Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstudstillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hensigten med dem var at vejlede det store
Publikums Smag og øve Kunstnerne — opr.
kun Akademiets egne Medlemmer — i
befrugtende Sammenligning. Under det nuv.
Udstillingsvirvar, hvor K. sættes i Scene af
Akademier, Kunstnerklubber, Kunstforeninger og
Kunsthandlere (samtidig med, at
Auktionsudstillinger med gl og ny Kunst i saa høj Grad
holder Publikum i Aande), har K. ikke uden
videre den umiddelbart opdragende Karakter,
men er Markederne, hvor særlig det ell. de
sidste Aars Høst kastes ind. Stævner for
Kappestrid mellem nyt og gl. Kunstsyn og
samtidig betydningsfulde og uundværlige
Afsætningssteder, der dog ikke sjælden frister
Kunstneren til at arbejde vel meget »paa
Spekulation«. De gl. Akademikunstudstillinger —
Saloner, som de ofte kaldes efter de fr. —
holdtes gerne hvert 2. Aar ell. med endnu større
Mellemrum. 1667 havde Paris sin første
Akademi-Salon; fra 1786 og i de flg. 90 Aar holder
Berlins Akademi K. hvert andet Aar. Danmark
faar 1769 sin første »Salon«, Sverige sin 1794. I
Kbhvn holdt Akademiet sine »Saloner« af
Akademimedlemmernes Værker 1769, 1778, 1794,
1815; desuden var der fra 1772 smaa
Udstillinger af Guldmedaille- og Elevarbejder, fra
1782 under Akademiets Censur. Vigtige
internationale K. knyttes fra 19. Aarh.’s 2. Halvdel
til de store Verdensudstillinger. Fra 1888 giver
München sin aarlige K. et internationalt Præg,
hvilket efterlignes andensteds, og nu kan
næsten hvert Aar fremvise en Række
internationale K. Brydningen mellem gl og ny Kunst
har efterhaanden medført en Udskillelse fra
de gl. officielle K. af Arbejder, tilhørende
nyere Retninger. Denne Brydning kan i Frankrig
følges helt tilbage til 18. Aarh.; saaledes
holdtes allerede 1751 en egl. Salon des Indépendants,
idet det gl. Lukasgilde i Konkurrence med
Salonen aabnede en juryfri Udstilling; da
Nationalforsamlingen 1791 aabnede Salonen for
alle fr. og fremmede Kunstnere, var der
foreløbig ikke længere Jordbund for de fri
Institutioner. Den gl. fr. Salon i Champs Élysées
i Paris (udg. fra Société des artistes français)
faar 1882 en Konkurrentudstilling, arrangeret
af Soc. intern, d. peintres et sculpteurs, der
(som Soc. internat. d. beaux-arts) efter 1890
regelmæssig udstiller paa Marsmarken. Lgn.
Bevægelser andensteds: i Tyskland først i
München, hvor »Verein bild. Künstler München«
1892 danner en Secession, i London optræder
ved Siden af K. i Royal Academy K. i
Grosvenor Gallery (især repræsenterende
Prærafaelitterne), fra 1888 i New Gallery, o. s. fr.
I Kria betegner de fra 1882 indrettede
Høstudstillinger en Emancipation, i Kbhvn danner
den »fri Udstillings« Mænd deres »Secession«
(fra 1892) over for Charlottenborg-Udstillerne;
senere skiller ny Grupper sig ud. Med Hensyn
til K. i fremmede Lande kan henvises til
periodisk udkommende Værker som
»Kunsthandbuch für Deutschland«, Wetsch’s
»Kunst-Ausstellungs-Kalender«, The year’s art,
omhandlende hele det britiske Rige og ogsaa givende
internationale Data, samt den fr. L’année
artistique. Se endvidere bl. a. J. Martin, Nos
peintres et sculpteurs: Portr. etc. suiv. d’une
notice sur les salons depuis 1673 (1897);
Guiffrey’s Optryk af det fr. Akademis
Udstillingskataloger 1673—1800 (42 Bd, 1869—72; med
Suppl. 1873); Graves, Dictionary of artists,
who have exhibited works in the princ.
London exhibitions (ny Udg. 1895).
I Danmark er der, som alt nævnt,
allerede fra Slutn. af 18. Aarh. arrangeret K. af
Akademiet. Fra Beg. af 19. Aarh. begynder
regelmæssige aarlige Udstillinger, hvori alle
Kunstnere kan deltage, paa Charlottenborg fra
1821 under Navn af Foraarsudstillinger; 1883
faar Udstillingen sin særlige Bygning bag
Charlottenborg. Kunstforeningen i Kbhvn har
Fortjenesten af mange større Udstillinger (saaledes
retrospektive), der dog hovedsagelig kun er
komne selve Medlemskredsen til gode. M. H. t.
disse K. skal man i øvrigt henvise til Art.
Kunstakademi og
Kunstforeninger. For de førstes Vedk. skal dog, til
Supplering, omtales Kultusministeriets Bekendtg. af
13. Febr 1900, der ændrede tidligere
stadfæstede Bestemmelser om de aarlige Udstillinger
(efter Bekendtgørelse af 1857). Iflg. nævnte
Bekendtgørelse skal Udstillingskomiteen bestaa af
7 paa 3 Aar valgte Kunstnere, saaledes at 1
Medlem valgtes af Ministeriet, 3 af det ved
Resol. af 1887 organiserede saakaldte
»Kunstnersamfund«, 3 af Akademiraadet efter
Forholdstalsvalgmaade. Censurkomiteen skal
bestaa af Udstillingskomiteen samt 6 hvert Aar
valgte Kunstnere (2 Malere, 2 Billedhuggere, 2
Arkitekter). Valgret til Valget af disse har de
mindst 1 Gang i de sidste 3 Aar paa
Charlottenborg udstillende Kunstnere samt for
Arkitekters Vedkommende Medlemmer af
»Kunstnersamfundet«. Uden Censur optages 4 Arbejder
af den Kunstner, der før 1. Juni 1899 efter de
da gældende Regler var uden for Censur, samt
3 Arbejder af den, der hører til de i
Bekendtgørelsen nærmere formulerede Grupper (ny
Fundats for Kunstakademiet 19. Oktbr 1921).
De i en længere Aarrække arrangerede
Juleudstillinger paa Charlottenborg, vel særlig
beregnede paa yngre Kunstnere, afløstes af
»Efteraarsudstillingerne«. Vigtige Oplysninger
om de til Akademiet knyttede K. giver C.
Reitzel’s »Fortegnelse over danske Kunstneres
Arb. paa Charlottenborg-Udstillingen 1807—82,
med Indledning af Jul. Lange« (1883) samt
naturligvis Aarskatalogerne. De fortjenstfulde, ved
F. Hendriksen udg., fra 1881 udkommende
illustrerede Kataloger til
Charlottenborg-Udstillingen maatte man desværre efter en kort
Aarrække atter opgive.
A. Hk.
Den første norske K. aabnedes i Kria 10.
Maj 1818 under Ledelse af Landskabsmaler og
Kobberstikker H. A. Grosch og Kapt. Munch.
Den indeholdt 166 Numre indenlandske
Kunstarbejder. Lgn. Udstillinger holdtes i fl. af de
nærmestfølgende Aar. Efter Kunstforeningernes
Oprettelse er det disse, der har Fortjenesten af
de jævnlig afholdte K. 1882, under den stærke
Opposition mod Kria Kunstforen., arrangerede
Kunstnere selv en K., den første saakaldte
»Høstudstilling«, der gentoges i det flg. Aar. Fra
1884, da Stortinget første Gang bevilgede et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
