Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvanteteori - kvantitativ - kvantiterende Sprog - Kvantitet - Kvantitet (Lydlængde) - Kvantitetsteori - kvantsvis - Kvantum - Kvaran, E. H. - Kvart (se Format) - Kvart (mus.) - Kvart (i Fægtekunsten) - Kvartal - kvartaliter - Kvartalsdranker - Kvartation - Kvarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Quantentheorie« [Braunschweig 1921]; F.
Reiche, »Die Quantentheorie« [Berlin 1921]; N.
Bohr, »Abhandlungen über Atombau aus den
Jahren 1913—1916« [Braunschweig 1921];
samme, »Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske
og kemiske Egenskaber« [Kbhvn 1922]; A.
Landé, »Fortschritte d. Quantentheorie«
[Dresden u. Leipzig 1922]; en almenfattelig
Fremstilling findes i Helge Holst og H. A.
Kramers »Bohr’s Atomteori« [Kbhvn 1922]).
J. Rud Nielsen.
kvantitativ (nylat.), vedrørende Mængde,
Størrelse.
kvantiterende Sprog er saadanne, der ved
deres Versbygning tager Hensyn til
Stavelsernes Længde, ikke til deres Accent, saaledes
Græsk og Latin. Ved vor alm. Oplæsning af de
saaledes byggede Vers begaar vi
gennemgaaende den Fejl at erstatte Længde med Tryk,
saa at vi f. Eks. i Arma virumque cano Trojæ
qui primus ab oris lægger Tryk paa no og jæ
og ikke paa ca og Tro, hvorved vi faar det
Indtryk, at Romerne accentuerede Ordene helt
anderledes i Vers end i Prosa.
O. Jsp.
Kvantitet (lat.), Mængde, Størrelse, Antal.
Kvantitet er Lydlængde. Sproglyds Varighed
i Tid. En Stavelses Længde er lig Summen af
alle dens enkelte Lyds Varighed; derved spiller
dog i Reglen de forud for Vokalen (Selvlyden)
gaaende Konsonanter ingen Rolle, saa at en
Stavelse bliver lang, hvis den enten indeholder
en lang Vokal ell. en efter kort Vokal flg. lang
Medlyd ell. Medlydsgruppe. Hvad den enkelte
Lyds K. angaar, kan man i de fleste Sprog
nøjes med at skelne mellem to Grader, lang og
kort; i enkelte Sprog spiller dog ogsaa
Mellemlængde en Rolle. Den overleverede Betegnelse
for K. er en Streg over en lang Lyd (ā). en
Bue over en kort (ă); i nyere fonetiske Værker
foretrækkes dog ofte at betegne Længde ved et
Tegn efter Bogstavet (a·) ell. (a:), saa at
Korthed lades ubetegnet. Hvad den sproglige
Anvendelse af K. angaar, er der store
Forskelligheder mellem de enkelte Sprog, ja endog
mellem Dialekter af samme Sprog; undertiden
benyttes Kvalitetsforskellen slet ikke til at
adskille ellers enslydende Ord (saaledes i Russisk);
i Dansk derimod som i mange andre Sprog
skelnes ofte Ord i Udtalen kun ved Hjælp af
K., f. Eks. at faste med langt a, faste
(Adjektiv) med kort, Kule — Kulde o. s. v. I
de fleste Sprog er der Tilbøjelighed til at
udtale trykløse (uaccentuerede) Stavelser korte,
ogsaa til at forkorte Vokal foran
Konsonantsammenstød o. s. v. Dansk udmærker sig ved
en stærk Forkærlighed for korte Konsonanter,
saaledes l i vil, ville, hvor Nordmændene
har langt l; lang stemt Konsonant findes dog
foran anden stemt Konsonant, f. Eks. l i
myldre, m i samle o. s. v. (Litt.: O.
Jespersen, »Fonetik«, 1899 Kap. XXIII).
O. Jsp.
Kvantitetsteori, Læren om, at Pengenes
Værdi er direkte afhængig af Forholdet
mellem Pengenes Mængde og den Varemængde,
der skal omsættes ved Pengenes Hjælp. Se
Penge.
