Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuyper, Abraham - Kuytenbrouwer, Martinus Antonius - kVA - Kvaas - Kvabbe - Kvabso - Kvad ell. Kvæde - Kvadderis - Kvade - Kvaderformation - Kvadersandsten - Kvadersten - Kvadragesima - Kvadrans - Kvadrant (mat.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kuyper [’kö^ypər], Abraham, nederlandsk
Teolog og Statsmand, f. 29. Oktbr 1837, blev
1863 Præst og 1870 ansat i Amsterdam, hvor
han 1880 fik grundlagt et frit Univ. og selv blev
Prof. i Teologi, af streng oalvinistisk Retning;
ligeledes har han stiftet en reformert
Frikirke. 1874—77 var han Medlem af andet
Kammer, hørte til det »antirevolutionære« Parti og
blev efter Groen van Prinsterer’s Død (1876)
dets Leder; var i en lang Aarrække baade
Redaktør af et politisk Dagblad »Standaart« og
et kirkeligt Ugeblad. 1894 valgtes han paa ny
til andet Kammer og blev Juli 1901 Første- og
Indenrigsminister i et Ministerium, sammensat
dels af Calvinister, dels af Katolikker til fælles
Kamp mod den fr. Revolutions Aand
(Gudsfornægtelse og Materialisme). Han undertrykte
1903 med Kraft en omfattende Strejke af
Havne- og Jernbanearbejdere og gennemførte
1905 en Lov, der stillede de fri Universiteter
paa lige Fod med Statens; derimod søgte han
Jan. 1902 forgæves at opnaa Fred i Sydafrika
ved at tilbyde nederlandsk Mægling. Da
Valgene Juni 1905 gik Ministeriet imod, tog han
straks sin Afsked, men Valgene 1909 gav ham
fuld Oprejsning og bragte hans Parti paa ny
til Magten. Selv var han 1908 udnævnt til
Statsminister (ɔ: uden for Ministeriet). Han er
en meget frugtbar Forf. saavel af teologiske
som af politiske Skr; udgav allerede 1867 den
polske Reformator Johannes af Lasco’s Værker,
1901 en teologisk Encyklopædi og 1904
Forelæsninger over Calvinismen. 1912 opgav han for
Tunghørighed sit Sæde i andet Kammer.
E. E.
Kuytenbrouwer [’kô^ytə(n)brå^uər],
Martinus Antonius, holl. Maler, f. 21. Novbr
1821 i Amersfoort, d. 1897 i Paris. Han lærte
hos sin Fader, den begavede Kunstdilettant
Martinus K. (1777—1850), der beklædte en høj
Officersstilling i den holl. Hær, uddannede sig
derefter paa Rejser i Belgien og Frankrig og
bosatte sig i Bryssel, hvor han blev Hofmaler.
Han var fortrinsvis Jagtmaler og er
repræsenteret i fl. holl. og belg. Museer. Den i sin Tid
meget søgte Maler (der ogsaa havde været
sysselsat for Napoleon III) døde i meget trange
Kaar.
A. Hk.
kVA, internationalt vedtaget forkortet
Betegnelse for Kilovoltampère.
Kvaas, Herred i Vest-Agder Fylke, NØ.
f. Farsund, (1920) 678 Indb. Herredet svarer til
K. Sogn og Lyngdal Præstegæld. Det ligger
omkr. Lyngdalelvens nedre Løb og deles ved
denne Elv i omtr. to lige store Dele.
Bebyggelsen er spredt. Gennem Dalen gaar en
Hovedvej, som sætter Herredet i Forbindelse med
Lyngdal og Farsund, Kørevej gaar ogsaa
østover til Undalen. De vigtigste Næringsveje er
Kreaturavl. Beiterne er gode. Skoven er
veksterlig. Herredets Areal er 106,19 km2.
Antagen Formue 1919 1144500 Kr og Indtægt
172680 Kr.
M. H.
Kvabbe, se Torsk.
Kvabso, se Skivefisk.
