Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunsthistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Interesse for gl national Bygningskunst,
der i Frankrig og Tyskland, fornemmelig under
Paavirkning fra Romantikken, frembragte saa
mange betydningsfulde Opmaalingsarbejder,
Billedværker og kunsthistoriske Fremstillinger,
havde om end ikke sit Udspring saa dog et
Sidestykke og en Forløber i den Iver, hvormed
man i England omkr. 19. Aarh.’s Beg. gav
sig i Kast med litterær Behandling af dets
(Middelalders mange Kirker og Slotte. Som alt
nævnt (Stuart og Revett etc.) var England
ogsaa tidlig inde paa den Indvinding af nyt Land,
som Begejstringen for den antikke Kunst gav
Anvisning paa, og med sit store Kolonialrige og
sine mange Handelsforbindelser kunde det
sende en Stab af videnskabelig uddannede
Arkæologer, udøvende Arkitekter ell. ogsaa rene
Opdagelses-Sportsmænd ud paa Studiemarken for
at lægge nye Egne blot for K. C. Fellows
skildrede Lilleasiens Kunst, Layard Ninive’s, J.
Fergusson (der overhovedet udfolder en rig
Forfattervirksomhed, Arkitekturens Historie,
Værker over Parthenon og Erechtheion etc.)
Indien’s o. s. fr. For Bygningskunstens Vedk.
kan yderligere bl. a. nævnes Pugin og Street. I
nyere Tid har A. S. Murray og E. A. Gardner
(A handbook of greek sculpture 1896—97])
leveret gode Haandbøger om gr., Prior og Gardner
(An account of mediaval sculpture in England)
om middelalderlig Kunst. Medens Gang efter
Gang eng. Kunst har sendt Strømninger til
Fastlandets, Ruskin’s ejendommelige og
omstridte Forfattervirksomhed sat visse Spor, og
den dybe Interesse for Kunstens
folkeopdragende Gerning (Ruskin, Morris, Crane) givet
mærkbare Impulser, har dog selve K. som
videnskabeligt Fag næppe haft en tilsvarende
Betydning. Medens der byggedes op en uhyre
fagmæssig Litteratur (Arkæologi,
Bygningshistorie etc.), plejedes den populariserende
værdsættende K. for en stor Del af æstetiserende
Amatører (mange Kvinder), og den tidligere saa
udbredte Tilbøjelighed til at besælte
Museumsposterne, de naturlige Arnesteder for det
videnskabelige Studium, med udøvende Kunstnere,
viste sig heller ikke her særlig befrugtende for
K. Crowe’s Medarbejderskab i Cavalcaselle’s
Værker blev dog tidlig en Spore for et
systematisk Studium. Berenson (Lotto, The flor.
painters of the renaissance [1896], The venetian
painters of the renaiss., The study a. criticism
of ital. art [1902] etc.) fulgte i sit kritisk
sigtende Arbejde de Morelli’ske Veje. Af kendte
Navne kan bl. m. a. fremhæves Ch. Perkins, S.
Redgrave, Palgrave, Taylor, W. J. Weale, Cl.
Phillips, A. Symonds, J. P. Richter, S. Colvin,
W. Armstrong, Hamerton, Gl. White, C.
Eastlake, Stevenson og Bell, L. Cust, Reid, Miss
Cartwright, A. Dobson, H. Cook, Lord
Sutherland Gower. Udbredte Kunsttidsskrifter:
Magazine of art, The Art Journal, det populære
Studio, efter hvis Læst adskillige af Fastlandets
Tidsskrifter i sin Tid blev skaarne; Portfolio
(med store maanedlige Monografier), The
Conoisseur (stiftet 1901) og The Burlington
Magazine (stiftet 1903). En vigtig Suite er Saml.
Great masters in painting and sculpture. Af den
righoldige biogr. og leksikalske Litt. fremhæves
Cunningham: Lives of the most eminent brit.
painters etc. (6 Bd 1830—33), Redgrave,
Dictionary of artists of the english school (2. Opl.
