Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunst - Kunstakademi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Farvesammenstillinger, simple Klange og Rytmer).
Men efterhaanden kommer der et dybere
Indhold, Alvor i Legen, og navnlig har den
religiøse Kultus givet K. Tilskyndelser, Ideer og
Opgaver og saaledes fremmet den, medens den
saa til Gengæld ofte har vist sig hemmende
ved sin Tilbøjelighed til, naar et vist »Ideal«
var naaet, at standse K.’s videre Udvikling ved
at tvinge den ind under de konventionelle
Former, saa den stivnede.
Cl. W.
Kunstakademi. En lignende Trang i
Kunstverdenen som den, der nu gør sig gældende
ikke alene paa de forsk. Haandværksgrenes
Omraade, men ogsaa i Landbrug og Søfart, til
at oprette særlige Fagskoler for den teoretiske
og praktiske Uddannelses Skyld, rørte sig
allerede i Midten af 17. Aarh. og gav Anledning til
Stiftelsen af K., delvis som Efterligning af de
ældre, især i Italien stiftede
Videnskabsakademier. Tidligere foregik den kunstneriske
Uddannelse, ligesom i Haandværksfagene, i en
»Mesters« Værksted, og de største og bedst
ansete Mestre havde selvfølgelig ogsaa den
største Tilgang af Lærlinge. I de forsk.
Kunstfag, Maler-, Billedhugger- og Bygningskunst,
var desuden Grænsen flydende. Mesteren
paatog sig »Anstrygning«, Stenhugning, Mur- ell.
Tømmerarbejde paa samme Tid, som han var
Mand for at udføre et Kunstværk inden for sit
Fag, der vandt Navnkundighed i Samtid og
Eftertid. Mangen Gang var Mesteren i lige
Grad Herre over alle disse Kunstfag.
Kunstnernes Sammenslutning var dels lovmæssig
tvungen ved Tilknytning til de tilsvarende
Haandværksfag, dels frivillig i Kunstnersamfund, der
havde indbyrdes Underholdning og
Varetagelsen af Samfundsinteresser, men ikke
Undervisning af Lærlinger til Maal. Saadanne
Kunstnerforeninger kendes baade i Italien og i
Nederlandene lige fra 13. Aarh., som oftest opkaldte
efter Skt Lukas (fordi denne efter Legenden
havde malet Madonnas Portræt). Foreningen
af disse to Formaal er det ejendommelige ved
et K., og først i den nyere Tid er der nogen
Tilbøjelighed til atter at sondre
Kunstnersamfundet fra Kunstskolen, selv om de bevares
under en fælles Overstyrelse.
Denne Forening havde til Følge, at et K.
dels omfattede en Stab af Kunstnere, som efter
visse Prøver optog andre Kunstnere i deres
Kreds som Medlemmer, dels, mod et fastsat
Honorar til de Kunstnere og Videnskabsmænd
(Professorerne), der ledede Undervisningen,
oplærte de vordende Kunstnere i de forsk.
Kunstfag fra Grunden af og tillige styrkede og
fæstnede deres Uddannelse ved Undervisning i
Perspektiv, Anatomi, Kunsthistorie, Mytologi,
Sprog m. m. I Milano grundede vel Lionardo
da Vinci 1494 et K., men i den Forstand, det
alm. tages, maa Accademia di San Luca i Rom,
stiftet omtr. 100 Aar senere, snarest regnes
for det første Forsøg. Det egl. Forbillede for
de senere Tiders K. blev dog det 1648 i Paris
grundlagte Académie des beaux-arts.
Imidlertid har det senere forandret Præg, idet 1793
det egl. Kunstnersamfund gik ind som et Led
i Institut de France og Kunstskolen École des
beaux-arts udsondredes som selvstændig
Institution. Til Støtte for de Elever, der rejste paa
Akademiets Stipendier, var alt 1668 det franske
Akademi i Villa Medici i Rom oprettet som en
vel udstyret Kunstskole.
Medens Akademiet i Paris og dets senere
Efterligninger i Reglen var Statsinstitutioner,
stiftedes dog det første K. i Tyskland af en
Privatmand, nemlig 1662 af Kunstneren J. v.
Sandrart i Nürnberg. Derefter gik det ret rask
med Oprettelsen af K. under Statens Forsorg,
i Berlin 1694, i Dresden 1697, i Wien 1704
(1726), i Madrid 1752, i Petrograd 1757, i
London 1768, i München 1770. I Holland og Belgien
fremgik Akademierne dels gradvis af de ældre
Kunstnerforeninger, dels dannede de Led i
Videnskabsakademierne. Endog i 19. Aarh.
stiftedes endnu K. i Dublin 1803, i Düsseldorf
1820—21, i Edinburgh 1825.
Norden var forholdsvis tidlig med, idet
allerede 1735 »Akademien for de fria
konsterna« stiftedes i Sthlm, paa Grundlag af en mere
end 100 Aar ældre Kunstskole af privat
Oprindelse. Det var dog i sin første Tid væsentlig
kun et kgl. »Tegneakademi«; først 1768 blev
det et »Maler- og Billedhuggerakademi« med
en Medlemsforsamling og en Elevskole; 1780
fik det ved en Privatmands Gave sit eget Hus.
Ved Hundredaarsskiftet kom det til at omfatte
alle Kunstfag fuldstændig og fik sit ovenanførte
Navn. Akademibygningen blev 1840 udvidet og
indrettet saa godt som muligt efter Datidens
Fordringer; men man fandt den dog
efterhaanden for trang, og 1890—95 ombyggedes og
udvidedes Akademiets Hus ved Tilkøb af Grunde,
saaledes at der efter Arkitekten Lallerstedt’s
Tegning fremstod en hel ny, stor og
velindrettet Bygning, hvor der ogsaa er Plads til de
aarlige Kunstudstillinger. Omtr. fra 1860 har
K. i Sthlm haft sin egen Afdeling for Kvinder,
og fra 1866 indførtes en delvis Udsondring af
Kunstskolen, dog stadig under Akademiets
Overbestyrelse. Efter at Norge var skilt fra
Danmark, søgte dog endnu enkelte Kunstnere
til K. i Kbhvn, men som oftest uddannede de
sig i Düsseldorf, München ell. Paris. Norge
havde i Kria en »kgl. norsk Kunst- og
Haandværksskole«, men først 1909 fik
det et »Akademi for Malere og Billedhuggere«,
med 3 Professorer, men det er blot en
Kunstskole, ikke noget akademisk Kunstnerraad. Som
saadant fungerer »Bildende Kunstneres Styre«,
som ogsaa har Tilsyn med Akademiet, medens
dette ellers henhører under Kirkedepartementet.
I Danmark, hvor der under Christian IV
havde rørt sig en ret livlig Kunstnervirksomhed,
hører man ikke noget til Kunstnernes
Sammenslutning før 1701, da 6 Kunstnere nemlig
Billedhuggeren Quellinus, Malerne Coning, Krock,
Ribolt, Saleman og Willars androg paa Tysk
om Kongens (Frederik IV’s) Protektion til
Dannelsen af »eine regulierte Societet«, hvortil dog,
i alt Fald fra først af, næppe Undervisning var
knyttet. At Andragendet blev bevilget, synes at
fremgaa af, at et Kunstnersamfund, som kaldte
sig »det lovlige K.« og holdt sine Møder i det
Ahlefeldt’ske Hus paa Kongens Nytorv, ganske
kort efter Andragendets Indgivelse fejrede en
»Lukasfest« (11. Oktbr), der tillige var en Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