Kvad ell. Kvæde, isl. kvæði, betyder en
Sang ell. Digt, opr. blot »noget, der fremsiges«
med rytmisk Tonefald (at kveða = udtale,
fremsige). Bruges nu mest om de gl. Digte som
et Slags Artsbetegnelse (Eddakvad,
Skjaldekvad, ved Siden af Eddadigte o. s. v.) ell. som
en mere højtidelig Betegnelse for Sang, Vise
i Alm.
F. J.
Kvadderis, se Is, S. 514.
Kvade (Kvae) kaldes i Norge den
harpiksagtige Vædske, som udsondres af Træer,
særlig Naaletræer. Oldnorsk kváða (beslægtet
med »Kit«). Ordet findes ogsaa i ældre Dansk
(f. Eks. hos Harpestreng).
H. F.
Kvaderformation benævnes p. Gr. a.
Forekomsten af Kvadersandsten den øverste Del af
Kridtformationen i Sydøsttyskland. Se
Kridtformation.
J. P. R.
Kvadersandsten, mægtige, i Sachsen,
Böhmen og Schlesien forekommende, til det øvre
Kridt hørende Sandstensaflejringer. Navnet
skyldes Sandstenens Tilbøjelighed til ved
lodrette og vandrette Sprækker at danne
»Kvadere«, hvilket ogsaa er Aarsagen til, at K. f.
Eks. i Sachsisk Schweiz ved Forvitring danner
maleriske Klippepartier. K. anvendes meget
som Bygningssten.
J. P. R.
Kvadersten, raat ell. mere ell. mindre fint
tilhugne Natursten, Marmor, Granit, Sandsten
o. s. v., som anvendes til Opførelse af kraftigt
og monumentalt virkende Ydermure paa
Bygninger. De er i Alm. aflangt firkantede, men
kan ogsaa have andre Former, ligesom de til
Buestik over Muraabninger er kileformig
tildannede. Hyppigst opføres ikke Muren i hele
dens Tykkelse af K., men disse danner en ydre
Beklædning, som ved Hjælp af Bindere knyttes
sammen med den indre Mur. K. har været
anvendt i Bygningskunsten fra de tidligste Tider
gennem alle Stilarter.
(E. S.). C. B-r.
Kvadragesima (lat. quadragesima, den
fyrretyvende) ell. Invocavit kaldes første Søndag i
Fasten, men saaledes kaldes ogsaa hele
Fastetiden, der varer i 40 Dage, før Paaske (se
Faste). Det blev efterhaanden alm. Skik at faste
i 6 Uger før Paaske, men om Søndagene maatte
man ikke faste, saa der blev kun 36 egentlige
Fastedage tilbage. Disse 36 Fastedage
betragtedes som en Tiendeafgift af Aarets 360 Dage,
men saa blev der jo 5 Dage og 6 Timer tilbage
af Aaret, hvoraf ingen Tiende gaves. Dels for
at give Tiende af dem og dels for at naa
Tallet 40, der er helliget ved Jesu Ophold i
Ørkenen, tog man 4 Dage af den foregaaende
Uge med og lod Fasten begynde Askeonsdag.
Fra Askeonsdag til Paaske blev der 40
Søgnedage.
L. M.
Kvadrans (Quadrans), »Fjerdedelen«, antik
rom., støbt Bronzemønt fra Republikkens Tid,
vistnok kun udmøntet en kort Tid, Slutn. af
4. Aarh. til 268 f. Kr., da Sølvudmøntningen
begyndte. Dens Værdi var 3 unciæ = 1/4 As,
i den første Kejsertid Prisen for et Bad.
Mønten viser paa Adversen et skægløst
Herkuleshoved, paa Reversen en Skibsstavn, paa hver
Side desuden 3 Kugler. — Ordet bruges ogsaa
= 1/4 Fod, 1/4 Pund, Fjerdedelen af en Dag.
H. A. K.
Kvadrant (mat.). Vinkler mellem 0° og
90°, mellem 90° og 180°, mellem 180° og 270°,
mellem 270° og 360° siges at ligge i henh. 1.,
2., 3. og 4. K.
Chr. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
