Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulilteforgiftning - kulinarisk - Kuling - Kulisch, Panteleimon Aleksandrovitsch - Kulisse (Maskindel) - Kulisse (Børsudtryk) - Kulisse (Teaterdekoration m. v.) - Kulissedør - Kulissehugst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forgiftede. Er Forgiftningen af lettere Art, og
bringes den paagældende hurtig ud i frisk Luft,
kan Symptomerne snart tabe sig igen; i noget
sværere Tilfælde vender Livet først langsomt
tilbage, og der kan i længere Tid holde sig
Hovedpine, Svimmelhed, Æggehvide i Urinen,
Lamheder, psykiske Forstyrrelser o. fl. I de
alvorlige Tilfælde lykkes det ikke altid ved de
alm. anvendte Midler (frisk Luft,
Iltindaandinger, kunstigt Aandedræt) at redde Patienterne.
K. hører til de allerfarligste Forgiftninger.
Kulilten udøver sin bedøvende og dræbende
Virksomhed derved, at den gaar i Forbindelse
med Blodlegemernes Hæmoglobin, hvorved der
dannes Kuliltehæmoglobin i St f.
Oxyhæmoglobin, og Blodet mister herved sin Evne til at
bringe Ilt til Legemets Væv. Blodet antager
derved en ejendommelig lys kirsebærrød Farve.
Ved spektroskopisk Undersøgelse af Blodet kan
K. let erkendes.
Muligvis kan der opstaa en kronisk K. hos
Individer, der til Stadighed opholder sig i Rum,
i hvilke der findes en ringe Mængde Kulilte,
saaledes hos Strygersker, Fabrikarbejdere, i
Rum med utætte Gasledninger. Symptomerne
angives at være en anæmisk Tilstand,
Hovedpine, Træthed, nervøse Tilfælde.
(A. F.). L. F.
kulinarisk (lat.), hvad der angaar Køkkenet
og Kogekunsten.
Kuling (Søv.), Udtryk for Vindstyrken.
Kulingsgraden angives til Søs ved den Sejlføring,
et Skib normalt kan føre under Bi-de-Vind
Sejlads. F. Eks. betyder Bramsejls-K., at
Vindstyrken er saaledes, at Bramsejlene, men ikke
Bovenbramsejlene kan føres. K. angives ogsaa
ved Tal fra 0—12 (Beaufort’s Skala) paa flg.
Maade: 0: stille; 1: laber ell. næsten stille; 2:
Boven-Bramsejls-K.; 3: Bramsejls-K. (3b: frisk
Bramsejls-K.); 4: Mærssejls-K.; 5, 6, 7, 8:
henholdsvis eet-, to-, tre- og klodsrebet
Mærsejls-K.; 9: Undersejls-K.; 10: rebet Undersejls-K.
(ell. Storm); 11: Haard Storm; 12: Orkan. Se
i øvrigt Vindstyrke.
C. B-h.
Kulisch [ku’lii∫], Panteleimon
Aleksandrovitsch, lillerussisk Etnograf,
Historiker og Digter (1819—97), var af gl kosakkisk
Slægt. K. besøgte et Gymnasium i Novgorod
og studerede siden i Kijev; tidligt vandt han
Ry som en fortræffelig Kender af sit Folk.
Allerede 1840 fremkom hans første Fortællinger
fra lillerussisk Folkeliv i Kalenderen
»Kievljanin«, og 1845 offentliggjorde han Beg. af
Romanen »Čorna rada« (udkom fuldstændig 1857).
