Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstforeninger - Kunstgær - Kunstgødning - Kunsthaandværk - Kunsthandel - Kunsthistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Markedsudstillinger«; Nettoudbyttet af disse
blev dels skænket til Altertavlefondet for »Vor
Frelsers Kirke«, dels til Grundfond for det
faste Galeri og dels til Nationalgaleriets
Byggefond. Desuden har den afholdt en hel Del
Specialudstillinger til egen Indtægt (skandinaviske
Udstillinger, Gude-Udstilling, Plakat-, Portræt-,
retrospektiv Udstilling etc.). Det faste Galeri
blev stiftet 1849 med Udbyttet af
Markedsudstillingen som Grundfond. 1877 besluttede
imidlertid Generalforsamlingen at sælge 17 Numre
af Galeriet til Nationalgaleriet, og 1879
skænkedes Cappelen’s Studier til samme. Det faste
Galeri bestaar nu af nogle ganske faa Billeder.
Foreningens ved Salget dannede faste Fond
udgjorde 31. Decbr 1898 15224 Kr. K. havde i de
første Aar gratis Lokale, afgivet af Akershus
Kommandantskab paa Fæstningen; senere
førte den en omflakkende Tilværelse. Den længste
Tid holdt den til i Boghandler Hoppe’s Gaard
i Kirkebakken (1859—82); derefter i
Skolebestyrer Gjertsen’s Gaard i Pilestrædet (1882—86),
efter den Tid i Stortingsgaden. (Litt.:
»Beretning om Kria K.’s Virksomhed 1836—86« [Kria
1886]). I adskillige andre norske Byer findes
K., til Dels med betydelige faste Galerier. K. i
Bergen, der stiftedes 1838 efter Initiativ af
Landskabsmaler, Prof. Dahl, har haft megen
Bet. for Byens Tegneskole. 1881 overdrog K.
34 Malerier og 11 Skulpturarbejder til Værdi
29000 Kr til Bergens Billedgaleri som
Kommunens Ejendom, og K. afsætter fremdeles 7 %
af sin aarlige Bruttoindtægt til Indkøb af
Kunstværker for Galeriet. (Litt.: Johan Bøgh,
»Bergens Kunstforening i femti Aar« [Bergen
1888]). K. i Sthlm stiftedes 1832, Foreningen
for nordisk Kunst 1847; endvidere K. i Göteborg
o. m. a. St. I Modsætning til K. i Kbhvn har i
de skandinaviske K. gerne permanente
Udstillinger, hvortil Kunstnerne ved eget Initiativ i
sender Billeder, »Konstföreningen« i
Helsingfors har indtaget en ledende Stilling
(især under Estlander’s Indflydelse) i finske
Kunstforhold; under den staar saaledes
Kunstskolen i Helsingfors, og den styrer Statens
Kunstsamling.
A. Hk.
Kunstgær, se Alkohol, S. 525.
Kunstgødning, d. s. s.
Handelsgødning, se Gødning.
Kunsthaandværk, se Kunstindustri.
Kunsthandel. I videre Forstand omfatter K.
Køb og Salg af Kunst og Kunstindustri i alle
Genrer; ved at erhverve Sjældenheder af forsk.
Art griber K. ind paa Antikvitetshandelens
Omraade. I snævrere Forstand er K. en særlig Gren
af Boghandelen, der forhandler Gengivelser af
Kunstværker og ligesom denne deler sig i
Forlag, Sortiment og Antikvariat. Mangen K. er
opr. begyndt som Boghandel.
Kunstforlaget udgiver grafiske Værker i enkelte Blade
ell. i samhørende Grupper og med Anvendelse
af de forsk. Reproduktionsmidler;
Sortimentet, som ofte er forenet med Boghandel,
Papirhandel, Salg af Malerrekvisitter o. l.,
forhandler Kunstforlæggerens Udgivelser og
besørger Kunstblade stilfuldt indrammede.
