Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 30 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvasikontrakt - Kvass - Kvassia - Kvassiaved - Kvast - Kvaternioner - Kvaternærformation - Kvaternærtiden - Kve - Kveis - Kvejl - Kvejte - Kveke - Kveller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ting fra Undergang paa egen Haand afholder
Udgifter, i hvilket Fald det er retfærdigt, at
han faar disse nødvendige, men uden Mandat
afholdte Udlæg godtgjorte (uanmodet
Forretningsførelse). I fuld Forstaaelse af, at saaledes
ikke alle Obligationsforhold, der kan opstaa i
Livets mangfoldige Situationer, kan rummes
indenfor Hovedinddelingen mellem Forpligtelser,
hvilende paa Løfter ell. Kontrakter
(obligationes ex contractu) og Forpligtelser, udsprungne
af Retsbrud ell. Delikter (obligationes ex
delicto), tilføjede Romerretten som et tredje Led i
Inddelingen Forpligtelser af forsk. Karakter
(obligationes ex variis causarum figuris),
hvilken sidste Klasse Obligationsforhold den atter
delte i Forpligtelser af nærmest deliktmæssig
Karakter, Kvasidelikter (obligationes quasi ex
delicto), og Forpligtelser af nærmest
kontraktmæssig Karakter, Kvasikontrakter (obligationes
quasi ex contractu).

Men medens de Retsforhold, der saaledes
henførtes under de kvasideliktmæssige, dog var af
noget mere ensartet Karakter (se
Kvasidelikt), sammenfattede Romerretten under
Kvasikontrakterne som paa et Pulterkammer en
Rk. indbyrdes meget uensartede
Obligationsforhold, som den ikke kunde faa ind under de
andre Led i Inddelingen. Der kan derfor ikke
siges noget alm. om de kvasikontraktmæssige
Forhold i Modsætning til andre, og det skal
derfor her blot nævnes, at til obligationes quasi
ex contractu henregnedes saa forsk.
Retsforhold som det ovf. anførte uanmodet
Forretningsførelse (negotiorum gestio),
Forholdet mellem Samejere, der ønsker
Fællesskabet opløst (actio communi dividundo),
Tilbagesøgning af fejlagtig sket Betaling
(condictio indebiti), Forholdet mellem Medarvinger
m. m.

Denne Brug af Terminologien K. var derfor
p. Gr. a. sin Ubestemthed uden videnskabeligt
Værd og er nu forladt. Nu forstaas ved K. i
Alm. kun et saakaldt stiltiende Løfte ell. et
saadant Forhold fra en Persons Side, der uden
virkelig at indeholde et Løfte dog kan og bør
fortolkes som et saadant, jfr. f. Eks. at en Person
kører i Droske, i hvilket Fald han, selv om han
ikke i Forvejen har truffet Akkord med Kusken,
er pligtig at betale for Køreturen, ell. at man
bestiller Varer hos »en Handlende, hvad der
retlig bør sættes lige med et Løfte om at betale
for det saaledes bestilte.
K. B.

Kvass, forsk. i Rusland meget yndede,
syrlige, spirituøse Drikke. Den alm. K., der nydes
i stor Mængde af Bondebefolkningen, er en
grumset, sur, modbydelig smagende Drik med
et betydeligt Alkoholindhold; den fremstilles
ved Gæring af knust Korn, udrørt i Vand. K.
fremstilles ogsaa ved Gæring af forsk.
Frugtsafter, navnlig Æble og Hindbær, og har da en
behageligere Smag, dog ikke tiltalende for
uvante Ganer.
K. M.

Kvassia, d. s. s. Quassia.

Kvassiaved, Fluetræ, Bittertræ,
Veddet af Quassia (s. d.) og undertiden af
Picrasma excelsa, er gulhvidt, lugtløst med en
meget bitter Smag, stammende fra et Indhold
af Kvassiin. Anvendes i ringe Mængde i
Medicinen, hovedsagelig i Form af et Afkog
som Gift for Fluer og Bladlus.
K. M.

