Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 870 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulissehugst - Kulissestyring - Kuljernsten - Kulkalk - Kulkasse - Kulkun - Kullaberg - Kullag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere borthugger dem enten efterhaanden ell.
paa eeu Gang, efter som Foryngelsens Tarv
kræver det. Almindeligvis bliver dog Jorden
under Kulisserne enten muldfattig og fast ell.
fyldt med Ukrud og derved vanskelig at
kultivere.
C. V. P.

Kulissestyring. Ved Dampmaskiner, der
skal kunne bevæge sig snart i den ene
Retning, snart i den modsatte Retning, saaledes
som lokomotiver, Skibsdampmaskiner,
Opnejsningsmaskiner o. fl., anvendes som Regel
til at besørge Omstyringen, ɔ: Ændringen af
Bevægelsens Retning, en K. Der findes da paa
Krumtapakslen A (se Fig.) to
Fordelingsekscentrikker B og B₁, der svarer til henh. forlæns
og baglæns Gang. Ekscentrikstængerne C og
C₁ er ved Led forbundne med Kulissen D, et
med en Udskæring forsynet Stykke, der er
bøjet efter en Cirkel med Radius lig
Ekscentrikstængernes Længde. I D’s Udskæring
findes en Klods (»Terning«), der er leddet
forbundet med Gliderstangen E, der atter
bevæger Glideren F frem og tilbage. D er ved en
Stang ophængt til en Vinkelvægtstang G med
en Kontravægt, og Vægtstangen G er atter i
Forbindelse med Trækstangen H og den
enarmede Vægtstang I, der er forsynet med et
Haandtag og kan bringes til at indtage forsk.
Stillinger, svarende til Udsnittene i Buen K. I
den tegnede Stilling besørges
Dampfordelingen hovedsagelig af Ekscentrikken B, og
Maskinen bevæger sig fremad, medens
Ekscentrikken B₁, der er i Forbindelse med D’s nederste
Ende, kun bevirker en Svingning frem og
tilbage af denne, uden at Stillingen af Glideren
F paavirkes i nogen væsentlig Grad af B₁.
Fører man Haandtaget paa I helt over til
venstre, vil D løftes, og det vil nu blive
Ekscentrikken B₁, der næsten alene bestemmer
Gliderens Bevægelse; Maskinen vil da gaa
baglæns. Mellemstillingerne af D svarer til
samme Bevægelsesretning som den nærmeste
Yderstilling, men Cylinderens Fyldningsgrad vil
aftage, efterhaanden som Klodsen nærmer sig til
Midterstillingen (»Dødpunktstillingen«), og der
vil altsaa finde Ekspansion af Dampen Sted,
dog ikke med saa stor økonomisk Fordel som
ved en Ekspansionsglider; en saadan findes
derfor ofte ved Siden af K., som da kun bruges i
Yderstillingerne. Den her beskrevne K. kaldes
Stephenson’s og er den mest udbredte. Der
findes en Række andre Konstruktioner af K.,
saaledes af Gooch, Polonceau, Heusinger,
Volkmar o. fl., der gaar ud paa foruden at besørge
Omstyringen tillige at ændre Ekspansionen
og er mere komplicerede; endvidere saadanne,
som tilstræber stor Simpelhed, Fink’s f. Eks.,
der dog ikke tillader Omstyring, men til
Gengæld besørger baade Fordeling og Ekspansion
af Dampen ved Hjælp af kun een Glider og
een Ekscentrik. (Litt.: Rasmussen,
»Skibsdampmaskinen« [Kbhvn 1893]; Haeder, »Die
Dampfmaschine« [Duisburg 1898]; Zeuner,
»Schiebersteuerungen«).
S. C. B.

Kulissestyring.

Kuljernsten, se Jernspat.

Kulkalk, d. s. s. Bjergkalk.

Kulkasse, Rummene i hvilke Kullene til
Skibets eget Forbrug opbevares. De ligger
saaledes i Skibet, at der er bekvem Adgang til
dem fra Fyrpladsen, enten langskibs ude i
Borde ell. tværskibs. Findes K. paa fl. Dæk,
kaldes de Over- og Under-K. Kullene fyldes i K.
gennem runde Huller i Dækkene (Kulhuller)
og udtages ved Bunden af Kassen gennem
Aabninger til Fyrpladsen.
C. B-h.

Kulkun, det mongolske Navn paa
Kwenlyn.

Kullaberg [-bærj] ell. Kullen, Bjergaas i
Skaane, strækker sig langs Nordkysten af den
Halvø, der skyder sig frem mellem
Skelderviken og Øresund. Bjerget, der
ligesom Skaanes øvrige Bjergaase
bestaar af Gnejs, har en Længde af 16
km og en Bredde af 1—1,5 km; det
højeste Punkt, Håkull, naar en Højde
af 188 m. Mod Skelderviken falder
K. meget stejlt med c. 100 m høje,
golde, utilgængelige Bjergsider, men
mod S. er Skraaningen jævnere, og denne
Side af Aasen er skovbevokset ell.
opdyrket. Paa Bjergaasens yderste Punkt mod V. er
Kullens Fyr, der er Sveriges lysstærkeste,
anbragt. K. er berømt for sin afvekslende Natur,
sin rige Flora og den prægtige Udsigt over
Sundet, Kattegat og den Skaanske Slette. K. er
derfor hvert Aar besøgt af en Skare Turister,
og Fiskerlejerne ved Bjergets Fod er yndede
Opholdssteder for talrige Sommergæster. Paa
den sydvestlige Side af K. ligger den lille By
Mölle med fl. Hoteller og med Jernbane til
Höganäs. (Litt.: Rosenius, »Om Kullen
och K.« [Sthlm 1895], Særtryk af den sv.
Turistforenings Aarsskrift).
G. Ht.

Kullag er i Modsætning til Malmgange i
Alm. horisontale ell. har kun en yderst liden
Hældning (Fald); de er i mange Tilfælde
ganske fri for Iblandingerne. K. med en Mægtighed
paa 1,5—2,5 m er de hyppigste. Afbygningen af
K. adskiller sig fra Malmlejernes ved, at man
maa 1) fuldstændig isolere afbyggede Gruberum,
hvor Grubegas o. l. plejer at dannes og samle
sig, 2) tage ud alt Kul, for at der ikke ved
Kullets Dekomposition skal opstaa Ulykker, 3)
føre Afbygningen saaledes, at man faar Kullene
saa meget som muligt i store Stykker. M. H. t.
Afbygningsmetoden er det let overskueligt at
dele K. efter deres Mægtighed.

De tyndeste Lejer, som kan afbygges, er
saadanne, hvis Mægtighed veksler mellem 30 og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>