Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kurv, give - Kurv (Pølse) - Kurvatur - Kurvblomstrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kurv, give, faa en K. ɔ: af slaa, faa Afslag
paa et Frieri.
Kurv kaldes Pølse i norske Bygdemaal og
Eventyr. Sv. »korf«.
H. F.
Kurvatur (lat. curvatura) kaldes den nederste
buede Rand af Brystkassen; den ses og føles
tydelig udvendig paa Overgangen mellem Bryst
og Bug.
S. B.
Kurvblomstrede (Compositæ), Familie af
tokimbladede og helkronede Planter, der ene
danner Ordenen Aggregatæ. De fleste er en-,
to- ell. fleraarige Urter; sjældnere er
Halvbuske, Buske ell. Træer. Bladene er spredte,
hos nogle dog modsatte, og i øvrigt af højst
vekslende Udseende; Akselblade mangler.
Blomsterstanden er en Kurv (Fig. 1) og ligner en
enkelt Blomst (deraf Navnet Compositæ, idet
den tidligere er opfattet som en sammensat
Blomst, flos compositus); ogsaa biologisk
frembyder den Ligheder med en enkelt Blomst (se
ndf.). Af de grønne Højblade (Svøbet), der
omgiver Blomsterne, er de yderste som Regel
golde, ɔ: de støtter ingen Blomster.
Blomsternes Antal er yderst forsk.; hver Kurv kan
indeholde fra fl. Tusinde (særlig rigt
blomstrende Kurve af Solsikke) til en eneste
(Tidselkugle). Af systematisk Vigtighed er
Blomsterlejets Form og Beklædning; det kan være fladt,
hvælvet ell. kegleformet, og det kan være
nøgent ell. udstyret med Avner, ɔ: Højblade, der
støtter de enkelte Blomster, ell. talrige Børster,
der fremkommer ved Avnernes Deling. De
yderste Blomster i Kurven kaldes
Randblomster; alle de øvrige Skiveblomster. Kurvene er
atter gerne samlede i større Stande, oftest
Halvskærme, der har midtpunktflyende
Udspringning, medens Udviklingen er udpræget
midtpunktsøgende i den enkelte Kurv.
Blomsterne er oversædige og 5-tallige i de 3
yderste Kredse. Bægeret er kun sjældent
udviklet til 5 tydelige Blade (Xeranthemum);
oftest er der langs Bægerets Rand opstaaet
talrige Børster og Haar (Fnok ell. Fnokstraaler),
og undertiden er Bægeret udviklet til en
hindeagtig Krave. Fnokken, der kan være glat, ru
ell. fjerformet forgrenet, har stor Bet. for
Frugtens Spredning; mangler den, sker
Spredningen paa anden Vis (se ndf.). Hos en Del Slægter
(Høgeskæg, Mælkebøtte, Gedeskæg o. fl.) løftes
Fnokken op paa en tynd Stilk (Næb), der ved
Frugtmodningen udvikler sig af Frøgemmets
øverste Del. — Kronen har hyppigst et
cylindrisk Rør, men en forsk. formet Krave,
hvorved den bliver enten regel- ell. uregelmæssig.
I første Tilfælde er Kraven 5-tandet og
rørformet (Fig. 2 og 4, tilhøjre), medens den
uregelmæssige Krone kan være enten
læbedannet, som hos Læbeblomstrede med en
2-bladet Overlæbe og en 3-bladet Underlæbe, ell.
tungedannet, idet Kraven er spaltet, og
alle 5 Kronblade forenede til et tungedannet
og 5-tandet Blad (Fig. 3). Dog maa bemærkes,
at mange tungedannede Kroner har 3 ell.
færre Tænder og egl. er læbedannede, idet
Overlæben er undertrykt; disse kun
tilsyneladende tungedannede Kroner kaldes uægte
(Fig. 4, tilvenstre), medens hine er ægte. —
De 5 Støvdragere har fri Traade; derimod er
Knapperne, der aabner sig indad,
sammenvoksede til et Rør; kun hos Brodfrø og Ambrosia
er Støvdragerne helt fri. Knapbaandet danner
oftest en hindeaglig Forlængelse af forsk. Form.
Randblomsterne mangler hos en stor Gruppe
Slægter (Asters-Gruppen) Støvdragere; de er
 |
| Fig. 1. Kurv af Jordskok, gennemskaaren paa langs. |
 |
| Fig. 2. Blomst af Knopurt. |
 |
| Fig. 3. Blomst af Høgeurt. |
 |
| Fig. 4. Randblomst og Skiveblomst af Georgine. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
