Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvæg - Kvægbremser - Kvægforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejdes i alle Henseender fuldendte Udførelse
afhænger ikke alene den Mælkemængde, maa
faar i selve Øjeblikket, men i Forbindelsen med
Ernæringen og den tidlige Kælvning er
Malkningen et meget væsentligt Middel til
Malkeevnens Udvikling hos det enkelte Individ.
Malkningen skal, for at kaldes korrekt, saa vidt
muligt være en Efterligning af den graadige Kalvs
Patning; den skal udføres saaledes, at Koen
finder Velbehag derved, og, hvad der ikke er
mindst vigtigt, Malkehaandgrebene skal
fortsættes en Tid (nogle Minutter), efter at Mælken
er udtømt af Yveret; thi derved fremmer man
Blodtilstrømningen til og Udviklingen af dette
Organs vigtigste Dele, selve Kirtelvævet. Af
Hensyn til Produkternes, navnlig Smørrets
Kvalitet, er det desuden af største Vigtighed at
sørge for, at alt, hvad Mælken kan komme i
Berøring med ell. blive udsat for Paavirkning
af — Yveret, den Malkendes Hænder,
Mælkespanden samt ikke mindst Staldluften — er
rent i Ordets strengeste Forstand. Denne
Fordring kan selvfølgelig kun fyldestgøres, naar
der paa alle disse Omraader og i alle deres
Enkeltheder til enhver Tid gennemføres den
yderste Grad af Renlighed, men ganske særlig
maa man fremhæve Nødvendigheden af at
underkaste Køerne en omhyggelig Hudpleje
(helst daglig Børstning af Hud- og Haarlag),
at sørge for god Ventilation og rigelig frisk
Strøelse i Stalden (Gødningsstalde ikke at
anbefale) samt at henlægge Malkningen til Tider,
hvor der ikke renses under Køerne ell. fodres
med saadanne Fødemidler, der, som Roer og
gæret Foder, meddeler Staldluften en mere ell.
mindre ilde ell. ejendommelig Lugt; thi Mælken
er meget tilbøjelig til at opsuge alle flygtige
Stoffer.
Malkningen udføres 2 ell. 3 Gange daglig og
maa finde Sted til aldeles bestemte Tider;
derfor maa Køerne ogsaa altid malkes i samme
Rækkefølge. 3 Gange daglig Malkning er at
foretrække for 2 Gange daglig Malkning; thi i
første Tilfælde giver Køerne baade mere Mælk og
federe Mælk end i sidste. Køer, der er meget
mælkerige, unge Dyr samt Overløbere og
Kastere, der viser Tilbøjelighed til at blive fede i
St f. at give Mælk, bør navnlig malkes mindst
3 Gange i Døgnet. — Da Malkning er et af de
allervigtigste Landbrugsarbejder, bør man gaa
ud paa at faa uddannet et Malkepersonale, som
i alle Henseender er samvittighedsfuldt, og
som er sig Bet. af denne højst vigtige Opgaves
rette Løsning fuldt ud bevidst. (Litt.: L.
Rütimeyer, »Beiträge zu einer palaeontol.
Gesch. d. Wiederkäuer zunächst an Linné’s
Genus bos«; Samme, »Ueber Art u. Rasse d.
zahmen europ. Rindes« i »Arch. f.
Anthropologie« [1866]; Samme, »Versuch einer
natürlichen Gesch. d. Rindes etc.« [1867]; Martin
Wilckens, »Ueber die typischen,
Schädelformen d. Hausrindes« [»Fühlings landw.
Zeitung« 1876]; Samme, »Ueber die
Brachycephalus-Rasse d. Hausrindes und über
Dolichocephalie u. Brachycephalie der
Rinderschädel überhaupt« [»Mitth. d. antropolog. Gesellsch.
in Wien«, VII, S. 165]; Samme, »Form u.
Leistung d. landwirtschaftl. Haustiere« [1888];
Samme, »Naturgesch. d. Haustiere« [1880];
Samme, »Die Rinderassen Mitteleuropas« [1876];
A. v. Frantzius, »Die Urheimath d. europ.
Rindes« [»Arch. f. Anthropologie«, X, S. 129];
A. Sanson, Traité de Zootechnie [4. Del 1884];
W. Kirchner, »Die Rindviehhaltung« [Goltz:
»Handbuch d. gesamten Landwirtschaft«, 3. Bd,
S. 344, 1890]; C. Kronacher, »Allgem.
Tierzucht« [1916—20]; E. O. Arenander,
»Studien über das ungehörnte Rindvieh etc.« [1898];
Ch. Cornevin, Traité de zootechnie générale
[1891]; I. Smitt, »Om Racedannelse og Valg
af Racer og Avlsdyr« [1896]; V. Prosch,
»Kvægets Avl og Pleje« [3. Udg. 1877];
Renoult-Lizot, Des aptitudes laitières et
beurrières des vaches etc. [1886]; I. Kühn,
»Die zweckmässigste Ernährung d. Rindviehes
etc.«; O. Kellner, »Die Ernährung d.
landwirtschaftl. Nutztiere« [1912]; Emil Pott,
»Handb. d. tierisch. Ernährung u. d.
landwirtschaftl. Futtermittel« [1904—09]; Niels
Hansson, »Handbok i Utfodringslära« [1913—16]; F.
Guénon, Traité des vaches laitières etc.
[1840]; I. B. H. Andersen, »Vejledning til
Anvendelse af Guénon’s Kendemærker ved
Malkekøers Bedømmelse« [1849]; A.
Svendsen, »Kvægavl og Kvægopdræt« [2. Udg. 1899];
Samme, »Fodringslæren« [4. Udg. 1893]; H.
I. Rasmussen, »Fodringslære« [1915]; A.
Appel og P. A. Mørkeberg, »Meddelelser
om Kvægbrugets Udvikling i Danmark i de
sidste 25—35 Aar og særlig dets Udvikling paa
Fyn og Lolland-Falster« [1889]; H.
Sørensen, »Det røde, fynske Malkekvægs Udvikling
i de sidste 40—50 Aar« [1887]; H.
Goldschmidt, »Meddelelser om Kvægbrugets
Udvikling i Danmark og særligt i Sorø og Præstø
Amter i de sidste 25—35 Aar« [1890]; I. Friis,
»Meddelelser om Kvægavlsforeninger i
Danmark« [1888]; »Landmandsbogen« II; Forsk.
Aargange og Nr. af »Tidsskrift f. Landøkonomi«,
»Ugeskrift f. Landmænd« og »Landmandsblade«).
H. G.
 |
| Fig. 3. Malkende Hænder (Landmandsbogen); venstre Haand viser Begyndelsen, højre Haand Slutningen af Malkehaandgrebet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
