Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulturhistorie - Kulturhistoriska Museet i Lund - Kulturkampen - Kulturlag - Kulturplan - Kulturplanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[Leipzig 1845—52]; »Allgemeine Kuiturwissenschart«
I—II [Leipzig 1854—55]; Riehl,
»Kulturstudien aus 3 Jahrhunderten« [1859]; Alwin
Schultz, »Das höfische Leben« o. a.
Værker [1889 ff.]; G. F. Kolb, »Kulturgeschichte
der Menschheit« I—II [3. Opl., Leipzig 1884];
Lippert, »Kulturgeschichte der Menschheit
in ihrem organischen Aufbau« [Stuttgart 1886];
K. Breysig, »Kulturgesch. der Neuzeit« I—II
[1900—01]; samme, »Kulturgeschichte der
Menschheit« I [1907]; Lamprecht, »Die
kulturgeschichtliche Methode« [1900];
samme, »Kulturhistorische Geschichtswissenschaft«
[1905]; samme, »Deutsche Geschichte« [1891
ff.]; Steinhausen, »Geschichte d.
deutschen Kultur« [1904]; »Zeitschr. f. deutsche
Kulturgeschichte« [1893—1902]; »Archiv f.
deutsche Kulturgeschichte« [1903 fl.]. I Østerrig:
F. A. H. v. Hellwald, »Kulturgeschichte in
ihrer natürlichen Entwickelung« [4. Opl. 1890].
Schweiz: J. J. Honegger, »Grundsteine
einer allgemeinen Kulturgeschichte der neuesten
Zeit« I—V [Leipzig 1868—74]; »Allgemeine
Kulturgeschichte« I—II [Leipzig 1882—86]; O.
Henne am Rhyn, »Allgemeine Kulturgeschichte«
I—VI [2. Opl., Leipzig 1877—78]. Danmark,
Troels Lund, »Dagligt Liv i Norden i
Slutn. a. d. 16. Aarh.« I—XII [4. Udg. 1914—15];
»Om Kulturhistorie« [1894]; R. Meiborg,
»Gamle danske Hjem« [1888], »Nordiske
Bøndergaarde« [1891]; Gustav Bang, »Europas
Kulturhistorie« I—II [1898—99];
»Verdenskulturen«, redigeret af Aage Friis I—VIII
[1905—12]; H. F. Feilberg, »Dansk
Bondeliv« I—II [1889—99]; Ludvig
Schrøder, »Danmarks Hjælpekilder og
Næringsveje« I—II [1894—97]; Brødrene C. og Kr.
Nyrop, forskellige Afhandlinger;
Bernhard Olsen, dito; Tidsskrifter: »Dania«
I—VIII [1890—1902], udg. af Verner Dahlerup, Otto
Jespersen og Kristoffer Nyrop; »Danske
Studier« [1904 ff.]; »Aarbog f. dansk Kulturhistorie«
I—IV [1896—99, udg. af Poul Bjerge]. Island:
Valtýr Gudmundsson, »Privatboligen
paa Island i Sagatiden« [1889]. Norge:
Eilert Sundt, forsk. Afhandlinger. Sverige:
Artur Hazelius, forsk. Afhandlinger;
Hans Hildebrand, »Sveriges Medeltid«,
I—III [1876—1900]; »Ymer« [siden 1881]).
(Tr. L.). Knud Fabricius.
Kulturhistoriska Museet, i Lund, er
grundlagt 1882 af Georg J. Karlin, der som
Intendent har forestaaet det siden Oprettelsen;
det ejes af »Kulturhistoriska foreningen«. I
Forbindelse med Mus. staar forsk.
kunstindustrielle Fagskoler. Mus. er indrettet i forsk.
Bygninger, Herrehuset, Borgerhuset,
Blekingsgaarden, Bosebo Kirke m. fl., delvis karakteristiske
Bygninger fra ældre Tid, der er henflyttede
hertil fra deres opr. Plads, og som gemmer
værdifulde kulturhistoriske Genstande fra By
og Land, fra ældre og nyere Tid, deriblandt
vigtige Samlinger fra Lund i Middelalderen.
