Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kusch - Kuschitter - Kushanerne - Kushantsu - Kushk-i-Nakhud - Kusije - Kusine - Kusken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stamme fra K. Til K.’s gl. Historie giver de ægypt.
Hieroglyf-Indskrifter os mange højst vigtige
Bidrag. Ægypterne gjorde sig allerede under
det XII Dynasti, om ikke før, til Herrer over
en Del af K., mindst til 2. Katarakt (Vadi
Halfa). Siden gik Herredømmet, som det
synes, tabt, men genvandtes af Faraoerne af
XVIII Dynasti. Thotmes III trængte frem til
Negerlandene, og nu var K. i fl. Aarh. ægypt.
Prov., styret af en Statholder, der kaldtes
»Kongelig Søn af K.«, men som i Reglen ikke
hørte til Kongehuset. Længere hen i Tiden
omtrent fra Aar 950 f. Kr., gjorde K. sig
uafhængigt. I Byerne havde efterhaanden mange
ægypt. Nybyggere bosat sig, og man havde her
indført Dyrkelse af ægypt. Guddomme.
Aristokratiets Sprog var sikkert Ægyptisk, men
Folket talte vistnok sine gl. Sprog. Rigets
Hovedstad var Napata ved Foden af Gebel Barkal.
I 8. Aarh. f. Kr. kom K. til at spille en stor
politisk Rolle derved, at Kongerne af K. (Piankh,
Sabako, Sabataka, Taharka) gjorde sig til
Herrer over Ægypten (XXV Dynasti), ja søgte at
udvide deres Herredømme over Syrien; men
de traf her paa Assyrerne, som drev dem
tilbage og snart svækkede dem saa stærkt, at de
ikke mere kunde hævde Herredømmet over
Ægypten. Kongerne i K. vedblev en Tid at
residere i Napata, men maatte dele Magten med
et mægtigt Præsteskab. Senere hen flyttedes
Residensen til Meroe. Af Kongerne i K. i 3. Aarh.
f. Kr. er Ergamenes den mærkeligste. Efter at
Romerne havde indtaget Ægypten Aar 30 f. Kr.,
foretog de et Tog imod K. (Æthiopien). Den
nordl. Del af Landet faldt i Romertiden i
Blemmyernes Hænder, og paa Resten af Riget K.
gjerde til sidst Nobaderne Ende.
V. S.
Kuschitter [-’∫i-] (af hebr. kushi), Beboerne
af Kusch, Æthiopien. Om de af disse Folk i
Oldtiden talte Sprog faar vi nogen
Underretning gennem de Personnavne fra disse Egne,
som forekommer i ægypt. Indskrifter,
hvorimod de af disse gl. Folk paa fl. St. i Nubien
efterladte Indskrifter, der er affattede i
Landets gl. Sprog, ikke endnu er tolkede. Nyere
Lærde (Lepsius o. a.) betegner ved K. de
Nutidsfolk fra Landene S. f. Ægypten, som taler
Sprog, der sikkert har et vist indbyrdes
Slægtskab, og som nu gerne sammenfattes under
Benævnelsen »de hamitiske Sprog«. Fl. Lærde
betegner ogsaa de gl. Kulturfolk i Sydarabien
som K., vel fordi de af Israelitterne antoges at
nedstamme fra Kusch; ja nogle Lærde kalder
ogsaa stundom, Fønikerne for K., vel fordi
deres Forfædre af gr. Forfattere sagdes at
være udvandrede fra Bredderne af det røde
Hav ɔ: den persiske Bugt. De Lærde taler endog
stundom om K. i Babylonien, rimeligvis fordi
efter israelitiske Sagn Nimrod, Babylons
Anlægger, skulde nedstamme fra K., maaske
ogsaa fordi der i Babylonien fandtes Folk, hvis
Navne havde en vis Lydlighed til fælles med
Kusch. Men disse Bevisgrunde o. a. lgn., som
er anførte af nyere Lærde, er af en yderst
skrøbelig Beskaffenhed og godtgør intet.
