Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstværker til Fordeling bl. Medlemmerne,
offentlige Kunstudstillinger for Betaling,
Understøttelse til Kunstforetagender samt Udgivelse af
Skr om Kunst. Dens Bestyrelse skal bestaa
baade af Kunstnere (3) og Ikke-Kunstnere; den
aarlige Fordeling af Kunstværker foregaar ved
Udtrækning af Nummere, der, i Følgeorden,
giver Adgang til Valg bl. Kunstindkøbet.
Medlemstallet var 1921 c. 1700. Det var dog kun
en »foreløbig K.«, der stiftedes 1825 paa
Initiativ af Overkrigskommissær Fick i Forbindelse
med Professorerne Lund, Eckersberg, Hetsch,
Landskabsmaler I. P. Møller, Høyen og J. M.
Thiele, og først den 1827 konstituerede K.
traadte i nærmere Rapport til det store
Publikum. I dens første Aar omfattede dens Virken
saa godt som alle de mangeartede Punkter paa
dens Program, dog at det initiativgivende og
ledende i dansk Kunstudvikling, sikkert ikke
mindst gennem Høyen’s Indflydelse, sattes som
Hovedsagen (derfor bestilte man fuldt saa
meget, som man indkøbte færdige Billeder, og
benyttede meget Præmieæskning), medens
Hensynet til Medlemmernes Forsyning med
Kunstgenstande stilledes i Baggrunden, og de
offentlige Udstillinger kun optraadte som isolerede
Fænomener. Ved en kraftig Opposition 1835
kom imidlertid Interessen i et rigeligt Indkøb
til Medlemmernes Behov stærkt frem, og
Bestillingsprincippet (man havde ogsaa tidligere gjort
Bestilling hos udenlandske Kunstnere: H.
Vernet) blev delvis kuldkastet. Gennem
Præmiesystemet varetog dog K. fremdeles jævnlig
almene Opgaver ud over snævre Medlemshensyn;
eksempelvis skyldes saaledes K. —
Konkurrencen med Høyen’s Selskab for nordisk
Kunst (1847—71) har vel ogsaa af og til været
tilskyndende — Anbringelsen af A. Müller’s
Luther-Billede i Helligaandskirken, af
Gravrelieffet over Eckersberg paa Garnisons
Kirkegaard, Gengivelsen af Freund’s Ragnaroksfrise
ved Olrik, Udsmykningen af Frederiksborg Slot
med Figurer og Basrelieffer, og 1860 vovede K.
sig ud med et (ret kort afvist) Forslag til
Kultusministeriet om en bedre Ordning af Galeriet
og dets Kunstindkøb. Ved Bestemmelsen om, at
de Kunstnere, der leverede Arbejder til K.,
samtidig skulde give en Tegning e. l. af disse
i Tilgift, har K. i Tidens Løb erhvervet sig en
stor Haandtegningssamling. Medens man
tidligere gerne aarlig gav Medlemmerne et
Medlemsblad i Form af Raderinger, Kobberstik e.
l. (1836—38 udgaves »Dansk Kunstblad«,
successive redigeret af Chr. Winther og F. C.
Hillerup), har K. i senere Tid omsendt rigt
illustrerede og velskrevne Monografier over
danske Kunstnere (Købke, Lundbye, Eckersberg,
Const. Hansen og Marstrand m. v.). Dette staar
i Forbindelse med de udmærkede retrospektive
Udstillinger, som man især i de senere
Aaringer (den første offentlige Udstilling 1828
omfattede 117 Arbejder af Juel, bl. a. 1859 en
Udstilling af A. Müller’s, 1876 af Skovgaards
Kunst) har tilvejebragt over betydeligere
danske Kunstneres Produktion og ledsaget med
omhyggelig udarbejdede Kataloger; her skal
ogsaa nævnes, ved Siden af de ugentlige
mindre, à-jour-holdende Udstillinger, større,
interessante Udstillinger over moderne sv. Kunst
og gl Kunst i dansk Eje. 1829 havde K. 71
Medlemmer, 1835 c. 1100, et Tal, som synker
nogenlunde jævnt, til det omtr. ved Aarhundredets
Midte er under 900 (Tal, der delvis afspejler
den ret skarpe Strid, som ofte har staaet om
K.’s Ledelse); i Beg. af 1860’erne mønstrer K.
