Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunsthistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Nutidskunst«, »Billedkunst« m. v. gav
skarpsindige Bidrag til Bygningskunstens Historie og
viste sin vidtspændende Interesse og sit vaagne
Blik fra Oldtid til Nuet, samlede han sig dog
fortrinsvis om Kunstens Opfattelse og
Fremstilling af Menneskeskikkelsen og nedlagde
Frugterne af dette med genialt Blik valgte og
gennemførte Arbejde i det monumentale Værk
»Billedkunstens Fremstilling af
Menneskeskikkelsen« (1892 ff., 3 Bd, de 2 posthume, sidste
ufuldført); dets Paavisning af »Frontalitetsloven«
gjorde ham berømt i den europ. Kunstverden.
Værker som det ypperlige »Sergel og
Thorvaldsen« og adskillige aandfulde Afh. om
Renaissancens Mestre var Led i dette Lange’s Storsyn
paa den kunstneriske Udformning af
Mennesket; ved Behandlingen af forsk. kunstneriske
Motivers Historie gav han K. ny Impulser.
Vokset op i en Tid, da Specialiseringen endnu
ikke sad i Højsædet og Fagforskerne endnu
ikke ret under Arbejdsdelingens Lov havde
boret sig ned med myreflittigt Arkivstudium og
Kender-Træningens naturvidenskabelige
Mikroskopi hver i sine Ganges Enemærker, og selv
mere anlagt for det universelt store Syn paa
bredt klassisk Grundlag og det historiske
Skønblik fremfor den artistiske Iagttagelse,
er Lange vel forlængst distanceret paa
Kunstkender-Omraadet, men hans
Forfatterskab bevarer sit Værd i de væsentlige
Linier, ogsaa ved dets Aand og brede
Vingefang og ved en Fremstillingens skønne
Kunst — i Pagt med hans enkle og klare
Veltalenhed paa Lærestolen —, der ofte gør hans
Skr til litterære Perler. En anden Elev af
Høyen, Weilbach, har især indlagt sig
Fortjeneste ved sit Kunstnerleksikon (2. Udgave
1896—97). Andre Forfattere: E. Bloch (bl.
a. om Kobberstikkunst), S. Müller (populære
Arbejder, i de senere Aar særlig
Radererkunstens Forfægter), F. J. Meier m. v. En Type
paa den moderne Forsknings skolede
Kunstkendere og Opdagelsesrejsende i Galeriernes
(og Magasinernes) endnu ofte mørke Fastland
blev Karl Madsen, hvis naturbaarne Kenderblik
ikke lod ham blive hængende i
Etikettepedanteri, og hvis baade sproglig cg saglig livfulde
Skr (saaledes bl. a. en fortræffelig Bog om
holl. Malerkunst) har virket i høj Grad
kunstopdragende. Fremragende Kender af nederl.
Kunst og udpræget Museumsmand blev han
Lederen af Nationalgaleriet. Dansk Malerkunst
har ham at takke for vægtige Bidrag, saaledes
bl. a. i den af ham redigerede »Kunstens
Historie i Danmark« og i de af Kunstforeningen
udgivne »Lundbye« og »Marstrand«. Til samme
Serie leverede Emil Hannover de to med
kyndig og skarpt karakteriserende Pen skrevne
Monografier »Købke« og »Eckersberg«.
Hannover, der, kritisk og polemisk anlagt, i sin
Ungdom med træfsikker Pen brød en Lanse for
moderne Kunststrømninger, skrev kyndigt kloge
Værker om fremmed Kunst (»Watteau«, »Svensk
Kunst«, »19. Aarh.’s Kunst«), men samlede sig
mere og mere — gennem sin skattede
Museumsvirksomhed — med forfinet Smag og kræsent
Kenderblik om Kunstindustrien. Fr. Beckett
offentliggjorde foruden den med meget Liv og
Varme skrevne »Florentinske Kunstnere« (1897)
en Rk. Værker (»Altertavler«, »Renaiss. etc. i
Danmark«, »Frederiksborg«, og Afhandlinger,
lødige og berigende ved lærd og grundig
Uddybelse af Stoffet). En anden Elev af Jul. Lange,
P. Johansen, skrev smagssikkert om Giorgione,
Sonne, »Nordisk Oldtidsliv og dansk Kunst«
o. m. m. Endvidere skal lige anføres Knudtzon
(»Masaccio«), Bierfreund, C. V. Nielsen og F. R.
