Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstakademi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Ære for Kongens Fødselsdag. Det er muligt,
at heraf fremgik den Tegneskole, som Maleren
Krock holdt i Palæet bag Børsen, det saakaldte
»Gamle Posthus«, hvor der var tilstaaet ham
Bolig og Værksteder. Den fik Understøttelse af
Kongen, og efter Krock’s Død 1738 bevaredes
den som et »Maler- og Tegneakademi« paa kgl.
Bekostning. Dette, som udelukkende var en
Kunstskole for Malere og Billedhuggere, synes
derefter at have været ledet af den italienske
Maler Miani, idet Skolen flyttedes hen i dennes
Bolig hos Md. Lüders ved Gl Strand, indtil
1745, da vistnok Marcus Tuscher overtog
Ledelsen til sin Død 1751. Derefter udnævnte Kongen
Hofbygmester Eigtved til Direktør for
»Akademiet«, og han flyttede det hele, der kun
omfattede et Par Tegnestuer, hen til sit
Embedslokale paa Christiansborg Slot i en Sidefløj ud
mod Gl Strand. 1753 indrømmede Kongen,
efter Eigtved’s Forslag, største Delen af
Charlottenborg Slot til Lokale for Akademiet, der,
ligeledes ved Eigtved’s Indflydelse, nu ogsaa
omfattede en Bygningsskole. Eigtved havde
udarbejdet Statutter for et efter udenlandsk
Mønster gennemført »kgl. Skildrer-, Bildhugger- og
Bygningsakademie«, hvilke hans hidtilværende
Kolleger havde medunderskrevet.
Imidlertid havde Kongen af andre Grunde
indkaldt den fr. Billedhugger J. Saly for at
udføre en Rytterstøtte af Frederik V, samt
Arkitekterne N. H. Jardin og hans Broder for
at bygge den allerede grundlagte
Frederiks-Kirke efter en ny Plan. Disse Mænd, som bl.
Akademiets Kunstnere forefandt mindst een
Landsmand, Billedhuggeren le Clerc, fik straks
Udnævnelse til Professorer og snart saa
overvejende Indflydelse, at Eigtved følte sig
tilsidesat. Han var allerede syg, og efter et Par
Maaneders Forløb døde han 7. Juni 1754. Dog
var Akademiet i sin ny Skikkelse i
Virkeligheden fuldstændig organiseret af ham og
bestod ved dets højtidelige Indvielse paa
Frederik V’s Fødselsdag 31. Marts 1754 af en
forberedende Afdeling, indeholdende 2 Klasser,
hvori Eleverne med Oprykning fra første til
anden Klasse lærte Frihaandstegning efter
kobberstukne ell. tegnede Forbilleder, en
Afdeling for Malere og Billedhuggere, hvori der
i den første Klasse, Gipsskolen, tegnedes og
modeleredes om Aftenen ved Lys efter
Gipsafstøbninger af enkelte Legemsdele ell. hele
Figurer, i den anden Klasse, Modelskolen,
tegnedes og modeleredes, ligeledes ved Lys, efter
det nøgne Menneskelegeme, »den levende
Model«, samt en særlig »Malerstue«, hvor der
arbejdedes ved Dagslys. Endelig var der en
Afdeling for Bygningskunsten, en
»Bygningsskole« delt i 2 Afdelinger. Desuden var
Akademiets Samling af Gipsafstøbninger, væsentlig
efter Oldtidsværker, opstillet i Slottets
Riddersal, der nu fik Navn af »Antiksalen«, men
samtidig brugtes ved alle festlige Lejligheder.
Til Tegneskolerne var knyttet Undervisning i
Anatomi, Perspektiv m. m. Denne Ordning,
som ikke forandredes i Akademiets nu
indtrædende fr. Periode, blev paa Stiftelsesdagen
tagen i Øjesyn af Kongen og hans fornemme
Følge, i fuld Virksomhed; men Eigtved, der
havde meldt Forfald, holdt ikke Festtalen. Da
Forsamlingen, efter at have passeret alle
Akademiets Lokaler, havde taget Plads i
Riddersalen, var det Professoren i Malerkunst,
Svenskeren Pilo, som holdt Talen.
Akademiet kom til at bestaa, foruden af
Skolerne, af et Kunstnerraad, nemlig de fast ansatte
Professorer, en Sekretær og indvalgte
Medlemmer (til at begynde med kun et eneste), samt
ikke saa faa Æresmedlemmer. Selv om denne
anden Side af et fuldstændigt Akademi har
været medtagen i Eigtved’s Forslag, er det dog
muligt, at andre har haft Indflydelse paa den
endelige Redaktion af Fundatsen, hvori disse
Forhold ganske er dannede efter fr. Forbillede.
Den var dateret Stiftelsesdagen, men udkom
ikke før 1. Juli s. A. Heri erklærer Kongen,
næst efter at forny Indrømmelsen af Lokalerne
paa Charlottenborg, at Overhofmarskallen, Grev
A. G. Moltke, skal være den første Præses
for det »allerede subsisterende« Akademi, som
han ved den nu skete Indvielseshandling tager
under sin kgl. Protektion. Akademiets
Indtægter var meget beskedne, og Professorerne, der
efter Eigtved’s Død var næsten udelukkende
Udlændinge, som paa anden Maade lønnedes af
Staten, fik intet for deres Tjeneste ved
Akademiet. 1767 var der Udsigt til en større
Forbedring i Akademiets Kaar, men den
indskrænkede sig dog til, at det opr. Statstilskud 2400
Rdl. d. C. blev sat op til 5000, for dog snart
efter atter at nedsættes til 4000 Rdl. d. C. Dette
skete 1771; men samtidig blev der ved et nyt
Reglement af 21. Juni oprettet to
Ornamentskoler ved Akademiet, idet dette fra nu af
tillige, og efter den opr. Tanke endog i
Hovedsagen, skulde have den Opgave at fremme
Haandværksstanden Udvikling ved alle
Haandværkslærlingers fri Optagelse i Akademiets
Skoler. Da denne Ordning medførte en stedse
voksende Gæld, maatte Kongen 1781 dække
denne og paa ny bevilge 5000 Rdl. d. C. som
aarligt Tilskud. Imidlertid var Akademiets
udenlandske Tid forbi, de fr. Kunstnere var
dels døde, dels bortrejste. Iflg. det ny
Reglement af 1771 skulde Direktørerne kun fungere
2 Aar ad Gangen, og til Direktør valgtes Pilo.
Samtidig blev det bestemt, at Akademiets
Protokol, som hidtil var ført tospaltet paa Fransk
og Dansk, i Fremtiden skulde føres
udelukkende paa Dansk. Under vanskelige Kaar
lykkedes det nu, efter at Pilo allerede 1772 havde
forladt Danmark, indfødte danske Kunstnere,
som Wiedewelt, Abildgaard, Harsdorff og
Juel, under deres vekslende Direktorater og
som Professorer ved Skolerne at hæve
Akademiet saaledes, at det ikke alene saa en stor
Kreds af dygtige Kunstnere vokse op, men
ogsaa var saa anset i Udlandet, at det talte ikke
faa fremmede Kunstnere bl. sine Elever. Moltke
var 1770 afgaaet som Præses, og i Reglement
af 1771 nævnedes ikke mere denne Stilling. Dog
allerede 1772 fik Akademiet alligevel en ny
Præses i Arveprins Frederik.
28. Juli 1814 gav Kongen Akademiet igen en
Fundats, hvori det fik sit nuv. Navn »Det kgl.
Akademi for de skønne Kunster«, og hvori de
hidtil gældende Bestemmelser i Hovedsagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