1878), Mollet, An illustrated dictionary of words
used in art etc. (1883), A. Graves, Diction. of
artists, who have exhibited works in the princ.
London exhibitions (ny Udg. 1895), Dictionary
of painters (ny Udg 1898 ff. ved Armstrong),
Champlin og C. C. Perkins, Cyclopedia of
painters (4 Bd 1888), James, Painters and their works
(3 Bd 1896—97) og Chancellor, Lives of the Brit.
sculptors (1911). The years art er en lille nyttig
Kunst-Aarbog.
I Danmark gav den intelligente A.
Hennings’ lette Pen 1778 i Anledning af den anden
Akademiudstilling et livligt Essay sur les arts
et sur les progrés en Dannemare. »Danske
Magazin« bragte adskilligt værdifuldt Materiale,
Sandvig’s »Collectanea« Stof til et
Kunstnerleksikon, Weinwich byggede videre herpaa i
sin K. (1811), Spengler syslede især med den
kgl. Malerisamlings Billeder, den om alt
skrivende T. Baden behandlede gr. Malerkunst, og
F. Thaarup’s stærke statistiske Appetit fik ham
ogsaa til at binde an med Samlinger til et dansk
Kunstnerleksikon. Den klassiske Arkæologi
havde fremragende Dyrkere: Zoëga, F. Münter
(især kristelig Arkæologi), Brøndsted og senere
C. L. Müller (Arkæologien og dens senere Forløb)
den klassiske: J. L. Ussing, J. L. Heiberg,
Blinkenberg, C. Jørgensen, Kinck, Fr. Poulsen m. v.
— den nordiske: Worsaae, S. Müller, Henry
Petersen og en Stab af andre dygtige Forskere
lige op i Nutiden — skal i øvrigt ikke omtales
nærmere her. Den egl. K. fik først fast Grund
under Fødderne ved Høyen’s (1798—1870)
Fremtræden fra Slutn. af 1820’erne, da han begyndte
at holde Forelæsninger paa Kunstakademiet.
Høyen var paa een Gang Forskeren, Kenderen,
Kritikeren, hans ypperlige Arbejder om dansk
Bygningskunst fik ikke alene blivende
videnskabelig Værd, men praktisk Bet. for dens
Bevaring og Restaurering, hans Indflydelse blev
ogsaa afgørende for meget af Datidens danske
Billedkunst (Kravet om en national Kunst), og
hans sunde, paa rig Erfaring og skarp
Iagttagelse grundede Kunstsyn dannede en gavnlig
Modvægt mod de Hegel’ske kunstæstetiserende
Doktriner, der doceredes i den Heiberg’ske
Kreds; hans efter Samtidiges Sigende
enestaaende fængslende og aandfulde Foredrag klinger
dog kun afdæmpet igen i hans litterære
Produktion. Siden Høyen’s Fremtræden har
Bygningskunstens Historie fundet mange dygtige
Dyrkere: Helms (Ribe Domkirke), J. B. Løffler
(»Udsigt over Danmarks Kirkebygninger« [1883]),
Fenger, Meldahl, O. V. Koch, Mejborg,
Neergaard, Mackeprang, C. A. Jensen, V. Lorenzen,
Fr. Schiøtt o. m. a. foruden fl. nedennævnte,
men en Arkitekturens K. ligger som anført uden
for denne Artikels Plan. Hvad der ydedes i
den Høyen’ske Periode af dansk K. paa
Billedkunstens Omraade, var mest Skrifter om eller
i Anledning af Thorvaldsen’s Kunst: Thiele,
Hillerup, Molbech m. fl.; forholdsvis indgaaende
Kunstkritik øvedes bl. a. af Wiborg og P. Hjort.
Arven efter Høyen blev tagen op af Julius
Lange (1838—96). Medens Lange i sine Afh. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