Friis (værdifuldt Kildemateriale til dansk K.).
I den nyeste Tid fik K. en original Kraft i
Wanscher (»Den æstetiske Opfattelse af Kunst«,
»Rafael og Michelangelo«, »Raffaello« [1919],
»Grækernes Syn paa Kunst« etc.);
vidtspændende, egenartet og eksklusiv i sin
Dom (saaledes ud fra Linie- og
Rumproblemets matematiske Løsning) fik han ogsaa
stor Indflydelse paa de yngste Kuld af
Kunstnere. Andre Navne: Mario Krohn, Oppermann,
E. Goldschmidt, Carl Petersen, P. Hertz, Vict.
Christensen, Falck, Leo Swane, O. Gelsted,
Andrup m. fl. Med det ringe Opland har
Kunsttidsskrifter haft en kun krank Skæbne i
Danmark; det af Kunstforeningen startede
»Dansk Kunstblad« udkom 1836—38;
»Kunstbladet« af 1888 (ved Karl Madsen) og dets Navne
af 1898 (Redaktør E. Hannover) havde endnu
kortere Levetid. Fra 1899 udkom det rigt
illustrerede »Kunst« (Redaktør N. V. Dorph, senere
S. Michaëlis) i syv Aargange, med det ovenn.
»Kunstens Historie i Danmark« som Bilag. Det
af E. Goldschmidt 1910 startede »Det ny
Kunstblad« levede kun kort, »Klingen« fra 1917 kun i
3 Aargange. Som »Kunstforeningen« har
udgivet en Del delvis ovf. omtalte Monografier,
har »Foreningen for national Kunst« udgivet
Smaaskrifterne »Blade af dansk Kunst’s
Historie«. Endelig bør nævnes »Kunstmus.
Aarsskrift« (fra 1914) med déts rige Indhold og
Billedstof. I »Tidsskrift for Kunstindustri«, der
dog 1900 sammensmeltedes med
Industriforeningens alm. Tidsskrift, blev der oftere givet
gode kunsthistoriske Indlæg. Et vigtigt
Kildeværk til Kundskab om dansk Kunstudvikling er
C. Reitzel’s »Fortegn. o. danske Kunstneres Arb.
paa Charlottenborg Udstill. 1807—82, med
Indledn. af Jul. Lange« (1883), med Suppl. M. H. t.
K.’s Hjælpevidenskaber o. l., som nord.
Arkæologi (S. Müller’s »Dyreornamentik« etc.),
Ægyptologi (Vald. Schmidt m. v.), Ikonografi
(Strunck, Lund’s »Malede Portrætter«),
Kunstindustri (G. Hetsch, P. Krohn, Nyrop etc.) maa
henvises til de forsk. Art. om disse Emner.
Savnet af store og mangeartede Kunstskatte
var i Norge, hvor Museerne jo er af yngre
Oprindelse, længe en Hemsko for en alsidig
Udvikling af K.; denne samlede sig fortrinsvis om
indenlandsk Bygningskunst samt national
Kunstindustri. Ved Siden af Stavkirkerne blev det
navnlig Trondhjems Domkirke, som
Kunsthistorikernes Interesse rettedes mod, og som var
Genstand for en Rk. oplysende Skr (fra G.
Schøning, P. A. Munch & H. E. Schirmer, H. M.
Schirmer og op til Nutiden). Den mest
universelt anlagte Skikkelse var L. H. Dietrichson,
hvis kunsthistoriske Forfattervirksomhed — af
megen kunstpædagogisk Bet. ogsaa for Sverige,
hvor han en Tid virkede — bevægede sig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
