Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstost - Kunstsamlinger - Kunstsilke - Kunstskakt - Kunstskole - Kunstsmør - Kunststøbning - Kunsttræ - Kunstudstillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hurtigløbende Emulsionsmaskiner af forsk.
Konstruktioner, hvorved der fremstilles en kunstig
Fløde, som derefter straks indblandes i
Ostemælken umiddelbart forinden Løbetilsætningen.
— Osten fremstilles i Reglen som en
Efterligning af Cheddar-Ost og kan smage nogenlunde
godt, men de fleste Mennesker taber hurtig
Lysten til at spise den, og den alm. Mening
er nu, at det fortrinsvis er Bedragerierne med
Salg af K. som uforfalsket Sødmælksost, der
var Skyld i, at det gik stærkt tilbage med
Afsætningen af Ost fra de forenede Stater,
medens Osten fra Kanada, hvor der ikke lavedes
K., fandt stigende Afsætning paa det eng.
Marked. Der blev derfor i de forsk.
nordamerikanske Stater truffet strenge Lovbestemmelser,
der enten helt forbød Produktionen af K. ell.
paabød Produktets tydelige Mærkning med
Betegnelsen Lard-Cheese. — I Danmark har
Produktionen aldrig haft nogen synderlig Bet., og
den ophørte helt, da den blev underkastet
Margarinelovens Bestemmelser, og det blev
paabudt, at Osten skulde mærkes
Margarineost. — I Sverige er det nu paabudt, at
K. skal farves stærk rød.
B. B.
Kunstsamlinger. Med Hensyn til K. skal
henvises til Museer (og til Omtalen af forsk.
K. i Art. om de enkelte større Byer). En
enkelt Art af K., Kobberstikkabinettet,
Kobberstiksamlingen, staar ofte iflg.
sin hist. Oprindelse paa Grænsen mellem K.
og Biblioteker, ud fra hvilke sidste de hyppig
har specialiseret sig. Dette gælder saaledes om
den danske kgl. Kobberstiksamling (i
Kbhvn), der indtil 1835 var et Led i det store
kgl. Bibliotek, men som fra nævnte Aar, især
ved J. M. Thiele’s (Samlingens første
Inspektør) og Baron v. Rumohr’s ihærdige
Virksomhed, fremtraadte som en selvstændig, fra Apr.
1843 offentlig tilgængelig Samling, paa dette
Tidspunkt mønstrende c. 37600 Bladet, 1880 c.
60000, hvoraf Kobberstik etc. udgjorde c. 50000
Blade, Haandtegningerne 10000. Samlingen, hvis
Stamme kan føres tilbage til de ypperlige
Aftryk af Dürer’s Arbejder, som denne Kunstner
skænkede Christian II, forelaa indtil dens
Selvstændighed hovedsagelig i Bøger, i hvilke de
enkelte Stik var opklæbede; Vinteren 1851—52
flyttedes den fra Biblioteket til Prinsens Palæ
og er nu optaget i det store Kunstmuseum. Den
har, selvfølgelig forholdsvis rigest forsynet med
danske Kobberstik og Raderinger (samt en god
Samling Haandtegninger), sin Styrke i Blade af
ældre Kunst, medens moderne Kunst kun er
svagere repræsenteret i den. Efter Flytningen
til Kunstmus. har Samlingen i senere Tid i ikke
ringe Grad udvidet sine Rammer og endvidere
ved periodiske instruktive Udstillinger søgt at
vække Publikums Interesse for den grafiske
Kunst. (Litt.: E. Bloch, »Den kgl.
Kobberstiksamling. En Haandbog til Brug for
Besøgende«). Tilsvarende Samlinger findes i andre
Lande (for Frankrigs Vedk. se
Chalcographie du Louvre), hvor man fl. St. har
udvidet deres opr. Ramme og gjort dem til
Museer for saa godt som al grafisk Kunst.
