Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilsigter i første Række det hensigtsmæssige
og nyttige, og først i anden Række kommer
Hensynet til Skønhed i Udførelse og Form.
Det ejendommelige for al K. er det at
fremstille et sindsbevægende Indhold, en
sjælelig Værdi, noget menneskelig betydningsfuldt
i en Billedform (se Fremstilling).
Medens Videnskaben er abstrakt og søger det
almene, Begrebet, Loven, er K. altid konkret,
idet den fremstiller sit Indhold i Anskuelsens
Form (Billede, Situation, Symbol). K. giver os
et fantasifuldt opfattet Billede af Livet i dets
hele Fylde, og al ægte K. stiler efter at give
dette saa realt, typisk og individuelt som
muligt. Det er Betingelsen for, at den kan give
os et virkelig gribende Billede, at der er
Alvor i Fantasiens Leg, at K. kan »illudere«, føre
os ind i Illusionen, men vi forholder os dog
til Kunstværket som Billede (i »fri Anskuelse«).
Ved visse ejendommelige Abstraktioner (i
Poesien har vi jo kun at gøre med vakte
Erindrings- og Fantasibilleder, Maleriet giver os
kun en Flade, Plastikken abstraherer fra
Farven, Tonen er som en Verden, løsrevet fra
Tingen o. s. v.) hjælper K. os nemlig til at se
bort fra den bagved liggende Eksistens, og vi
dvæler ved Billedet som Billede.
Hvad der udgør den egl. Kunstværdi,
har været Genstand for mange Stridigheder og
avlet mange sindrige Indfald. Man har søgt
K.’s Væsen i Efterligning, og man har lagt
Vægten paa Frembringeren og sagt:
Kunstværdien er den Værdi, som Emnet har haft
for Frembringeren. I Virkeligheden er denne
Værdi en sammensat Størrelse. De
samvirkende Faktorer er: 1) det sjælelige Indhold,
det sindsbevægende Livsindhold, der er
fremstillet i anskuelig Form. Dette Indhold er
givet os i et illuderende Billede af den
Virkelighed, der er dets Bærer, men paa den ene Side
er 2) Indholdet giver os lutret og forstærket,
typisk, individualiseret, paa den anden Side
3) dog ogsaa saaledes, at vi lettere abstraherer
fra Eksistensen: vi ved, at det er ikke virkeligt,
skønt vi gaar op i Illusionen. Deraf følger, at
medens de Følelser, der vækkes i os, egl. som
oftest er de samme, som Anskuelsen af
Virkeligheden vilde vække, er de dog, da Billedet er
løsrevet fra Eksistensen, mere begærfri,
dæmpede, blidere, ideale. 4) I dette Billede af
Virkeligheden ligger der tillige et Motiv til en
særegen Glæde ved den lykkelige og
ejendommelige Efterligning, ved Kunstnerens Kunnen.
Men det, der dybest giver K. Værdi, er dog
det geniale Livssyn, den ejendommelige
Opfattelse, der præger Værket. Kunstværket giver
os det realt skønne ell. karakteristiske,
saaledes som det er, naar det er gaaet igennem
en egen Menneskeaand, er set af et stort og
ejendommeligt Menneske, der ser klarere,
elsker stærkere og føler dybere end andre, en fin
og stærk Sjæl med et eget Temperament og
et eget Livssyn. I al stor K. føler vi denne
individuelle Ligning, denne Kongenialitet med
Naturen og Livet, dette Geniets X, for hvilket
der ikke gives Regler, men i hvilket »Naturen
giver K. Regler«, og Kunstværket faar sit
særegne Trylleri derved, at, som Schiller siger,
K.’s ideale Verden er Menneskets Værk. Hver
Erobring her er en Uddybelse af den
menneskelige Selvbevidsthed og dens Bevidsthed om
Naturen, en ny Vurdering af Livets og
Naturens Bet. Kunstneren lærer os at se, alt
bliver nyt og frisk for os og vækker
Sindsbevægelse og Stemning.
Hvad K.’s Inddeling angaar (populært:
Formernes, Farvernes, Tonernes og Ordets, ɔ:
Forestillingslivets K.), vil det rationelle være
at inddele efter Materiale ɔ: de
Billedelementer, der udløser ell. bærer det værdifulde
Indhold, den kunstneriske Idé. Dette Materiale
kan være Forestillingsbilleder, der,
naar de skal meddeles, udløses ved Ordet med
dets Klangvirkninger (og Rytme), ell. det kan
være legemligt. Derved adskilles Poesien
fra de andre K. Den legemlige Billedligheds
Elementer kan igen være hørlige (Toner,
legemløse Bevægelser) ell. synlige
(bevægelsesløse Legemer), og derved afgrænses Musik (og
Sang) fra de bildende K. I disse er Elementet
enten blot Farver og Fladeform, som i
Maleriet, ell. legemlig Form, som i
Billedhuggerkunsten, hvis Genstand er Artsbilledet,
navnlig det menneskelige Legeme, og i
Bygningskunsten, hvis Genstand er Boligen (Templet,
Paladset o. s. v.), samt i Have- og Parkanlæg,
der kunstnerisk former den landskabelige
Natur. Til disse producerende K. knytter sig saa
stundom reproducerende, som den udøvende
Musik- og Skuespilkunst.
Enhver K. idealiserer, udrenser, forstærker,
men dette kan ske i forsk. Retninger.
Saaledes kan en Tid lægge Vægten paa det
harmoniske (idealt-skønne), en anden paa
det kraftige, karakteristiske (det
karakteristisk-skønne). Ell. Vægten kan lægges
paa det dybe, sjælelige Indhold (det
aandigt-skønne) ell. paa Formen (det
ensidigt-formskønne). Endvidere maa det mærkes,
at i K.’s Beg., da det endnu ikke ret er
lykkedes den at finde de rette Formelementer,
vil den ofte blive staaende ved antydende
Billeder, der bevarer en vis Selvstændighed over
for den Bet., de skal udtrykke (det
symbolsk-skønne), og derfra arbejder K. sig
da frem til fuld Enhed af Indhold og Form
(det klassisk-skønne). Ofte vil man i
K.’s Historie iagttage en vis Omdrejningens
Lov, idet Gennemførelsen og Forfladelsen af
en Retning som Reaktion fremkalder en anden
og modsat.
Hvad K.’s Oprindelse angaar, er man i den
nyere Tid enig om at se denne som en
Analogi paa Aandens Omraade til den Legedrift,
der er ejendommelig for de højere Dyr og det
primitive Menneske, naar det reale Livs
Fornødenheder er dækkede (Schiller, Spencer).
Væsenet trænger til Virksomhed, og denne
giver sig Udslag i en Leg, der efterligner Livet.
Kulturhistorisk kan K. da ogsaa først opstaa,
naar Samfundet er naaet saa vidt i materiel
Kultur, at der bliver Plads for en aandelig, en
Fantasiens Leg. Opr. gaar denne næppe ud
over det fornøjelige ved Efterligning (ved
Virkelighedens Skin) og Fremhæven af nogle
faa Skønhedselementer (som Symmetri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
