Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kvalificeret Dødsstraf - kvalificeret Forbrydelse - kvalificeret Frihedsstraf - kvalificeret Tilstaaelse - Kvalifikation - kvalitativ - Kvalitet - Kvalitetsjern - Kvalitetstal - Kvalitetsvejning - Kvalk - Kvalkved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu for Landets Strafanstalter, og som for
Sammenrottelser mellem Fangerne i Tugt-,
Rasp- og Forbedringshuset, hvorunder Vold
udøves, foreskriver Henrettelse og Hovedets
Anbringelse paa en Stage, medens Kroppen
lægges paa Stejle og Hjul. Om at eksekvere
denne Straf vil der dog aldrig blive Tale.
A. Gl.
kvalificeret Forbrydelse betegner en under
særegne, af Loven nærmere betegnede,
skærpende Omstændigheder begaaet Forbrydelse
(jfr. som Modsætning undtaget
Forbrydelse). Som Eksempler i dansk Ret kan
nævnes: Drab af og Vold mod Ægtefælle ell.
Forældre, Indbrudstyveri, Udplyndring af Lig (i
Modsætning til alm. ulovlig Omgang med
Hittegods) m. fl.
A. Gl.
kvalificeret Frihedsstraf betegner skærpet
Fængselsstraf. Skærpelserne kan bestaa i
Arbejdstvang som Trædemøllen i England, i
Kostindskrænkning, som det danske Fængsel paa
Vand og Brød, i Unddragelse af Lys, som
mørk Arrest i den danske milit. Straffelov,
haardt Sengeleje m. m. I Nutiden er der en
vis Tendens til i større Omfang end tidligere
at anvende k. F. for at opnaa en intensivere,
men kortvarigere Lidelse end den alm.
Fængselsstraf, hvis relative Langvarighed navnlig
ved Smaaforbrydelser kan virke ødelæggende
paa Delinkventens Stilling og Forhold, og som
for visse Elementer af Befolkningen ikke i
Nutidens vel indrettede Fængsler føles som
en Ubehagelighed.
A. Gl.
kvalificeret Tilstaaelse er i den borgerlige
Retspleje (Civilprocessen) en alm. benyttet
Betegnelse for: betinget Erkendelse. En Person, der
sagsøges til Betaling af Varer, erkender f. Eks. at
have modtaget Varerne, men paastaar tillige,
allerede at have betalt dem. Der er skrevet vidt
og bredt om den k. T.’s Bet. m. H. t.
Bevisbyrdens Fordeling. I dansk Retspraksis er der
en — i sin nærmere Gennemførelse dog
temmelig ubestemt — Tilbøjelighed til at lempe
Bevisbyrden for den Part, der til Fordel for
Modparten frivillig erkender noget, der næppe
kan bevises paa anden Maade, men samtidig til
sin Befrielse anfører en Omstændighed, for
hvilken Bevisbyrden paahviler ham selv.
E. T.
Kvalifikation (nylat.), Dygtighed, Besiddelse
af de til en Stilling nødvendige Egenskaber.
kvalitativ (nylat.), efter en Tings
Beskaffenhed, vedrørende en Sags Egenskaber.
Kvalitet (lat.), Egenskab, Beskaffenhed, Værd.
Kvalitetsjern kalder man undertiden
saadant Raajern ell. smedeligt Jern, hvis Kvalitet
er særlig fin, og som derfor ikke kan sættes i
Klasse med den alm. Handelsvare.
E. Su.
Kvalitetstal kaldes et Tal, der ved sin
højere ell. lavere Værdi karakteriserer et
Materiales Egenskaber og kan bruges til
Klassifikation af vedk. Materiale. Det er navnlig for
Jern, Spørgsmaalet om K. har været fremme,
og der er i Tidens Løb fremkommet mange
forsk. Forslag. Wöhler brugte Summen af
Trækstyrke og Indsnøring (s. d.),
Würzburgernormerne for Kedeljern Summen af
Trækstyrke og Brudforlængelse (s. d.).
