Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle Forhold beregnes rigtig, den
fordelagtigste, men ogsaa den vanskeligste, og den kan
kun udføres med stærkt udviklede Stammer.
Saadanne Dyr maa have 8 kg sød Mælk den
første Maaned, senere mindst 10 kg skummet
Mælk i c. 7 Maaneder, 1—1 1/2 kg Kraftfoder
foruden Roer og Hø, og fodres saaledes, at
»Kalvekødet aldrig tabes«; de maa staldfodres
saavel Vinter som Sommer. — Ernæringens
Rigelighed aftager i samme Forhold, som
Tidspunktet for Fedningens Slutning udskydes, men
hvis man ikke arbejder med meget udviklede
Federacer, vil 3 1/2 Aars Dyr give bedre
Resultat end 2 1/2 Aars, da de yngre Dyr, særlig
Studene, vokser for stærkt i 2 Aars Alderen
og ikke har Evne nok til at lægge Kød og Fedt
paa Kroppen. Tandskiftet vil ogsaa under
Fedningen genere de 2 1/2 Aars Dyr mere end de
ældre« (Branth, »Landmandsbogen«).
Ved Opdræt af Fedekalve, som skal
slagtes i en ganske ung Alder, anvender man
sædvanlig sød Mælk i saa store Mængder, som
Kalven vil optage. Denne Fremgangsmaade er
selvfølgelig meget dyr, men til Gengæld er
ogsaa Kvaliteten af det derved opnaaede Kalvekød
fortrinlig. Man kan imidlertid ved Fedning af
Kalve ogsaa anvende andre og mere
økonomiske Fremgangsmaader. Det er saaledes bl. a.
anbefalet at give Fedekalve en Blanding af
skummet Mælk og Kartoffelstivelsemel efter
Forholdet 20 : 1. Af Blandingen anvendes
daglig c. 1 kg for hver 6 kg, Kalven vejer (vejer
Kalven f. Eks. 60 kg, skal den have 10 kg
skummet Mælk og 1/2 kg Kartoffelstivelse).
Fodring af K. Det for K. naturlige
Fødemiddel er Græs om Sommeren og Hø (samt
Halm) om Vinteren; men i det moderne
Husdyrbrug er det ikke alene disse, men desuden
en hel Række andre, dels naturlige
Foderstoffer, som Kerne og Roer, dels og især
Affaldsfoderstoffer, som Klid, forsk. Slags Oliekager,
Mask, Bærme og Melassefoder m. m., der med
Fordel benyttes som Kvægfoder. Ved
Anvendelsen af disse Fødemidler gælder det om at
gaa saa økonomisk til Værks, at saa meget som
muligt deraf bliver udnyttet paa den rette
Maade, hvad enten det saa er Mælk ell. Kød
og Fedt, man ønsker, at Dyret skal producere.
