Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulturplanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varieteter, Sorter, Stammer o. s. v.), gives der
nutildags et overordentlig stort Antal
Kulturformer i Planteriget. Nogen skarp Grænse lader
der sig i øvrigt ikke drage mellem dyrkede og
vildtvoksende Planter, og i ikke faa Tilfælde
er det tvivlsomt, hvorvidt en Art bør
henregnes til K. ell. ikke.
Det er de mest forsk. Organer, der betinger
K.’s Værdi. Hos Landbrugets »Rodfrugter«, hos
Havebrugets »Rodurter« og hos talrige i
medicinsk ell. tekn. Øjemed dyrkede Planter er det
væsentlig Roden, hvortil Værdien er knyttet.
Hos Hør, Hamp, Sukkerrør, Knudekaal,
Asparges o. fl. er det Stængelen, der paa et vist
Udviklingstrin afgiver det brugelige Produkt.
Kartofler, Jordskok, Galtetand o. fl. andre
Knoldvækster har Værdi p. Gr. a.
underjordiske Stængelknolde, medens Værdien af de
forsk. i Havebruget dyrkede spiselige Løgarter
beror paa Løgskællenes Udvikling. Hos de fleste
Kaalformer, hos Tobak, Te o. m. a. er
Værdien knyttet til Bladene, væsentlig Bladpladen,
medens Bladstilken er det attraaede Produkt
hos Rabarber, Bladselleri og Bladbede. Hos
Blomkaal er det den unge Blomsterstand,
der benyttes. Hos Æbler, Pærer og Jordbær er
det den stærkt udviklede Blomsterbund, der
har Værdi, medens det er det saftrige
Frøgemme, der giver Tomater, Agurker, Meloner,
Blommer, Kirsebær o. fl. deres Værdi. Kapers
og Kryddernelliker er Blomsterknopperne af
de paagældende Arter. Hos Artiskok er det
Kurvbladene og Blomsterlejet, der benyttes. I
en Mængde Tilfælde er det Frøene, for hvis
Skyld Planten dyrkes, saasom Kornarterne
(Frugten), Ærter, delvis Bønner, Raps o. a.
»Olieplanter«, Sennep, Boghvede, Kaffe o. m. fl.
En af de vigtigste K., Bomuldsplanten, skylder
et saa underordnet Organ som Haarene paa
Frøene (Frøulden) sin Værdi. Safran er
Arrene af den i Middelhavslandene dyrkede
Crocus sativus. Den meget store Gruppe af K., der
kommer ind under Begrebet Prydplanter, og
som spiller en saa vigtig Rolle i Havebruget,
faar deres særegne Værdi snart p. Gr. a.
Blomsternes, Bladenes ell. Stænglernes Farve, snart
p. Gr. a. hele Plantens ejendommelige
Formforhold og Voksemaade. Hos de egl.
Nytteplanter er det dernæst i Reglen eet ell. fl. bestemte
Stoffer, der har Værdi. Næringsplanterne faar
væsentlig deres Værdi p. Gr. a. deres Indhold
af Æggehvide, Sukker, Stivelse og Fedt, af
hvilke Stoffer som oftest et enkelt er til Stede
i overvejende Mængde. Hos Spindplanterne er
det Cellestoffet i Basten ell. Frøulden, der
benyttes. Olieplanterne har deres Værdi p. Gr. a.
Frøenes Indhold af Fedtstoffer.
Krydderplanterne dyrkes p. Gr. a. deres Indhold, af forsk.
aromatiske Stoffer, ofte flygtige Olier. Talrige
i Medicinen anvendte Planter er virksomme
ved deres Indhold af Alkaloider ell. andre
ejendommelige kem. Forbindelser. Farveplanternes
Værdi beror paa Indholdet af Farvestoffer.