A. Hk.
Kunstsilke, forsk. Erstatningsmidler for
Silke, af hvilke den første brugelige Slags
efter Fremstilleren kaldes Chardonnet’s
Silke, fremstilles af Kollodium ell. en anden
Opløsning af Nitrocellulose, der presses ud af
en Beholder, hvis Bund har Huller af en
Størrelse, der er afpasset efter det Tværsnit,
Traaden skal have. Traadene ledes ned i en
Opløsning af et Alkalisulfid, hvorved de denitreres,
saaledes at de mister Nitrocellulosens
Letantændelighed og Opløselighed i Æteralkohol. Den
saaledes fremstillede K. ligner i det Ydre
fuldstændig Silke, men er ikke saa stærk som
denne. Man har ogsaa forsøgt at fremstille K. ved
at sprøjte en Opløsning af Cellulose i
Kobberoxydammoniak gennem fine Aabninger ud i
Eddike, hvorved Opløsningen sønderdeles,
saaledes at der dannes fine Cellulosetraade. Denne
ret kostbare K. er efterhaanden afløst af fl. a.,
f. Eks. Lehnersilken, til hvilken der som
Opløsningsmiddel for Nitrocellulosen bruges
Metylalkohol og til Opløsningen sættes en
Opløsning af Silkeaffald i Iseddike. Endvidere
fremstilles K. af Viskose og — i størst
Mængde — af Cellulose, der først omdannes til
Celluloseacetat, Cellon, ved Behandling med
Eddikesyreanhydrid og Svovlsyre, den saakaldte
Acetatsilke. Noget K. fremstilles ogsaa af
Gelatinetraade, der gøres uopløselige ved
Behandling med Formalin, Vandurasilke.
— Urigtigt bruges K. ogsaa som Betegnelse for
merceriseret Bomuld.
K. M.
Kunstskakt er en Skakt, hvori der er
anbragt Pumper for Lænsningen af Gruber.
Kunstskole, se Kunstakademi.
Kunstsmør, Betegnelse for Margarine.
Kunststøbning, Fremstilling af Buster,
Statuer, Monumenter, Vaser o. l.
kunstindustrielle Genstande ved Støbning af Metal.
Fremgangsmaaden betinges foruden af Materialet
tillige af Genstandens Størrelse. Større
Genstande støbes sædvanlig hule og over Kerne for at
spare Metal og formindske Vægten. Ved
Hulstøbning forøges ogsaa Støbestykkets
Skarphed i Omridsene. K. af Bronze gaar langt
tilbage i Oldtiden. K. af Jern, som frembyder
langt større Vanskeligheder, tilhører Nutiden;
i Tyskland er Ilsenburg kendt for smukt K. af
Jern; i Sverige udøves den i Husqvarna o. fl.
St. I K. anvendes foruden Bronze og Jern
tillige Zink, og til Genstande af Jern ell. Zink,
som skal staa i det fri, anvendes med Held
galvanisk Overtræk, navnlig med Kobber,
Bronze ell. Messing.
Tidligere støbtes selv meget store Stykker
K. i eet; nu er det almindeligst at støbe i fl.
Dele og samle dem bagefter; et Uheld ved
Støbningen faar derved mindre at betyde, og
Formningen bliver simplere.
F. W.
Kunsttræ, se Træ, kunstigt.
Kunstudstillinger, offentlige Udstillinger af
Kunstgenstande (opr. Værker vedrørende
Maler-, Billedhugger- og Bygningskunst, hvortil
senere kom grafisk Kunst og i nyere Tid ogsaa
kunstindustrielle Arbejder). De smaa og
kortvarige K., der i 16. og 17. Aarh. sattes i Scene
af Kunsthandlere og ofte havde en tilfældig
Karakter, f. Eks. i Anledning af Kirkefester,
blegnede snart for de officielle og fornemme,
der var knyttede til Kunstakademierne, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
