Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvægracer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kanaløkvæg nu i lange Tider er holdt fri for
fremmed Indblanding, er det dog ikke
usandsynligt, at der tidligere har fundet Krydsning
Sted med Kvæg fra Normandiet, i det mindste
tyder Forskelligheder i Hovedskallens Form
paa noget saadant. — I de østlige eng.
Grevskaber Norfolk og Suffolk findes det røde,
kullede Kvæg; det er ret stort og kraftigt
og særdeles haardført. Suffolk-Kvæget er
ganske godt Malkekvæg, men Norfolk-Kvæget, der
er noget finere af Præg, er bedre egnet til
Fedning og leverer Kød af særdeles god Kvalitet.
I saa Henseende ligner det altsaa de fleste
andre eng. og fl. af de skotske Kvægslag. Saaledes
er baade Devon- og Sussex-Kvæget
henholdsvis fra det sydvestlige Grevskab Devon
og det sydøstlige Grevskab Sussex begge ret
fremtrædende Kødracer, der er særdeles
trivelige, temmelig tidlig modne og Producenter af
en meget god Slagtevare. Begge udmærker de
sig ved deres røde Lød og temmelig lange Horn.
Fremdeles er Hereford-Kvæget (Fig. 16)
fra Herefordshire, Ø. f. Wales, en af Englands
bedste Kødracer; det er langhornet, rødt med
hvide Aftegn, og Tegningen i Løden er næsten
ens hos alle Individer inden for Racen, hvilket
bør fremhæves som Vidnesbyrd om
Englændernes strenge Udvalg af Avlsdyr og om den Bet.,
de med en vis Ret tillægger det, at Individerne
i deres Ydre bærer et let iøjnefaldende
»Stempel«, et karakteristisk Racemærke, som kan
yde Garanti for, at Dyret er af den
paagældende Race. Hereford-Kvæget er i øvrigt kendt
for sin Haardførhed, hvorom dets temmelig
lange Haarlag vidner, samt for sin Trivelighed,
og særlig har det Ord for at være fortrinligt
»Græskvæg«, d. v. s., at det har let ved at
bevare et godt Huld, selv om de Græsgange,
det holdes paa, ikke er særlig yppige. Racen
kan godt regnes bl. Kulturracerne. — Kvæget
i Wales er til Dels særdeles godt Kødkvæg,
men meget af det er dog ikke synderlig
»forbedret«. Det er gennemgaaende kraftigt og
haardført Bjergkvæg af temmelig blandet
Ydeevne og med et Præg, der minder en Del om
Parkkvægets og Højlandskvægets. Løden er
hyppig sort og Hornene temmelig lange.
Perlen bl. Kulturracerne, og den, der egl.
har bidraget til Dannelsen af alle de andre —
direkte ved at benyttes som
Krydsningsmateriale, indirekte ved at tjene som Forbillede —
er den i de midterste, overordentlig frugtbare
engelske Grevskaber hjemmehørende
Korthornsrace (Shorthorn improved, ogsaa
kaldet Durham-, Teeswater ell.
Holdernes-Kvæg) (Fig. 17). Sin Fremkomst skylder
den de eng. Opdrætteres sjældne Ihærdighed
og geniale Blik for, hvad det væsentlig
kommer an paa ved Udvalget af Avlsdyr, naar først
et Maal for Avlen er sat. Særlig har Brødrene
Charles og Robert Colling gjort sig fortjent
ved i Slutn. af 18. Aarh. at udvikle det i
Forvejen allerede noget »forbedrede«
Yorkshire-Malkekvæg til en højt kultiveret,
i fremragende Grad trivelig og tidlig moden
Kødrace. Det mest karakteristiske hos
Shorthorn improved er den firskaarne
Kropbygning, det fint tilspidsede korthornede Hoved,
de fine Knokler og den forholdsvis let kendelige
røde, rødbrogede, rødskimlede ell. hvide Lød og
kødfarvede Mule. Korthornets store Bet. og
dets Værdi som Kødrace beror ikke alene paa,
at det selv afgiver et Materiale, der let og
hurtigt fedes, men ogsaa, ja fornemmelig paa, at
Kcrthornsindivider, naar de anvendes til
Krydsning, med forbavsende Sikkerhed til Afkommet
af blandet Herkomst nedarver det Anlæg til
Trivelighed, tidlig Modenhed og den for
Fedning gunstige Legemsform, som er Racens
væsentligste Dyder. Samtidig arver Afkommet
rigtignok en saa høj Grad af Fordringsfuldhed,
at Opdræt af Kornthornskvæg og
Korthornsblandinger kun lykkes, naar Individerne lige
fra Fødslen af ernæres ikke alene rigeligt, men
ogsaa med en Føde af allerbedste Beskaffenhed,
og navnlig er Anvendelsen af store Mængder
sød Mælk det meste af Kalvens første Leveaar
saa at sige en Nødvendighed for, at Anlægget
til Trivelighed skal blive udviklet. Hvor
imidlertid de stedlige Forhold tillader et saa
kraftigt Opdræt, og hvor Opdrætterne indser,
at det kun da kan betale sig at holde
Korthornskvæg, der bidrager dette ogsaa til, at
Kvægbruget kan blive saa lønnende som næsten
ingen andre Steder — ikke mindst, hvis der kun
er Tale om at benytte Korthornet som
Krydsningsmateriale; thi ved Renavl med
Korthornskvæg mærker man snart, at Individerne er
forholdsvis lidet frugtbare, og at de ikke sjælden
lider af Tuberkulose; dette sidste erfarer man
for øvrigt ogsaa, hvor Korthornet anvendes til
Krydsning, og dette er uden Tvivl en af
Grundene til, at Racer som Angus- ell.
Hereford-Kvæget mange Steder foretrækkes. Det bør
endnu blot tilføjes, at Kødkvaliteten af
Korthornsblandinger er bedre end af rent Korthorn,
 |
| Fig. 16. Hereford-Ko (C. Reid fot.) |
 |
| Fig. 17. Korthornsko. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