Da de Kaar, under hvilke Planterne lever
i dyrket Tilstand, sædvanlig afviger mere ell.
mindre fra deres naturlige Livsforhold,
medfører Dyrkningen større ell. mindre
Ændringer i een ell. fl. Retninger, og man kan som
Regel sige, at jo mere K. afviger fra deres
vilde Stamform i en eller anden ønskelig
Retning, desto større Værdi har de. Da
disse Ændringer efter Omstændigheder snart
gaar i een Retning, snart i en anden,
opstaar der forsk. Former af samme Art. Hvor
vidt saadanne Kulturformer kan afvige
fra hinanden indbyrdes og fra deres fælles
Stamform, frembyder Kaalen et smukt
Eksempel paa, idet saa forsk. Kulturformer som
Hvidkaal, Grønkaal, Rosenkaal, Blomkaal og
Knudekaal alle stammer fra samme Art; hver af disse
Hovedformer frembyder igen temmelig
afvigende »Sorter«. Kulturformernes Afvigelser fra
Stamformernes kan i øvrigt gaa i de mest
forskellige Retninger. I særdeles mange Tilfælde
har Ændringen hovedsagelig givet sig Udslag
i en forøget Evne til at optage og assimilere
Næring, hvoraf den praktiske Følge er bleven
en forøget Stofproduktion, en større Ydeevne.
Oftest er Udviklingen i denne Retning knyttet
til et bestemt Organ, og da det, for hvis Skyld
Planten fortrinsvis dyrkes. De saakaldte
»Rodfrugters« (Runkelroer, Sukkerroer, Turnips,
Kaalroer, Gulerødder) forøgede
Assimilationsevne er saaledes resulteret i Opsamlingen af en
stor Mængde Oplagsnæring i Hovedroden,
medens f. Eks. Blomsterne og Frøene har holdt
sig omtr. uforandrede. Kornarterne o. a.
»Frønæringsplanter« har særlig udviklet sig i
Retning af at frembringe større og fl. Frø. Hos
Træfrugtsorterne er det væsentlig den kødfulde
Blomsterbund, der har udviklet sig. Hos talrige
Prydplanter er det Blomsternes Antal og
Størrelse, der er forøget. I andre Tilfælde er Evnen
til at oparbejde bestemte kem. Forbindelser
bleven særlig stærkt udviklet; eksempelvis kan
nævnes Sukkerroerne (Sukker) og Kartofler
(Stivelse) samt forsk. Krydderplanter. I andre
Tilfælde er det Voksetiden, der er bleven
forkortet ell. forlænget, idet der af de fleste K.
gives Former af mere ell. mindre forsk.
Tidlighed. Forsk. Kartoffelsorters Voksetid varierer
saaledes fra 3 til 6 Maaneder; visse Ærtesorter
har indtil 2 Maaneder længere Voksetid end
andre. Bekendt er ligeledes Jordbær og
Træfrugtsorters meget forskellige Modningstid.
I mange Tilfælde frembyder forsk.
Kulturformer af samme Art en meget forsk.
Modstandsevne mod Sygdomsangreb. Visse Hvede-, Byg-
og Havresorter angribes saaledes stærkere af
Brand- ell. Rustsvampe end andre. Nogle
Kartoffelsorter er meget modtagelige for Angreb
af Bladskimmel, medens andre næsten aldrig
angribes. Mellem Havebrugsplanterne gives der
talrige Eksempler i samme Retning. Farve- og
Formforhold hos et ell. andet Organ kan som
bekendt veksle i højeste Grad; der skal saaledes,
mindes om forsk. Træfrugtsorter, Kartofler,
Ærter, Havebønner, Græskar, Tomater,
Kornarternes Aks og Kerne foruden et Utal af
Prydplanter. Nøjsomhed over for Jordbunds- og
Ernæringsforholdene og Haardførhed over for
de klimatiske Forhold er ligeledes i mange
Til-fælde udviklet i forsk. Grad hos forsk.
Kulturformer af samme Art.
Aarsagerne til alle saadanne Ændringer,
altsaa i sidste Instans Aarsagerne til, at K.
overhovedet har større Værdi end deres vildt
voksende Stamformer, er at søge i mange forsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