Kvast (bot.) ell. kvastformet Stand
kaldes i Morfologien enhver midtpunktflyende
Blomsterstand. I K. anlægges (og udfoldes)
Blomsterne, hvoraf een altid afslutter
Hovedaksen, ovenfra nedad (ell. indenfra udad).
Særformer af K. er Gaffelkvast, Nøgle,
Skrue, Vijte, Svikkel.
(V. A. P.). A. M.

Kvaternioner (mat.) danner en Udvidelse
af Talrækken, en Slags Fortsættelse af
Udvidelsen ved de komplekse Tal. De har Formen:
a+bi+cj+dk, hvor a, b, c, d er reelle Tal,
medens Symbolerne i, j, k danner Kendemærker
for de fire Led. Ligningen a + bi + cj + dk =
a₁ + b₁i + c₁j + d₁k er ens gældende med
a = a,1 b = b₁, c = c₁, d = d₁. K.’s Addition og
Multiplikation foregaar efter Reglerne for
flerleddede Størrelser, og Resultaterne bliver K.,
idet ved Multiplikation i, j, k behandles efter
Reglerne: i² = j² = k² = ÷ 1, ij = k, jk = i,
ki = j, ji = ÷ k, kj = ÷ i, ik = ÷ j. Ved
Dannelsen af Leddene i Produktet P = (a + bi
+ c j + d k) (a₁ + b₁i + c₁j + d₁k) skal
altid Leddet fra første Faktor sættes foran
Leddet fra anden Faktor. Et Led som bi.d₁k =
bd₁.ik = ÷ bd₁j vil, naar Faktorerne i P
ombyttes, erstattes af d₁k. bi = d₁b.ki=d₁b.j;
Faktorernes Orden er altsaa her ikke
ligegyldig. Paa dette Grundlag opbygges som ved
de komplekse Tal en for K. gældende
Algebra, Differential- og Integralregning.
Anvendelsen af K. beror paa, at man tillægger dem
geometrisk Betydning, saaledes at bi + cj
+ dk fremstiller Punktet, der i et
treretvinklet Koordinatsystem har Koordinaterne
b, c, d, ell. Linien fra Begyndelsespunktet til
dette Punkt, og fortolker Operationerne med
dem geometrisk. Beviserne for Sætninger i
Geometri og Mekanik kan saa undertiden føres ved
Regning med K. under en kortere Form end
ved Regning med selve Koordinaterne. Teorien
for K. er af deres Opfinder W. R.
Hamilton opstillet i Lectures on Quaternions, Dublin
1853.
Chr. C.

Kvaternærformation,
Kvaternærsystem, d. s. s. Kvartærformation.

Kvaternærtiden, d. s. s. Kvartærtiden.

Kve kaldes i Norge et Kvægfold. Oldnorsk
kvi (en Afledning af Ordet »Ko«).
H. F.

Kveis [kvæ^is] ell. ölkveis kaldes i Norge
Fyldesygen ell. Delirium (paa Island er kveisa
Betegnelse for Mavepine). Ordet er det samme
som det danske Kvæse = Blæreorm i
Faarehjerne, og som norsk kveise, »Finne i Huden«.
De forsk. Betydninger forklares deraf, at disse
sygelige Tilstande af Folketroen tilskreves
Tilstedeværelsen af en liden Orm.
H. F.

Kvejl (Søv.), Benævnelse for en Tovstabel,
dannet ved, at Tovet er »skudt« op i Bugter, den
ene oven paa den anden.
C. B-h.

Kvejte [kvæ^it_ə] kaldes i Norge Helleflynderen,
hippoglossus maximus. Ordet er beslægtet med
»hvid« (smlg. norsk kveite = Hvede, ogsaa
af »hvid«). Se Flynderfisk, S. 286.
H. F.

Kveke, se Kvik.

Kveller, se Salturt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>