Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kursus - Kurtage - Kurtics - Kurtine - Kurtisan - Kurtoisi - Kurtsolari - Kurtz, Johann Heinrich - Kuru - kuruliske Stol - Kuruma - Kuruman - Kumme - Kurutscheschme - Kurv (bot.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afsnit af en saadan (et »K.« i Kemi, i Fransk),
— ogsaa hele Indbegrebet af den Undervisning,
der bringes til Ende i en Undervisningsanstalt
i en vis Tid (»akademisk K.«, »fleraarigt K.«),
— endvidere den Tid, der anvendes paa et vist
Enkeltstudium (»maanedlig«, »halvaarlig« K.)
— stundom ogsaa de Discipliner, der er
forenede paa et K.
Cl. W.
Kurtage [-’ta.sjə] (fr. courtage), det
Vederlag, der betales Mæglere for deres
Medvirkning ved Forretningers Afslutning. Størrelsen
af K. er for Vare-, Veksel-, Skibs- og
Assurancemæglere fastsat i Forordn. for Mæglerne
i Kbhvn af 22. Decbr 1808 og Plakat af 24.
Decbr 1817 om Forhøjelse af K. for
Skibsmæglere.
(E. M.). C. Th.
Kurtics [’kurtet∫], By i Rumænien nær
Grænsen mod Ungarn og 15 km N. f. Arad,
ved Jernbanelinien Budapest—Arad, har 8000
overvejende rumænske, gr.-kat. Indb.; i
Omegnen Tobaksdyrkning, Agerdyrkning, Faare-
og Kvægavl.
G. Ht.
Kurtine kaldes i det bastionære Grundrids
den Voldstrækning, der ligger mellem to
Nabobastioners Flanker.
Sch. P.
Kurtisan (fr.), Hofmand, Hofsnog,
Spytslikker, Galan. Kurtisane, elegant
Demimondedame, fornem Skøge. Kurtisere, smigre,
gøre sin Opvartning, bejle til (Kvinders) Yndest,
gøre Haneben.
Kurtoisi [-toa-] (fr. courtoisie), Ridderlighed,
beleven Forekommenhed, fint, anstandsmæssigt
Væsen; Galanteri (mod Damerne).
Kurtsolari, en lille gr. Øgruppe i det Ioniske
Hav ud for Mundingen af Floden
Aspropotamos. Den kaldtes i Oldtiden
Echinaderne ell. Oxiæ insulæ, og en af Øerne hedder
endnu Oxiæs. Her vandt Genueserne under
Andrea Doria 1571 et Søslag over Tyrkerne.
C. A.
Kurtz [korts], Johann Heinrich, tysk
luthersk Teolog (1809—90), studerede Teologi i
Halle og Bonn (1830—33), blev 1835 Overlærer
ved Gymnasiet i Mitau og var 1849—70 Prof.
i Teologi i Dorpat. Efter at han havde taget sin
Afsked som Prof., levede han til sin Død i
Marburg. Hans talrige Skr bevæger sig dels
paa Gl. Test.’s, dels paa Kirkehistoriens
Omraade. Mest kendt er han blevet ved sin
»Lehrbuch der Kirchengeschichte« (1849), oversat og
bearbejdet paa Dansk 1879 af J. P. V.
Petersen.
(J. P. B.). A. Th. J.
Kuru, Navn paa en berømt Sagnkonge i
Indien (Søn af Solens Datter Tapatī) samt paa
hans Efterkommere og det af dem beherskede
Folk og Land ved Dehli med Hovedstaden
Hāstinapura, nøje forbundne med de sydligere
i Duab’en boende Pāñcāla’er. Begge de i
Mahābhārata kæmpende Kongehuse var K., men
særlig bruges K. om det ene Parti
(Dhṛitarāshṭra-Sønnernes i Modsætning til
Pānṇḍu-Sønnernes). Med K. hænger sammen K.-kshetra
(»K.-Marken«), hvor det store Slag i
Mahābhārata stod, og hvor der var et overordentlig
helligt Valfartssted Samantaparicaka ɔ: 5 Søer,
som Paraçu-Rāma havde dannet af de slagtede
Kshattriya’ers Blod, og K.-jāngala
(»K.-Krattet«) op ad Bjergene til. — Uttara-K. (»de
nordlige K.«) var et til det yderste N. henlagt
Eventyrland, et jordisk Paradis.
