Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvalme - Kvalsund - Kvaløy - Kvam (Hardanger Sorenskriveri) - Kvam (Inderøen Sorenskriveri) - Kvan - Kvann-Jol - Kvanteteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvalme, den ejendommelige Fornemmelse,
som i Reglen gaar forud for en Opkastning.
Den udgaar ligesom Brækningen fra en
Paavirkning af et Nervecentrum, som ligger i den
forlængede Marv, og Indvirkningen paa dette
kan ske ved Pirring af Svælget ell. Spiserøret
ell. af fjernere Organer (f. Eks. i Underlivet),
ligesom ogsaa Affektioner af Hjernen selv kan
medføre K. og Brækning. Samme Virkning har
ogsaa tit psykiske Indtryk, endvidere forsk.
kemiske Stoffer.
(A. F.). H. I. B.
Kvalsund, Herred, Hammerfest
Sorenskriveri, Finmark Fylke. (1920) 1223 Indb.,
mellem Kistrand og Hammerfest Herreder,
ligger for den største Del paa Fastlandet, men
indtager ogsaa den sydlige Del af Kvaløy og
den østlige af Seiland. K.’s Del af denne Ø
dannes af fl. fra NV. til SØ. jævnløbende Fjelde,
adskilte ved dybe Dale, hvori større og mindre
Vand med Afløb til Vargsund, som skiller Øen
fra Fastlandet. Fjeldene stiger mod V. indtil
Øens Højdepunkt, Seilandsjøkelen (981 m), af
hvilken en Del falder i K. Faldet mod Kysten
er meget brat og levner kun liden Plads til
Bebyggelse langs Stranden, som her er meget
ren, kun med enkelte smaa Bugter, af hvilke
den sydlige Grænsefjord, Olderfjorden,
er dybest. Fastlandsdelen, som er den største
og ved Vargsundet skilles fra Seiland og ved
Kvalsundet fra Kvaløy, dannes af et nøgent,
vildt Fjeldparti med enkelte Toppe. I Fjordens
Bund falder K.’s største Elv, Reppefjordelven
ud. Længere N. mellem Reppefjorden og
Refsbotten, som danner Nordgrænsen, samt i det
indre over mod Kistrand antager Fjeldet mere
Karakter af et Højfjeldsplateau med bratte
Sider ud mod Havet, de her saakaldte
Næringer. Bebyggelsen er tættest ved K. og langs
Reppefjorden, navnlig i dennes ydre Del og
ved Bunden; ogsaa ved Refsbotten ligger en
liden Grænd ved den her udmundende Kogelv,
ligesom enkelte Gaarde har fundet Plads ved
Vargsunds Bredder. Ejendommene er kun smaa;
af industrielle Anlæg drives to Tranbrænderier
og i Reppefjorden et Stenhuggeri. Af Gruber
merkes Beretsjur Kobber gruber (ikke i Drift),
Korsfossen og Svartvandets Kobbergruber,
Porsa Kobbergruber og Repparfjord
Kobbergruber (ikke i Drift). K. er Anneks til
Hammerfest Præstegæld; Kirken har allerede 1763
været opført som Kapel. Befolkningen, hvoraf
en stor Del Lapper og Kvæner, ernærer sig
væsentlig af Fiskeri og lidt Kvægavl. Paa
Fjeldene beiter store Flokke af Ren, hvoraf dog kun
en ringe Del er hjemmehørende i Herredet.
Veje findes ikke i Herredet, naar Ridevejen
over Reppefjordeidet undtages. K. anløbes af
det i Ruten Hammerfest—Alten gaaende
Lokalskib. Herredets Areal er 2332,4 km2, hvoraf 1,7
km2 Ager og Eng, 20 km2 Skov, Resten er
Udmark, Snaufjeld, Myr og Vand. Antagen
Formue 1919 1179100 Kr og Indtægt 372143 Kr,
fordelt paa 335 Skatteydere.
(J. F. W. H.). M. H.
Kvaløy, alm. Navn paa større og mindre Øer
langs Norges Vestkyst; af Bet. er kun K. V. f.