(E. M.). C. Th.
kvantsvis, paa Skrømt, et nu forældet
nedertysk Laaneord: mellemnedetrtysk
quantswîs (ældre quansis), holl. kwanseus,
maaske af lat. quam si, som om.
V. D.
Kvantum (lat.), Mængde, Størrelse, Beløb, Maal.
Kvaran, E. H., se Hjörleifsson, E.
Kvart (lat.), se Format.
Kvart (mus.) (lat., gr. diatessaron), et
Interval paa fire Trin, det fjerde Tonetrin i den
diatoniske Skala. K. er enten ren (to hele
Toner og en halv, c—f), forstørret (tre hele
Toner, Tritonus, h—f) ell. formindsket (en hel og
to halve Toner, c—fes). Grækernes Skalaer var
sammensatte af forsk. Rækker Kvarter,
Tetrakorder, og K. har derfor sin hist. Bet. som
Grundlaget for de ældste Musiksystemer.
S. L.
Kvart (lat.) betegner i Fægtekunsten et Hug
ell. Stød paa venstre Side (Brystsiden) af
Modstanderens Vaaben (set fra dennes Standpunkt),
naar han har Vaabenet i højre Haand, og
omvendt, naar han har det i venstre Haand. Det
kan føres højere ell. dybere og kaldes derefter
høj ell. dyb K. K. betegner ogsaa de
tilsvarende Parader, høj Kvartparade og dyb
Kvartparade.
K. A. K.
Kvartal (nylat.), Fjerdingaar, især efter
Aarets sædvanlige Inddeling, de enkelte K.
benævnes da efter K.’s første Maaned: Januar K.
(ɔ: Januar—Marts), Apr. K. etc.; et
Fjerdingaars Indtægt, Udgift ell. Løn;
Kvartalskrift, Tidsskrift udkommende 4 Gange aarlig.
kvartaliter (nylat.), fjerdingaarsvis, hvert
Fjerdingaar.
Kvartalsdranker, se Dipsomani.
Kvartation var en i tidligere Tid — omtrent
indtil Beg. af 19. Aarh. — meget anvendt
Metode til Adskillelse af Guld og Sølv. Den
beroede paa, at af en Guld-Sølv-Legering, som
paa 1 Del Guld i det mindste indeholder 1 Del
Sølv eller helst væsentlig mere, bliver ved
Behandling med Salpetersyre (62 % HNO3,
Vgtf. 1.38) alt Sølv opløst, medens Guldet bliver
fuldstændig upaavirket tilbage. Indeholder
Legeringen ikke den passende Sølvmængde, maa
denne tilsmeltes; i Reglen smeltede man
Guldet sammen med Sølv i Forholdet 1:3, hvorfra
Betegnelsen K. skriver sig. Derpaa granuleredes
Legeringen, hvorpaa den kogtes med
Salpetersyren i Porcelænsskaale i c. 12 Timer under
hyppig Omrøring, hvorefter Opløsningen
frahældtes, medens det uopløste underkastedes
samme Behandling een ell. fl. Gange endnu.
Guldet, som evt. endnu fik et Opkog med
Svovlsyre, fremkom efter Omsmeltning i en Renhed af
998 ‰ Finguld; af Sølvopløsningen blev Sølvet
udskilt med Kogsalt som Klorsølv, dette blev
reduceret med Zink til metallisk Sølv og
endelig nedsmeltet til Finsølv, ligeledes med et
Indhold af 998 ‰. Metoden, som er
ubehagelig at udføre p. Gr. a. Udviklingen af
Kvælstofilter, og som kræver Anvendelsen af den
dyre Salpetersyre og af Porcelænsskaale, som
let gaar i Stykker, er nu helt erstattet af
Affineringsmetoden (se affinere)
og de elektrolytiske Raffineringsmetoder (se
Guld). Det er Brugen til K., som Salpetersyren
skylder sit tyske Navn: Scheidewasser, paa
dansk i ældre Sprogbrug gengivet ved
»Skedevand«.
Carl J.
Kvarter (af fr. quartier), en Fjerdedel af
det hele (en Time, en Alen etc.); Bydel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