Det er af den Grund ogsaa nødvendigt at sørge
for, at det, man kalder
Næringsstofforholdet (Forholdet mellem Mængden af
kvælstofholdige Stoffer, specielt Æggehvide, paa den
ene Side og kvælstoffri Stoffer, Fedt og
Kulhydrater, paa den anden), er i det mindste
nogenlunde korrekt ɔ: passende til, hvad
Erfaringen og anstillede Fodringsforsøg har lært
at være det rette. Dette gælder i fremtrædende
Grad om Fodring af Malkekvæg. Da
nemlig Dannelsen af en vis Mængde Mælk først
og fremmest betinges af Tilstedeværelsen af en
vis, tilsvarende Mængde Æggehvide, er det
indlysende, at et Foder, hvis Æggehvidemængde
er for lille i Forhold til Koens
Mælkeproduktionsevne, maa være irrationalt, selv om det
indeholder mere Ikke-Æggehvide end
nødvendigt; thi de kvælstoffri Stoffer kan ikke
omdannes til Æggehvide. Indeholder Foderet paa
den anden Side mere Æggehvide, men mindre
Kulhydrat og Fedt, end hvad der svarer til
Dyrets Mælkeproduktionsevne, vil
Æggehvideoverskuddet ganske vist delvis kunne bøde
paa Kulhydrat- og Fedtmanglen, men en
saadan Fodring vil saa godt som altid være
urentabel, bl. a. fordi Æggehvide er et i Forhold
til de kvælstoffri Stoffer dyrt Næringsstof. —
Det er ikke her Stedet at omtale
Detailreglerne for Malkekvægets Fodring. Kun saa meget
fortjener at nævnes, at Foderet, hvad
Sammensætning (af forsk. Fedtstoffer), Mængde og
Indhold af fordøjelige Næringsmidler angaar, bør
staa i passende Forhold til hvert enkelt
Individs Legemsvægt
(Vedligeholdelsesfoderet) og Malkeevne
(Produktionsfoderet), idet der samtidig tages tilbørligt
Hensyn til Individernes Alder, Foderstand,
Tidspunkt i Laktations- og Drægtighedsperiode
samt, ikke mindst, Mælkefedtprocent, som
varierer ikke blot efter de nævnte Forhold, men
ogsaa, og det endda i fremtrædende Grad, efter
Dyrets Herkomst (Race, Stamme) og
Individualitet. — Som Kalkulationsgrundlag vil
følgende Tal være anvendelige i Praksis:
Som Vedligeholdelsesfoder kræver
en Ko af c. 500 kg Legemsvægt daglig 300—350
g fordøjehg Æggehvide + c. 3500 g fordøjeligt
»Beregnet Kulhydrat« (d. v. s. Fedt X 2,4 +
kvælstoffri Ekstraktstoffer + Cellestof), —
alt under Forudsætning af, at Foderet
væsentligt bestaar af hjemmeavlede Foderstoffer
(Hø, Halm, Roer), muligen (især naar
Hømængden er ringe) i Forbindelse med en mindre
Mængde Oliekager.
Som Produktionsfoder pr 1 kg Mælk
kræves der alt efter de forsk. Forhold c.
40—50 g fordøjelig Æggehvide + c. 160—200 g
fordøjeligt Beregnet Kulhydrat.
Produktionsfoderet forudsættes bestaaende af let
fordøjelige Foderstoffer, saasom Roer, Oliekager,
Sæd o. l.
Ved Fodring af Fedekvæg gælder det
selvfølgelig ogsaa om at tage Hensyn til Sagens
økonomiske Side, men da baade de
kvælstofholdige og de kvælstoffri Næringsstoffer kan
omsættes i (omdannes til) Fedt, spiller
Næringsstofforholdet — fysiologisk set — langtfra
den Rolle her, som ved Malkekvægets Fodring.
Det er dog ikke paa nogen Maade af
underordnet Bet., og især maa der i saa Henseende
tages Hensyn til Dyrets Alder, eftersom unge
Kreaturer i Forhold til deres Vægt kræver
mere Æggehvide (til at vokse af) end udvoksede
Dyr. Følgende kan tjene som Rettesnor:
Ungkvæg i 1 à 2 Aars Alderen og af c. 400 kg
Legemsvægt skal som dagligt Foder have c.
800 g fordøjelig Æggehvide, som Bestanddel af
et Foder, hvis samlede Nyttevirkning og
Indhold af fordøjelige Stoffer svarer til Indholdet
i c 8 kg Byg. Udvoksede Kreaturer af
c. 500 kg Legemsvægt skal daglig have c. 750 g
fordøjelig Æggehvide som Bestanddel af et
Foder, der i alt indeholder samme Mængde
fordøjelige Næringsstoffer og har samme
Nyttevirkning som Fedefoder betragtet som c. 10
kg Byg. (Se i øvrigt Fedning).
Et overordentlig vigtigt Led i K.’s Pleje
repræsenterer Malkningen; thi af dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