V. S.
Kushanerne [-’sja’-] (kin. Yueh-Chi), en
indoskytisk Folkestamme i Central-Asien, som i
de første Aarh. af vor Tidsregning grundede
et mægtigt Dynasti, der strakte sig over det
østlige Persien, Kashmir og det nordvestlige
Indien og der øvede en betydelig Indflydelse,
hvilket ses af de talrige Indskrift- og Møntfund.
Dynastiets Grundlæggere var Kadphises I
(c. 45 e. Kr.) og Kadphises II (c. 85). En
Søn af sidstnævnte var den fra den ind.
Historie kendte Kanishka (gr. Kanerkes), hvis
Hovedstad var Peshāwar, og hvis Søn
Huvishka (Hushka) grundlagde Byen
Hushkapura i Kashmir. Den sidste
Kushān-Konge var Vāsudeva i 3. Aarh.; paa denne Tid
opløstes Dynastiets Magt af de pers.
Sassanider. (Jfr Indien, »Historie«). (Litt.:
Vincent A. Smith, The early history of India
[Oxford 1904]).
D. A.
Kushantsu [-sjan-], Sølvbjergværk i
Mongoliet, 8 Dagsrejser N. f. Peking, er i den seneste
Tid blevet bearbejdet under amer. Ledelse og
har vist sig overordentlig produktivt. I
Nærheden findes store Lejer af Kul og Jern.
M. V.
Kushk-i-Nakhud, By i Afghanistan V. f.
Kandahar, hvor Englænderne under General
Burrows 27. Juli 1880 blev slaaede af Ejjub
Kan.
M. V.
Kusije, By i Mellemægypten paa Nilens
Vestside, 318 km S. f. Kairo og 50 km N. f.
Siut. K., gerne kaldet el-K., var Oldtidens
Kusæ og Kopternes Kos-koo. Efter Ælian
dyrkedes her Afrodite Urania (d. e. Hathor) og
hendes hellige Ko. Lige over for K. paa Nilens
Østside ligger Bjerget Gebel-Abu-Fêda
med mange Klippegrave, i hvilke vistnok
Oldtidens Beboere af K. bisatte deres Døde. V. f.
K., bl. a. ved Meïr, er der gjort vigtige Fund
(særlig Gravfund), som ses i Mus. i Kairo.
V. S.
Kusine (fr.), Faders ell. Moders Søster- ell.
Broderdatter.
Kusken (auriga), Stjernebillede paa den
nordlige Himmel, begrænset af Giraffen i N.,
Perseus i Ø., Tvillingerne i S. og Lossen i V.,,
indeholder efter Backhouse 214 for det blotte Øje
synlige Stjerner, hvoraf 1 af 1. Størrelse (α
Capella). K. afbildes alm. som en Mand i
knælende Stilling, holdende i den højre Haand
Stigbøjle og Svøbe og bærende paa venstre Arm
en stor og to smaa Geder. Af mærkelige
Dobbeltstjerner kan mærkes α (Capella), der
foruden at være optisk ogsaa er spektroskopisk
dobbelt. β er spektroskopisk dobbelt, de to
Komponenter er af samme Lysstyrke og
bevæger sig i 4 Dage om det fælles Tyngdepunkt.
Bl. de hidtil kendte 57 foranderlige Stjerner
varierer Algolstjernen ε (der findes i alt 4)
sin Lysstyrke fra 3,3 til 4,1 i en Periode paa
9905 Dage, den hidtil kendte længste Periode,
Formørkelsen varer i 727 Dage, den mindste
Lysstyrke i 313 Dage. Algolstjernen β varierer
sin Lysstyrke fra 2,1 til 2,2 i 4 Dage
(Formørkelsen staar paa i 6 Timer), de to andre
Algolstjerner er teleskopiske. De øvrige hidtil kendte
foranderlige Stjerner i K. er teleskopiske; af
disse kan mærkes den ny Stjerne fra 1892, der,
da den lyste stærkest, viste sig som en Stjerne
af 4,5. Størrelse og nu er svagere end 15.
Størrelse (se foranderlige Stjerner). Af de
mange Stjernehobe og -taager nævnes den for det
blotte Øje synlige i Nærheden af φ, M 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
