa hurtigt og
intensivt som muligt. De forsk. Haner til Gas,
Vand, Tændeblus m. m. skal aabnes og lukkes
i en bestemt Rækkefølge, for at man ikke skal
risikere Eksplosion, hvis Ovnrummet fyldes
med Gas- og Luftblandingen og tændes for sent,
ell. risikere, at Vandrørene springer læk, hvis
de ophedes uden at være fyldte med Vand.
Ved de gode Ovne (f. Eks. Junkers’) er
Hanebatteriet saa snildt indrettet, at den
Ukyndige ikke kan lukke Hanerne op uden i den
bestemte Rækkefølge, hvilket giver stor
Betryggelse for Brugen af Ovnen. De mest
moderne Gasbadeovne er automatisk indrettede
saaledes, at de giver varmt Vand, blot der
aabnes for Vandet. Ovne af denne Art er gode,
men optager forholdsvis stor Plads og fordrer
rigelige Gasledninger. I Fig. 21 er en Siemens’
Gasbadeovn afbildet i Gennemsnit. Vandet
findes i det smalle Mellemrum mellem de to
 |
| Fig. 20. Gaskogeapparat. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