Rationellere er Prof. Tetmaje’s K., der udgør
Produktet af Trækstyrke (i kg/mm2) og
Brudforlængelse i %, idet dette K. er nogenlunde
proportionalt med Materialets Arbejdskapacitet
(s. d.). Dette K. bruges en Del; dets Variation
med Trækstyrken er en saadan, at de
middelstærke Staalsorter har størst K. Alene kan K.
ikke særtegne et Materiale, thi et meget skørt
og et meget seigt Stof kan have samme K.
Dette egner sig derfor kun til Klassificering af
Materialer med nogenlunde ens Egenskaber.
E. Su.
Kvalitetsvejning af Korn foretages til
Bestemmelse af, hvor meget et vist Kvantum
Korn vejer, idet Kvaliteten i Reglen er bedre,
jo tungere Kornet er. Angivelsen af
Kvalitetsvægten er forsk. paa de forsk. Handelspladser.
Saaledes angives den engelske Kvalitetsvægt i
eng. Pund pr Imperial Bushel, den
nordamerikanske i eng. Pund pr. amerik. Bushel, den
russ. Kornvægt i Pud ell. Pund pr Tschetvert,
den holl. Kornvægt i holl. Troy-Pund (492,1677
g) pr gl Amsterdammer Zak (= 83,442 l),
Marseille-Kornvægten i kg pr Charge à 160 l.
Berliner-Kornvægten angiver g pr l, medens den
metriske Kornvægt angiver Kvalitetsvægten i kg
pr hl.
Den holl. Kornvægt bruges særlig i Danmark,
Norge og Sverige samt i Østersøhavnene.
Da man i Reglen kun raader over en Prøve
af Kornet, vejes ikke en Zak ell. en hl, men et
mindre Maal. Dette giver dog et Resultat, som
er lidt for lille, da Kornet ikke lejrer sig saa
tæt i et lille som i et stort Maal. Jo større
Forholdet mellem Maalene bliver, desto større
bliver ogsaa Afvigelsen. Ved Vægtapparatet har
man undertiden taget Hensyn til dette Forhold
ved at reducere Vægtloddernes Størrelse
stærkere end Maalets, hvorved man skulde komme
nærmere det rigtige Resultat. Den i Danmark
til K. af Hvede, Rug og Byg benyttede lille
holl. Børsvægt (Ehlers’ lille Kornvægt) er
saaledes indrettet paa c. 4,2 % forøget Vægt. Den
bestaar af en ligearmet Balance med en
Beholder, som rummer 1 : 360 Zak — 0,2317 l.
Ehlers’ store Kornvægt har en Beholder, som er
4 Gange saa stor. Den anvendtes tidligere til
K. af Havre, men afløstes hertil af Thiele’s
Bismervægt, hvis Beholder rummer c. 0,496 l.
Til denne Vægt hører en særlig, skraa
Fyldetragt, medens der ved Ehlers’ lille Kornvægt
benyttes lodret Fyldetragt.
Den Maade, paa hvilken Beholderen fyldes,
spiller en meget væsentlig Rolle for
Vejningsresultatet, idet Kornet lejrer sig mere ell.
mindre tæt efter Fyldningsmaaden. Man har
derfor søgt at fremstille Apparater, som gør
Fyldningen saa ensartet som muligt. Dette er
særlig tilstræbt ved de tyske Kornkvalitetsvægte
paa 1 l og 1/4 l, som er fremstaaede efter
indgaaende Forsøg ved det tyske Justervæsen.
P. Gr. a., at der anvendes forsk.
Kornkvalitetsvægte paa de forsk. Handelspladser, og p.
Gr. a. Usikkerheden ved selve Kvalitetsvægtens
Fastsættelse, er det ikke muligt at foretage en
aldeles nøjagtig Omsætning af Kvalitetsvægten
fra et Sted til et andet.
H. J. N.
Kvalk, d. s. s. Kvalkved (se
Viburnum).
Kvalkved, se Viburnum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