H. A. K.
Kulturkampen kaldtes den Kamp, som
1871—78 førtes i Tyskland, især i Preussen, og
desuden i enkelte Kantoner i Schweiz, for at
bryde det kat. Præsteskabs Indflydelse i
Staten. Navnet brugtes først 1873 af Virchow, men
var laant fra Lassalle. K.’s egl. Leder var
Bismarck, og den preuss. Kirke- og
Undervisningsminister Falk var hans højre Haand. Den
førtes med saa stor Hensynsløshed, at til sidst
næsten alle Biskopper var fjernede fra deres
Stifter, og at 1000 Præster havde mistet deres
Lønninger fra Statskassen; men Katolikkernes
Modstand blev ikke derved brudt. Uagtet
Bismarck’s flotte Forsikring (1873): »Vi gaar ikke
til Canossa«, aabnedes dog 1878
Underhandlinger med Pavestolen, og 1882—87 toges
efterhaanden de fleste og vigtigste Bestemmelser i
de saakaldte »Majlove« (af 11. Maj 1873)
tilbage. I Kraft forblev dog Jesuitternes
Udvisning (siden 1871) og det tvungne borgerlige
Ægteskab (siden 1874) samt Ophævelsen af
den særlige kat. Afdeling af Kirkeministeriet
og Indsættelsen af egne Inspektører for
Folkeskolerne (siden 1871).
E. E.
Kulturlag kaldes med et fælles Navn de
Affaldslag fra Oldtid og senere Tid, som efterh.
har dannet sig paa St., hvor Mennesker har
levet og virket. K. bestaar oftest af Affald fra
Maaltider, forraadnede animalske og
vegetabilske Bestanddele, Dyreknogler, Muslingeskaller
o. a. samt Jord; stundom kan de indeholde
stensatte Arnesteder, Trækul o. l.; i Lagene optages
dels tilfældig tabte, dels itubrudte og som
værdiløse bortkastede Brugsgenstande samt Affald fra
de særlige Virksomheder, som kan have været
øvede paa Pladserne, f. Eks. Affald fra
Flinttilhugning, Metalstøbning, Pottemageri o. l. K.
kan være af meget forsk. Udstrækning og
Karakter, rettende sig efter det Aaremaal, som
er medgaaet til deres Dannelse, efter det
Kulturafsnit, de tilhører, og efter de Forhold,
hvorunder de er blevne til. De fremdrages paa
meget forsk. St., i Klippehuler, i Moser, ved
Havbredder, paa flad Mark og Bakkeskrænter
o. s. v. Da de ofte i det væsentlige henligger,
som da Beboerne forlod dem, idet Vegetation
ell. særlige Naturforhold efterhaanden har
skjult dem under et beskyttende Dække, hører
de til de vigtigste arkæologiske Findesteder.
C. Ngd.
Kulturplan kaldes den Del af Driftsplanen
for et Skovdistrikt, som særlig omhandler
Frembringelsen af ny Bevoksninger; K. bestaar
almindeligvis af en Indledning og en skematisk
Oversigt, i hvilken sidste der for hver Afdeling
gives Oplysning om Træart, Kulturmaade og
Kulturens Omfang samt den sandsynlige
Udgift.
C. V. P.
Kulturplanter (Avlsplanter). En
væsentlig Del af Menneskets Forbrugs artikler
hidrører fra Planteriget. Opr. hentedes de
vegetabilske Fornødenheder fra vildt voksende
Planter. Men efterhaanden som der indtraadte
ordnede Samfundsforhold, og Menneskene valgte
faste Opholdssteder, begyndte de at opdyrke
Jorden og besaa den med Frø af saadanne
Plantearter, der erfaringsmæssigt paa en ell.
anden Maade kan afgive Nytteprodukter. De
saaledes i Tidens Løb under Dyrkning
inddragne Planter benævnes K. Antallet af
dyrkede Arter beløber sig nu til adskillige
Tusinder, og da en Art i mange Tilfælde har spaltet
sig i en stor Mængde (indtil Tusinder) forsk.
Former (Underarter, Afarter, Bastarder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
