Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvanteteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baandspektre og
Molekylbygning. Som bekendt optræder de fleste Atomer
sjældent: alene, men bundet sammen med andre
Atomer til Molekyler. Man antager, at de
saakaldte Baandspektre, der bestaar af Grupper
ell. Baand af talrige, meget tæt ved hverandre
liggende Linier, udsendes af Molekyler. Der
er, navnlig af Bjerrum, Deslandres,
Heurlinger o. a., gjort vigtige Skridt
henimod en Tydning af Baandspektrene, hvorved
man kan vente at opnaa detaillerede
Oplysninger om Molekylernes Bygning. En saadan
Tydning er endnu ikke lykkedes i
tilnærmelsesvis samme Grad som for Liniespektrenes
Vedkommende, og der skal derfor her kun antydes
enkelte Resultater. Betragtes f. Eks. et
toatomigt Molekyle, i hvilket de to Atomer er til
Stede som Ioner med modsatte Ladninger, maa
man antage, at en Rotation af Molekylet om
det fælles Tyngdepunkt for de to Kerner vil
give Anledning til Udsendelse af et Spektrum,
hvis enkelte Linier fremkommer ved
Overgange fra en stationær Rotationstilstand til en
anden. De stationære Tilstande maa, i Analogi
med, hvad der gælder for en Elektron, der
roterer i en cirkulær Bane om en Brintkerne,
være bestemt ved, at Molekylets
Bevægelsesmængdemoment skal være et helt Tal m Gange
h/2π, hvor h er Planck’s Konstant. Ved
Overgang fra en stationær Tilstand, for hvilken
m = m1, til en stationær Tilstand, for hvilken
m—m2, faar man følgelig efter Bohr’s
Frekvensbetingelse en Straaling med
Svingningstallet vr = h/8π2 (m12/I1÷m22/I2), hvor I1 og I2 er
Værdierne for Molekylets Inertimoment i de to
stationære Tilstande; I1 og I2 er i Alm. meget
nær lige store. Alle de forsk. Overgange giver
tilsammen et saakaldt Rotationsbaand.
Baand af denne Art er fundet eksperimentelt,
men de ligger saa langt ude i det ultrarøde, at
en nøje Undersøgelse af dem er vanskelig.
Lineære Svingninger af de to ladede Atomer
langs Forbindelseslinien mellem Kernerne maa
ogsaa tænkes at forekomme og give Anledning
til Udstraaling. Svingningstallet for
Straalingen maa, i Analogi med Udstraalingen fra en
Planck’s Oscillator, være lig med det
Svingningstal v0, hvormed Kernerne svinger mod
og fra hinanden. Dette vil dog kun gælde
eksakt, naar Svingningerne er rent harmoniske,
og da dette ikke kan antages at være Tilfældet,
vil man foruden en Straaling, hvis
Svingningstal er meget nær lig v0, faa Linier, hvis
Svingningstal med Tilnærmelse er hele Multipla af
v0. Disse Linier ligger i Alm. i det ultrarøde,
men har dog langt mindre Bølgebredder end
Linierne i Rotationsbaandet. Da baade
Rotations- og Svingningsenergien kan ændre sig
samtidig, faar man i Virkeligheden hver Linie
hidrørende fra Ændring i Svingningstilstanden
opspaltet i et Rotationsbaand; man faar
saakaldte Rotationssvingningsbaand.
Saadanne Baand er udmaalt af Rubens og
v. Bahr, og deres Fremkomst er teoretisk
opklaret af Bjerrum. Under Kernernes
roterende ell. svingende Bevægelser vil
Elektronsystemerne, paa Grund af disse
Bevægelsers Langsomhed i Forhold til
Elektronernes Bevægelser, praktisk talt følge med
Kernerne, som om Elektronbanerne var fast
forbundet med disse. Ligesom et Atoms
Elektronsystem kan gaa over fra en stationær Tilstand
til en anden, kan dette ske med et Molekyls
Elektronsystem, og herved vil fremkomme en
Spektrallinie, som i Alm. maa tænkes at ligge
i det synlige Spektralomraade ell. i det
ultraviolette. Da der sammen med en saadan
Proces kan finde Overgange mellem stationære
Rotations- ell. Svingningstilstande Sted, vil man
i St f. en enkelt Linie faa et helt Baandsystem,
der kan opfattes som en fortegnet Afbildning
af Rotationssvingningsibaandene. Saadanne
Baandsystemer kendes i stor Mængde; man kan,
idet bl. a. Korrespondensprincippet anvendes,
gøre teoretisk Rede for den alm. Struktur af
dem; men Undersøgelserne af disse og de foran
omtalte Baandspektre har endnu ikke ført til
detailleret Kendskab til Bygningen af noget
Molekyl. Som et vigtigt Resultat maa det dog
nævnes, at man ved Udmaaling af
Linieafstandene i Baandene har kunnet beregne Molekylets
Inertimoment om en Akse gennem Kernernes
fælles Tyngdepunkt og vinkelret paa deres
Forbindelseslinie. Heraf findes atter Afstanden
mellem Kernerne. Molekyler med fl. end to Atomer
udsender meget komplicerede Baandspektre,
mod hvis Ordning og Tydning der næppe nok
er gjort de første Skridt.
Slutning. Efter den mægtige Udvikling,
som K. har undergaaet, er den kommet til at
omfatte praktisk talt alle Fysikkens Grene. Den
handler om ejendommelige Love, som
behersker Vekselvirkningen mellem de
Grundbestanddele, hvoraf Stoffet er bygget op, og
Vekselvirkningen mellem disse og den
elektromagnetiske Straaling. Disse Love giver den
fysiske Verden dens udprægede Struktur, der
bl. a. giver sig Udslag i, at der kun findes et
forholdsvis ringe Antal forsk. Stoffer, hvert
med ganske bestemte fysiske og kem.
Egenskaber. Til Trods for de mange vidunderlige
Resultater, K. har at opvise, træder dens
uafsluttede og ret formelle Karakter stærkt frem.
Man kan blot nævne, at vi endnu saa godt som
intet ved om selve Overgangene mellem
stationære Tilstande, og at de Aarsager, som maatte
fremkalde Overgangene, er ganske ukendte. Og
endnu er man sikkert langt fra at kende de
alm. Love, som behersker Sammenhængen
mellem de forsk. elektriske og magnetiske
Størrelser, de Love, som man fejlagtigt mente at have
fundet i den gl. Elektrodynamiks Grundlove.
Det maa ventes, at den nærmeste Fremtid vil
bringe store Fremskridt i den videre Udvikling
af K., da den fysiske Forskning i Øjeblikket
mere end om noget andet samler sig om
Løsningen af de mange i Forbindelse med K.
staaende Problemer. (Litt.: A.
Sommerfeld, »Atombau u. Spektrallinien« [Fr.
Vieweg, Braunschweig 1919, 1. Udg.]; W.
Gerlach, »Die experimentellen Grundlagen d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