c. 1700 Medlemmer; efter Tilbagegang er
Tallet fra Beg. af 1890’erne atter naaet op til over
de 1700. I K.’s allerførste Dage holdtes de
ugentlige Møder i Hotel du Nord, fra 1826 i
Frimurerlogen, senere i Efter slægtselskabets
Forsamlingssal, medens Udstillingen af de
indkøbte Billeder en Tid fandt Sted i en Sal i
Raad- og Domhuset; 1834—54 logerede K. i
Nr 13 paa Østergade; efter mange
Omskiftelser (Vajsenhuset m. m.) havnede den 1871 i det
Classen’ske Fideikommis’ Biblioteksbygning i
Bredgade, som den 1888 ombyttede med dens
nuv. Lokaler ved Frederiksholms Kanal. (Litt.:
»K. i Kbhvn. Dens Historie m. m. til 1863. Udg.
af Bestyrelsen« [Kbhvn 1864]; Fortsættelsen:
»Beretning om K.’s Virksomhed«, 1864—71
[1872] samt de senere Aarsberetninger). 1900
stiftedes Foreningen for national
Kunst, der foruden Lodtrækning af
Kunstværker byder sine Medlemmer Kunstblade,
Skrifter om Kunstudstillinger og smaa
illustrerede Hæfter om disse m. v.; 1921 c. 2200
Medlemmer. Ogsaa i fl. danske Provinsbyer
findes der K.
Til de vigtigste K. i de skandinaviske Lande
hører K. i Kria, Bergen og Sthlm. Kria K.
stiftedes 1836 efter Indbydelse af Boghandler
Johan Dahl og A. M. Schweigaard med 88
Medlemmer og begyndte sin
Udstillingsvirksomhed 8. Jan. 1837. Dens første Direktion bestod
af Oberst Kaltenborn, Statskonduktør Grosch,
A. M. Schweigaard, Intendant Linstow og
Maleren Flintoe. Foreningens Formaal er efter
de nugældende Love »at fremme Medlemmernes
Kunstinteresser, befordre Kunstsans og støtte
den norske Kunst ved at holde en permanent
Udstilling af Malerier, Billedhuggerværker og
Arbejder af grafisk Kunst, gøre Indkøb af
saadanne og ved Lodtrækning fordele dem blandt
Medlemmerne«. Foreningens Anliggender
bestyres af en Direktion, bestaaende af 5
Medlemmer. Ved Indkøb og Bestillinger har
Direktionen at tilkalde Suppleanterne for i Forening
med disse at fatte Bestemmelse. Ang.
Udstilling af indsendte Arbejder fattes Bestemmelse
af en Komité, bestaaende af to af Direktionens
Medlemmer og 3 til dette Hverv paa
Generalforsamlingen særskilt valgte Kunstnere.
Undtagne fra Komiteens Bestemmelse er Arbejder
af Kunstnere, som i 10 Aar har udstillet i
Kria K. Den aarlige Lodtrækning foregaar paa
den ordinære Generalforsamling i Slutn. af
hvert Aar. Foreningen har lige siden sin
Grundlæggelse virket dels ved en permanent
Udstilling, dels ved Specialudstillinger og
endelig ved Indkøb af Kunstværker til Udlodning
bl. Medlemmerne. Efter en Beregning har 2673
Malerier og 150 Skulpturarbejder været
udloddet af Foreningen i Tidsrummet 1837—99. Af
Specialudstillinger har Foreningen ladet
afholde en hel Række, 1838—69 de saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