Kunstantikvariatet besørger Køb og Salg af
ældre Kunstblade, Malerier, sjældne
Billedværker etc., udgiver lejlighedsvis Kataloger,
paatager sig Indkøb paa Auktioner ell. Bortsalg
ved samme. Denne Branche af K. kræver
særlig grundige og omfattende Kundskaber. Der
findes ikke, som i Boghandelen, Kataloger over
de forsk. Landes samlede Reproduktioner, men
de enkelte Kunstforlag har udg. Fortegnelser
over deres Forlagsartikler, særlig af
Fotografier efter gl. Malerier og plastiske Værker i
offentlig ell. privat Eje.
J. L. L.
Kunsthistorie, Studiet og Fremstillingen af
Kunstens hist. Udvikling, har som sit
umiddelbare Materiale selve Kunstværkerne; den
beskriver dem, trænger ind i deres
Tilblivelseshistorie, samler og ordner dem under almene
Synspunkter og værdsætter dem. Den
videnskabelig skolede Kunsthistoriker skal da ikke
alene beherske den hist. Videnskabs Metode,
saaledes m. H. t. dens Kildestudier og
Kildekritik, men tillige i udpræget Grad have
Kenderblikket og det for Kunst opladte Øje og en
rummelig Udsigt ud over de kunstfilosofiske
Vidder. I Praksis vil vel disse Egenskaber
sjælden lejre sig harmonisk sammen i een og
samme Person; saa forholdsvis ung og derfor
ofte lidet træneret K. er, er den blevet
rekruteret fra vidt forsk. Lejre: Kunstnere med et
Minimum af universelt hist. Blik, Historikere
og Lærde med et stort litterært Apparat, men
uden det gennem Selvsyn skærpede Øje, og
Tænkere, der for en stor Del har »spekuleret«
og deduceret sig den kunsthistoriske Udvikling
til efter visse filos. Systemer, over hvis mange
afgrænsende Gærder den udøvende Kunst dog
gladelig er sprunget. Kan og maa
Kunsthistorikeren ikke skilles ud fra
Kunstkenderen — Kravet om Studier, hvilende
paa Selvsyn, har Nutiden netop i høj Grad
skærpet — saa vil dog en fornuftig
Gennemførelse af Arbejdsdelingen medføre, at den
enkelte Kunsthistoriker, hvis han ikke skal
skrumpe ind til en Specialist paa ganske begrænsede
Felter med ringe Udsyn, maa operere med
meget ikke-selvset, med andres fastslaaede
Resultater, og adskilligt af det, som Kenderen og
Feinschmeckeren lægger hen som interesseløst,
kan for K. være vigtige Dokumenter til
Paavisning af det kunstneriske Syns Vækstforhold.
Det vil være lidet nyttigt — og tilmed
vanskeligt — at afgrænse K. fra beslægtede Fag;
Kunstarkæologien, der arbejder ogsaa
med ikke-kunstnerisk Stof, vil kun
lejlighedsvis blive omtalt i det flg. (se Art. som
Arkæologi, kristelig Arkæologi o. a.).
Numismatik, Heraldik (og Sfragistik),
Palæografi og Ikonografi, Kostumehistorie og a. (m.
H. t. kirkelig Kunst, især Helgenhistorie,
Kildeværket: acta sanctorum) er
Hjælpevidenskaber for K., giver denne et vigtigt Værktøj, der
ofte dirker den Laas op, som
Kunstkenderblikket efter alm. kunstneriske Kriterier ikke
magter (til Bestemmelse af et Kunstværks Tid og
Oprindelse). At Fortrolighed med de enkelte
Kunstarters Teknik (samt alm. Lære om
Perspektiv, Anatomi, Farvefysiologi) er et
nødvendigt Aktiv og Erfaringen som udøvende
Kunstner et Plus for K., er lige saa
selvfølgeligt, som Patenteringen af Kunstkritik og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
