Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 29 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvase - Kvaser - kvasi - Kvasidelikt - Kvasikontrakt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sydlige Farvande benyttes de endnu i nogen
Grad. Fladfisk føres derimod nu til
Hovedmarkederne i Fiskekasser med Is, i hvilke de
kan holdes levende, til de kommer ad Jernvejen
til Bestemmelsesstedet. De sættes derefter i
Hyttefad, hvis de ikke sælges straks.

Handelskvaserne har haft saa megen Bet.
for tidligere Tiders Fiskeridrift, at en kort
Beskrivelse af dem maa anses for paakrævet. De
alm. Handelskvaser var 13—20 m lange, 4—5
m brede, af 7—8 Fod Dybgaaende og
skonnertriggede. De kunde føre c. 600 Snese levende
Fladfisk i Dammen og var fortrinlige Sejlere.
Foran og agterfor Dammen fandtes
Beboelsesrum for Besætningen.

Ogsaa Dampfartøjer indrettes som K. For
Tiden findes der dog intet saadant Fartøj i
Danmark.

Naar Fisken skal optages af Dammen, sker
dette ved Hjælp af en Ketser med en lang
Stage.

Iflg. Dansk Fiskeriforenings Medlemsblad,
Aargang 1899, synes det første Forsøg med K.
at være gjort omkr. Aar 1759, idet man den
Gang begyndte at sejle levende Torsk fra
Bornholm til Kbhvn, og i mange Aar derefter
besørgedes Kvasefarten af Bornholmere. Først i
1814 paabegyndtes Kvasefarten i Frederikshavn
og naaede her en betydelig Størrelse. Ogsaa fra
de sydlige Farvande omkr. Øerne drives en
udstrakt Kvasefangst paa Kbhvn med Torsk,
Aal, og for en Del ogsaa med Rejer. I en
kortere Periode af 19. Aarh. forsøgtes
Fisketilførsel til Kbhvn med Dampkvase, men uden Held.
Tidligere benyttes Handelskvaser i ret stor
Udstrækning til at føre levende Fisk, især Torsk og
Rødspætter til Norge, Aal og Rejer til
Tyskland. Nu, da Fiskefartøjernes Størrelse er
tiltaget saa betydeligt, er man i Stand til at
bringe Fangsten direkte til Markedet med dem,
naar ikke Jernvejen benyttes.
F. D.

Kvase.

Kvaser er i nord. Mytologi Navn paa den
viseste af Aserne; da Loke, der efter Svigen
mod Balder maatte flygte, og jævnlig opholdt
sig i Fraanangersfossen i Lakseskikkelse, havde
opfundet Fiskenettet, men ved Asernes Ankomst
kastede det paa Ilden og styrtede sig i Fossen,
var K. den eneste, der forstod, hvad det skulde
bruges til, og sagde det til Aserne. Om K.’s
Fødsel berettes i Snorre’s Skáldskaparmál, at
Æserne og Vanerne engang efter en Strid
sluttede Forlig, og fra begge Sider traadte hen til
et Kar og spyttede deri, og da Guderne ikke
vilde have, at dette »Forligsdokument« skulde
gaa til Grunde, skabte de K. af Spyttet. — K.
blev dræbt af Dværgene Fjalar og Galar, og
hans Blod lod de flyde i 3 Kar og blandede det
med Honning, og dette blev til Skjaldemjøden:
hvem der drak af denne, blev Skjald ell.
Vismand. Til Aserne meddelte Dværgene, at K.
var druknet i Visdom.
G. K-n.

kvasi (lat. quasi), ligesom, saa at sige. K.
bruges som Forstavelse til at betegne det
foregivne, tilløjede, tilsyneladende, f. Eks. k.-lærd,
en, der optræder, som om han var lærd,
halvlærd, Stykke af en Lærd.

Kvasidelikt (lat.), efter Romerretten en
retstridig Skadetilføjelse, der forpligtede til
Erstatning, skønt Handlingen ikke i samme
Forstand som de egl. private Delikter kunde
kaldes et tilregneligt Retsbrud fra den efter
Loven til Erstatning forpligtedes Side. Naar
saaledes f. Eks. en Ting blev kastet ud
af et Hus paa en befærdet Gade og
ramte en Forbigaaende, blev Beboeren
af Huset, enten han var Ejer ell. Lejer,
quasi ex delicto (ligesom han havde
begaaet et Delikt) forpligtet til at
erstatte den derved forvoldte Skade, uanset
om han var den virkelige skyldige ell. ikke,
hvilket Ansvar gjordes gældende ved actio de
effusis et dejectis. Et lgn. Ansvar kunde ved
actio de positis et suspensis gøres gældende
mod den, som ud til offentlig Gade havde
ophængt noget, der faldt ned og gjorde Ulykke
paa andre. En anden Kvasideliktsklage kunde
rejses mod Skippere, Kroværter og Gæstgivere
(nautæ, caupones og stabularii) for Skade sket
ved deres Folks Brøde, samt mod den Herre
ell. Ejer, hvis Slave ell. Dyr havde gjort anden
Mand Skade, i hvilke Tilfælde Ejeren enten
maatte udlevere Slaven ell. Dyret ell. bøde
Skaden, jfr. det noget lgn. Ansvar efter D. L.
3—19—2 og 6—10.

I disse og lgn. Tilfælde erkendte
Romerretten, at vel intet tilregneligt Delikt ell. i hvert
Fald intet bevist Delikt forelaa fra den i disse
Tilfælde erstatningspligtiges Side, og den
henførte derfor ikke Forholdet under de egl.
Delikter, men da Situationen dog i slige Tilfælde
maatte siges i sig selv at skabe en Formodning
for, at i alt Fald en Tilsyns- ell.
Afværgelsespligt kunde være tilsidesat, statuerede den, at
et Ansvar quasi ex delicto maatte anerkendes.
K. B.

Kvasikontrakt (lat.). De to
Hovedkendsgerninger, der er medvirkende til Stiftelsen af
obligatoriske Rettigheder og Forpligtelser, er
henh. Løftet (Kontrakten) og
Retsbrudet, hvorfor Erstatning kan kræves. Men af
mange andre Situationer i Livet kan der dog
opstaa obligatoriske Forpligtelsesforhold, uden
at disse kan siges at skyldes hverken et Løfte
ell. et Retsbrud, jfr. f. Eks. at Staten
eksproprierer en privat Ejendom, i hvilket Tilfælde
den Private maa have Krav paa fuld
Erstatning, ell. at nogen for at redde en Fraværendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>