I Kijev kom K. hurtigt ind i den Kreds af
unge »Ukrajnofiler«, der virkede for en
aandelig Rejsning i Ukrajne, og just som en lærd
Bane aabnede sig for ham, blev han sammen
med andre af Kredsens Medlemmer ramt af
Regeringens Vrede. K. blev fængslet og forvist
3 Aar til Tula; det blev ham forbudt at skrive,
hvad han alligevel gjorde, men anonymt. I
denne Periode udkom saaledes »Zapiski o
žizni Gogolja«, den første Redaktion af K.’s
Gogolbiografl; 1856 blev K. benaadet, og nu
udkom »Zapiski o južnoj-Rusi« (»Optegnelser om
Sydrusland«, 2 Bd), en udmærket etnografisk
Skildring med indflettede Folkeviser. En
samlet Udg. af K.’s Fortællinger »Pověsti« i 4 Bd
udkom 1860. I det sydrussiske Tidsskrift
»Osnova« blev K. en af de ivrigste Medarbejdere,
her og i »Gramatka« (1857) kæmpede han for
en mere lydmæssig Retskrivning i Lillerussisk,
den saakaldte »Kulišovka«, der maa siges at
have sejret, selv om den blev forbudt paa russ.
Grund. Efter en kort Embedstjeneste, som han
snart trak sig ud af, oversatte han de 5
Mosebøger (1869) og Evangelierne og David’s
Salmer (1870) til Lillerussisk, et Arbejde, der
kritiseredes haardt og ikke vandt synderlig
Indgang. 1874 begyndte K. Udgivelsen af et
stort hist. Værk »Istorija vozsojedinenija Rusi«
(»Lilleruslands Genforening«). Bogen er
skrevet paa Storrussisk, og alene Titlen viser K.’s
ændrede Syn. I sin Mangesidighed naaede han
aldrig noget helt, hverken som Digter ell.
Historiker, og uden tilstrækkelig Dybde i sin
Overbevisning endte han som Fjende af sit
Folks nationale Bestræbelser, som han før saa
ivrigt havde støttet. — K. har virket som
Udgiver bl. a. af Kotljarevskij’s, Kvitka’s og
Gogol’s Værker.
(A. M. B.). H. C-e.
Kulisse (fr. coulisse) tjener til at styre en
Maskindels Bevægelser, saaledes Krydshovedets
retliniede Bevægelse ved Krumtapmekanismen
(s. d.). Oftest sker det saaledes, at en
Glideklods (»Terning«) glider paa Kulissens
prismatisk afrettede Flader. I St f. Ordet K. bruges
ogsaa Benævnelsen Ledeskinner, især
hvis Styringen er dannet af to parallelle
afrettede Stænger. Bevægelsen behøver ikke just
at være retliniet, om end dette oftest er
Tilfældet. Se Kulissestyring, hvor K. DD
er cirkelkrummet.
S. C. B.
Kulisse, Børsudtryk for en Del af de
Forretningsfolk, der giver sig af med Forretninger
og Spekulationer i Børspapirer. For de fleste
Børsers Vedk. findes der ikke noget sikkert
Kriterium for, hvem der skal henregnes til K.
og hvem ikke. Hvor der findes autoriserede
Mæglere og desuden Personer, som uden
Autorisation gør Mæglerforretninger, vil disse
sidste regnes til K. I London hører til K. de
saakaldte outside brokers, der ikke er
Medlemmer af Stock-Exchange, i Paris de, der paa
Børsen afgør Fondsforretninger uden
Mellemkomst af Parkettet ɔ: de autoriserede
agents de change.
(E. M.). C. Th.
Kulisse (fr. coulisse), egl. Fuge, Fals o. l.;
deraf Kulissebord, et Bord, hvis Dele kan
skydes sammen ell. trækkes ud. K., en
bevægelig Teaterdekoration, dannende Sidevægge,
Fløje o. l. for Scenen. Kulissefeber,
Benovelse ved at optræde paa en Teaterscene.
Kulissedør kaldes en Dør, som er anbragt
paa Scenen mellem to Kulisser og danner en
Vinkel mod dem.
C. B-r.
Kulissehugst bruges i Skoven ved
Foryngelse af saadanne Afdelinger, hvor man af
Hensyn til Faren for Vindfald ell. p. Gr. a.
Bevoksningens Egenskaber ikke ved Hugsten
kan tilvejebringe en jævn Fordeling af Lys og
Skygge over Arealet. Ved K. borttages alle
Træerne samtidig paa smalle, parallelle Striber,
medens Træerne paa de mellemliggende
Striber, Kulisserne, og paa korte Afbrydelser af de
renhuggede bliver staaende urørte, indtil man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