(S. S.). D. A.
kuruliske Stol (sélla curulis) kaldtes i det
gl. Rom en med Elfenben indlagt Stol uden
Ryg, som benyttedes af de øverste
Embedsmænd ved officielle Lejligheder, især
Retsforhandlinger. Ordet synes egl. at betyde
»Vognstol«, og Stolen antages i Kongetiden at have
været anbragt paa en Vogn, hvorpaa Kongen
sad og præsiderede ved Retsforhandlingerne.
I Republikkens Tid opstilledes den derimod paa
en Brædeforhøjning paa det Sted, hvor Retten
skulde holdes; da Stolen var til at slaa sammen,
kunde den let flyttes fra Sted til Sted. De
Embedsmænd, der havde k. S., var Konsuler,
Prætorer og kuruliske Ædiler (hvilke
tilsammen kaldes de kuruliske Embedsmænd) samt
de ekstraordinære Embedsmænd Diktator og
magister equitum; enkelte Gange nævnes ogsaa
Censorer med k. S.
H. H. R.
Kuruma (kin. Djinrikisha, heraf
Europæernes Riksha ell. Rikshaw), et let, tohjulet
Køretøj, der trækkes af et Menneske, er under
Paavirkning af europ. Forbilleder blevet
opfundet i Japan for nogle Decennier siden og
erstatter i dette Land fuldstændig Europas
Drosker. Fra Japan har dette
Befordringsmiddel med rivende Hast udbredt sig til alle
Østasiens Havnestæder, ja selv paa Ceylon er de
i alm. Brug.
M. V.
Kuruman (Ny-Lattaku), Hovedplads og
Station for det eng. Missionsselskab i
Britisk-Betschuana-Land (Sydafrika), 160 km N. f.
Griquatown, med stor Skole og talrige Huse
for Missionærerne og de døbte Betschuanere.
Her begyndte Livingstone sin
Missionsvirksomhed hos sin Svigerfader Moffat, der her ledede
Missionen 1821—70. Da Jernbanelinien fra
Kapstaden passerer et godt Stykke Ø. f. Byen, har
den nu kun mindre Bet., men er dog Centrum
for fl. Handelsveje.
C. A.
Kumme, By i Japan, Prov. Fukuoka paa
Kiushiu, ligger paa venstre Bred af Tshikugava
ved Jernbanen fra Fukuoka til Kumamoto og
har (1908) 28934 Indb. K. var forhen Sæde for
en Daimio.
M. V.
Kurutscheschme [-t∫e∫’me], stor Landsby
ved Bosporus, nordlig Forstad til
Konstantinopel, mest beboet af Grækere og Armeniere,
med en lille Havn og en Moské. K. er det gl.
Anaplus, hvor Konstantin den Store byggede
en berømt Kirke for Ærkeenglen Mikael.
C. A.
Kurv (bot.) er en midtpunktsøgende
Blomsterstand med kort Hovedakse og siddende
Blomster. Den er karakteristisk for
Kurvblomstrede, men findes ogsaa i andre Familier, f.
Eks. hos Kartebollefamilien. Den opfattedes af
Linné som en »sammensat Blomst«. Kurvens
Aksedel hedder Blomsterlejet; de (golde)
Højblade, som sidder uden om den hele
Blomstersamling, kaldes Svøbet ell.
Kurvdækket. I biologisk Henseende virker hele Kurven
som een Blomst. — Blomsterkage er en
ejendommelig Form for en K.; den findes hos
Figen, hvor den er hul og krukkeformet og
bærer Blomsterne paa Indersiden, og hos
Dorstenia, hvor den er flad og tallerkenformet og
bærer Blomsterne paa Oversiden.
(V. A. P.). A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