Tromsø og K. i Finmarken. Den første har en
Længde af 45 km og en Bredde af 27 km med
et Areal af 739,7 km2; den ligger ud mod Havet
og skilles ved Kvalsund i N. fra Ringvasøy,
ved Sandsund i Ø. fra Tromsøy og ved
Malangen og Rystrømmen i S. fra Fastlandet. Det er
en bjergfuld Ø, gennemskaaren af dybe Dale
paa Vestsiden af de dybt indgaaende Fjorde,
Kalfjorden, med Retning fra N. mod S.,
Ersfjord og Katfjord, begge med Retning mod Ø.;
de to første mødes næsten midt paa Øen og
skilles kun ved et lavt, 2 km bredt Eid; et lgn.
Eid af samme Bredde skiller atter Kalfjorden
fra Sandsundet. Den højeste Top er
Blaamanden (1035 m). Øen hører under Hellisø og
Tromsøysundets Herreder og beboedes 1891 af
2194 Indb.
K. i Finmarken er kun 25 km lang og 20 km
bred med et Areal af 329,7 km2. Det er en
nøgen Ø med en jævn Kystrand uden Bugte
af nogen Bet.; det højeste Fjeld er Svartfjeld
(624 m) omtr. midt paa Øen. Ved en Bugt paa
Vestsiden ligger Byen Hammerfest. Øen hører
for øvrigt under Hammerfest og Kvalsund
Herreder og har (1891), foruden Byen, 283 Indb.
(J. F. W. H.). M. H.
Kvam, Herred, Hardanger Sorenskriveri,
Hordaland Fylke, (1920) 4003 Indb. Et
Fjorddistrikt, beliggende omkr. den indre
Hardangerfjord. De vigtigste Næringsveje er Jordbrug,
Frugtavl, men ogsaa Turistvæsenet spiller
adskillig Rolle. Af industrielle Anlæg mærkes
Bjølvefossen Karbid- og Cyanamidfabrik, et
Savbrug, en Mineralvandsfabrik, en
Skaftefabrik, Vognfabrik o. fl. Mejerier, Træskofabrik,
K. Elektricitetsværk, kemisk Farveri og
Shoddyfabrik, Hellebrud. Herredets Areal er 453,82
km2. Antagen Formue 1919 13160600 Kr og
Indtægt 3042399 Kr.
M. H.
Kvam, Herred, Inderøen Sorenskriveri,
Nord-Trøndelag Fylke, (1920) 1168 Indb.
Herredet svarer til K. og Føling Sogne af Stod
Præstegæld, er et Indlands- og Skovdistrikt
paa Nordsiden af Snaasen Vand. Fjeldene er
skovklædte og naar op i en Højde af 600 m.
Der er fl. store og gode Fiskevand, hvoriblandt
Snaasen Vand, 118 km2. Her ligger ogsaa den
væsentligste Bebyggelse. De vigtigste
Næringsveje er Jordbrug, Kvægavl og Skovdrift.
Havnegange og Fjeldbeite er gode. Af industrielle
Anlæg mærkes: Et Dampmejeri, en
Tørvestrøelsesfabrik, et Par Teglværker og en Mølle.
Herredets Areal er 374,67 km2. Antagen Formue
1919: 3445500 Kr og Indtægt 520380 Kr.
M. H.
Kvan, Kvannerod, se Angelik.
Kvann-Jol, se Jol.
Kvanteteori, en endnu ikke fuldt udarbejdet
fysisk Teori, hvorefter det antages, at
Stoffernes Atomer ell. Molekyler ikke udsender
ell. absorberer elektromagnetisk Straaling
kontinuert, men springvist, saaledes at der, hver
Gang Udstraaling (Absorption) finder Sted,
udsendes (optages) ganske bestemte Mængder
(Kvanta) af Energi.
K.’s Oprindelse. Grunden til K. blev lagt
af Tyskeren Max Planck 1900 under hans
Arbejde paa en teoretisk Udledelse af Lovene
for Temperaturstraalingen. Efter at G.
Kirchhoff havde vist, at den Varmestraaling, som
findes i et Hulrum i et vilkaarligt Legeme, er
uafhængig af dettes Art og alene afhængig af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
